Nationalbankdirektør Nils Bernstein udløser hvert år 19.000 kroner i socialt tilskud til Københavns Kommune. Ifølge beregninger fra Vesthimmerland Kommune er det samme tilfældet for ti tusind andre topledere og lønmodtagere på højeste niveau i København.

”Eksemplet med nationalbankdirektøren viser en gang for alle, at det her system er så forfejlet, at guderne må forbarme sig,” siger borgmester i Vesthimmerland Knud Kristensen (K).

Han henviser til det kommunale udligningssystem, der flytter milliarder mellem kommunerne ud fra nogle objektive socioøkonomiske kriterier. Men kriterierne rammer ifølge kritikken ikke de socialt udsatte. For eksempel udløser nationalbankdirektør Nils Bernstein 19.000 kroner til Københavns socioøkonomiske budget, fordi han bor i en privat udlejet lejlighed fra før 1920.

Studerende og folk med middelindkomst eller højere udgør 32 procent af alle dem, der falder under det sociale boligtype-kriterium i København. I resten af landet er tallet væsentligt lavere. 

”Hvis de udregninger, Vesthimmerland Kommune har lavet over kriteriet ’visse boligtyper’, er korrekte, så er det nok en af de ting, som Finansieringsudvalget med fordel kunne kigge på i deres arbejde,” siger forsker i kommunaløkonomi Kurt Houlberg, som henviser til det udvalg, der i øjeblikket kigger på en ændring af udligningssystemet. 

Generelt problem

Vesthimmerland er med i kredsen af 39 primært land- og yderkommuner, som er meget utilfredse med de omtalte socioøkonomiske kriterier. Favrskov hører også til i  det selskab, og der har man ligeledes regnet på systemet:

”Der er en klar sammenhæng mellem landdistriktsgraden og underkompensation på de sociale udgifter. Der mangler simpelthen kriterier, der også rammer de sociale udgifter, som land- og yderkommunerne har. Det skrev Finansieringsudvalget allerede i 2004, og det er fortsat tilfældet,” siger Kjeld Gregers, der arbejder som seniorøkonom i Favrskov Kommune.

Professor på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen er tilbøjelig til at bakke op om de 39 kommuners kritik:

”Jeg synes, de 39 kommuner har lavet nogle meget grundige analyser, der tyder på, at de har noget at have deres kritik i,” siger Poul Erik Mouritzen. 

Ikke direkte refusion

Over for de 39 kommuner står en gruppe af 11 kommuner, som primært er bykommuner. De er uenige i kritikken af systemet og mener, det er forsimplet at pege på en enkelt velstående person, der falder under de socioøkonomiske kriterier:

”Sådanne objektive kriterier vil aldrig kun ramme de personer, der koster penge. Ellers ville der være tale om en direkte refusion, og det er ikke det, der er meningen med systemet. Meningen er at kompensere for nogle strukturelle forhold, som man prøver at ramme så præcist som muligt med kriterierne,” siger borgmester i Gladsaxe Karin Søjberg Holst (S), der udtaler sig på vegne af bykommunerne. 

Hun påpeger, at byerne for eksempel har højere udgifter til socialbelastede skoleelever end landkommunerne, og opfordrer de 39 kommuner til at foreslå nogle kriterier, der er bedre end de eksisterende.