Botilbudspladser, socialrådgivere på skolerne, indsats overfor unge kriminalitetstruede og opsøgende sundhedsteam.

Listen med sociale tiltag i storbyerne er lang. Og en god del af finansieringen hentes fra de godt 400 millioner, der hvert år bliver tildelt en række kommuner med sociale udfordringer i enkelte bydele.

Aarhus, Odense og Aalborg får tilsammen små 84 millioner kroner fra puljen næste år, mens Københavns Kommune alene henter 103 millioner. Det får nu flere partier i Folketinget til at sætte spørgsmålstegn ved, om ikke pengene burde indgå i den generelle udligning i stedet.

- Jeg kan ikke se nogen god grund til, at det er sådan. I København har de så stort et overskud, at de døjer med at finde ud af, hvad de skal bruge pengene til. Så jeg kan ikke se, hvorfor de andre kommuner skal være med til at betale for det, siger Dansk Folkepartis Bent Bøgsted forud for denne uges forhandlinger om et nyt kommissionsarbejde, der skal danne grundlag for en ny udligningsaftale.

Også Venstre mener, der vil være god ræson i at få set på tilskuddet.

- Det var en politisk gave til Enhedslisten fra sidst, hvor man havde nogle udfordringer med at få dem med i forliget. Vores generelle position i forhold til de her puljeordninger er, at der skal være så få særtilskud og særpuljer som muligt og så meget lægges ind i den generelle udligning som muligt, siger kommunalordfører Jacob Jensen.

Ukendt effekt

Pengene i den sociale særtilskudspulje bliver uddelt, uden at de er tilknyttet enkeltprojekter, uden at kommunerne får opjusteret driften på området og uden ændrede servicemåltal. Derfor indgår pengene for det meste som finansiering i kommunernes generelle budget, hvorfor det er svært at sige, om den sociale indsats reelt bliver opprioriteret på baggrund af tilskuddet, eller om der har været behov for tilskuddet som sådan.

I både Aarhus og Københavns Kommune er der lavet partnerskabsaftaler med Økonomi- og Indenrigsministeriet, der bliver fulgt op på hvert år. Men målsætningerne i partnerskabsaftalerne er blot taget fra kommunernes generelle sociale mål.

- Det er korrekt, at tilskuddet ikke er direkte sammenkædet med konkrete projekter. I stedet har det været anvendt som generel finansiering af de mange forskellige tiltag, kommunen i forvejen har i forhold til udsatte boligområder samt udsatte borgere i øvrigt, fortæller chef for Budget og Planlægning i Aarhus Kommune, Lars Sønderby.

Det får nu også Socialdemokraterne til at se positivt på at få det sociale særtilskud undersøgt.

- Hvis pengepuljen alene går til finansiering af eksisterende tiltag, så har vi jo ikke fået noget nyt ud af den. Derfor må vi være åbne for at se på, om den kan ændres, siger kommunalordfører Simon Kollerup.

Intern splid hos S

I denne uge tager politikerne på Christiansborg hul på forhandlingerne om, hvad der skal med i det kommissorium, der skal danne rammen om en ny udligningsaftale gældende fra 2018.

Især hovedstadsudligningen er blevet et varmt emne, efter otte borgmestre i midten af september krævede ordningen afskaffet. Fire af de otte borgmestre er socialdemokrater, og det har skabt splid internt i partiet, da det er de socialdemokratisk ledede vestegnskommuner, der får flest penge ud af ordningen.

- At man vil flytte penge fra en social underklasse i hovedstadsområdet til en social middelklasse i provinsen, endda med socialdemokratiske borgmestre i spidsen, det er både asocialt og usympatisk. Jeg kan slet ikke forstå, at debatten overhovedet er blevet rejst, siger Herlevs borgmester Thomas Gyldal (S).

Han mener, at der nu er udbrudt en vanvittig skyttegravskrig, som kunne være undgået ved, at de internt hos Socialdemokraterne havde diskuteret andre muligheder i stedet for at melde så markant ud.

- Hovedstadsudligningen er en fundamental del af finansieringen i kommunerne syd og vest for København.  Den er forudsætningen for, at vi kan have lokalsamfund i de kommuner, som ikke er fuldstændig ghettoiserede, så det er helt vildt, at de kan finde på det, siger Thomas Gyldal.

Han er omvendt mere åben for at få set på de særtilskudspuljer, der bliver givet, herunder det sociale særtilskud, som Herlev ellers får tre millioner kroner under om året.

- Det ville være fair nok at få set på den. Man kan godt stille sig selv spørgsmålet, om netop Københavns Kommune, som har et stort finansielt overskud og en voksende kassebeholdning, alene bør modtage en fjerdedel af det sociale tilskud. Den diskussion er helt relevant, siger han.

Enhedslisten udenfor

Hos Enhedslisten, der i 2012 fik tilkæmpet sig det sociale særtilskud, erkender kommunalordfører Finn Sørensen, at det er svært at garantere tilskuddets effekt.

- Man kan altid diskutere, om det var en god idé at lave de her lapperier. Men vi følte, det var nødvendigt at få det med, fordi nogle byer står med nogle særlige sociale problemer, som ikke blev håndteret via det almindelige udligningssystem og bloktilskuddet, siger han.

Enhedslisten er derfor også åben overfor at få set på en ændring af tilskuddet i en kommende aftale.

- Vi har ikke ting, der for os er hellige køer, som ikke kan diskuteres i det her system. Det, der er vigtigt, er, at vi som minimum ikke fordeler pengene mere socialt skævt, end de er fordelt i forvejen. Det skulle også gerne gå den modsatte vej, fortæller Finn Sørensen.

Indtil videre er Enhedslisten dog slet ikke inviteret med om forhandlingsbordet, hvilket kommunalordføreren har svært ved at forstå.

- Hvis man begynder at forhandle om at få set på ting, som vi er aftalepart i, bør vi også være med ved forhandlingerne. Ellers er det da et brud på god parlamentarisk skik, siger han.

Men Socialdemokraternes Simon Kollerup mener ikke, Enhedslisten bør inviteres.

- Sidst blev vi enige om, at der ikke var tale om et forlig efter sådan almindelig Christiansborg-terminologi. Det er af refusionsændringen i beskæftigelsesreformen, at problemstillingen til kommissoriet om udligningen udspringer. Derfor er det partierne bag beskæftigelsesreformen, der sidder ved bordet nu, forklarer han.

Et stort nulsumsspil

Det er uvist, hvor lang tid embedsmændene i finansieringsudvalget får til at få kigget på det udligningskommissorium, partierne kan blive enige om. Men det bliver formentlig efter næste valg, hvor ansvaret for en ny aftale hurtigt kan lande hos en anden minister end Morten Østergaard (R).

- Det her med udligning er som et nulsumsspil. De, der betaler, synes, de betaler for meget. Og de, der får, synes, de får for lidt. Uanset hvordan man laver en omlægning af refusion og udligning, så vil der være nogen, der er utilfredse, siger Venstres Jacob Jensen.

Hans bagland af borgmestre fra især jyske og sjællandske kommuner har igen iværksat et stort pres for at få del i storbykommunernes voksende kassebeholdninger – noget, der udfordrer partiets generelle holdning om at styre den kommunale økonomi ved hjælp af konkurrence og incitamenter.

Ifølge professor i statskundskab Jens Blom-Hansen fra Aarhus Universitet bør partierne passe på ikke at belønne dårlig økonomistyring i en kommende udligningsaftale.

- Man kunne godt forestille sig en kommune, som egentlig er dårligt stillet på grund af demografi og skattegrundlag, men som alligevel er i stand til at styre økonomien fremragende. Det skal den jo ikke straffes for i udligningssystemet, siger han.

I første omgang skal politikerne forsøge at blive enige om at afbøde nogle af konsekvenserne af den refusionsreform, der blev aftalt som en del af forårets beskæftigelses- og vækstaftaler.

Allerede her kan det blive svært at nå til enighed, mener Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, der på ingen måde vil ramme kommuner med en i forvejen skrantende økonomi.

- Regeringen forventer vist at få det hurtigt afsluttet, men det er jeg nu ikke så sikker på. Hvis det er sådan, at vi ikke kan blive enige om overgangen af refusionssystemet nu, så mener jeg, at vi skal beholde de satser, vi har i dag, indtil 2018, hvor vi ændrer på resten af udligningen, siger han. :