Kommunen.dk
MENU

Solidarisk finansiering en realitet

En fælles pulje skal dække udgifter til særligt dyre enkeltsager og større søskendeflokke

Solidarisk finansiering en realitet

En fælles pulje skal dække udgifter til særligt dyre enkeltsager og større søskendeflokke

Åget af udgiftstunge anbringelser bliver fremover lettet for kommuner.

De får refunderet 25 procent af deres udgifter til personer under 67 år, når en konkret sag overstiger 950.000 kroner. Det fremgår af en bekendtgørelse om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, der trådte i kraft 1. september.

For personer under 18 år, eller i visse tilfælde op til 22 år, får en kommune allerede refunderet 25 procent, når udgifterne overstiger 710.000 kroner. Stiger beløbene til henholdsvis 1.770.000 kroner for voksne og 1.420.000 kroner årligt for børn kommer refusionen op på 50 procent.

Brønderslev skræmte
Ordningen gælder ikke kun for enkeltsager, men også hvis større søskendeflokke skal anbringes. Blandt andet den såkaldte Brønderslev-sag fik socialminister Karen Hækkerup (K) til at reagere.

- Det er altafgørende for mig, at der ikke er en kommune, hvor man sidder og tænker, at man ikke kan overskue at fjerne fem børn. Det må vi ikke ud i, sagde ministeren til Kommunen tilbage i januar i år.

Kommunerne betaler dog selv for den solidariske finansiering. Den centrale refusionsordning finansieres nemlig ved et træk fra bloktilskuddet.

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR