Syv medarbejdere til 12 drenge og deres familier. Sådan lyder normeringen i Projekt Aktive Drenge under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Her tager man utraditionelle midler i brug for at forhindre de 12 drenge i at blive opslugt af Nørrebros gade- og bandemiljø. Indsatsen bryder nye veje i det socialfaglige arbejde ved at kompensere for forældrenes manglende forældreevne.

Socialarbejderne lægger drengenes dage i skemaer, så de og forældrene ved, hvor drengene er døgnet rundt. De anbefaler forældrene at flytte drengene fra arabiske friskoler til folkeskoler, de møder op i frikvarterer, de går med til forældremøder, og de sørger for, at drengene laver lektier og bliver fulgt til træning i idrætsklubber.

Ud over at følge drengene usædvanligt tæt og midlertidigt overtage dele af forældrerollen, bryder indsatsen flere grænser ned: Sagsbehandleren deltager i det pædagogiske arbejde, medarbejderne involverer sig personligt, og frivillige viser drengene andre sider af Danmark end Nørrebro.

– Vores sagsbehandler ved stort set alt, hvad der foregår i familierne, og kan rådgive og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, end hvis hun sad bag et skrivebord og kiggede i journaler. Vores erfaring er, at det skaber en større tillid til systemet og en markant bedre arbejdsrelation, siger Marc Johansson, afdelingsleder i Borgercenter Børn og Unge, Nørrebro og Bispebjerg.

En flok 7-12-årige drenge skabte uro
Aktive Drenge omfatter 12 drenge og deres familier, der oprindeligt kommer fra Mellemøsten. Tiltaget har kørt i snart tre år under Københavns Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats Gadepulsen, der blev oprettet i 1997.

Gadepulsen har lang erfaring med indsatser for grupper af unge, der bygger på et socialpædagogisk klubtilbud. Målgruppen har typisk været fra 15 til 18 år, men det ændrede sig for tre år siden, da en snes drenge ned til 7-12 år gjorde opmærksom på sig selv med overfald, stenkast og generel uroskabende adfærd. Det fortæller projektets leder René Andersen.

– Gruppen var betydeligt yngre, end vi tidligere havde set. Vi måtte derfor udvikle vores indsats og valgte blandt andet at intensivere familiebehandlingen, for vi ved, at forældrenes indflydelse stadig er stor over for drenge i den alder.

Første udfordring: tillid
Over morgenkaffe, brød og ost møder vi nogle af mødrene, der via en tolk fortæller om drengene før og nu. Og om deres oprindelige frygt for kommunen. En af de første udfordringer for teamet var at skabe tillid hos familierne.

Kvinderne ønsker at være anonyme, så de står med forbogstaver. E forklarer, at alle i miljøet er bange for, at kommunen tager børnene.

– Men i dag spørger flere i min omgangskreds, om deres børn kan komme med i Aktive Drenge, siger hun og forklarer, at projektet har gjort en kæmpe forskel.

– Vores drenge gik rundt på gaden i en stor gruppe på 15 stykker. De råbte og tog ikke hensyn til, at de var på et offentligt sted. De respekterede ikke nogen, men nu tager de hensyn til andre.

En anden mor, M, forklarer, at det kom som et chok for hende, at drengene lavede ballade.

– Vi vidste, hvor de var, men ikke, at de opførte sig sådan. De var jo små børn på 9-10 år.

Samtidig medvirkede familiernes frygt for banderne til, at de bakkede op om kommunens tiltag.

– Bandemedlemmerne er over det hele. I Korsgadehallen, på Blågårds Plads og på gaden. De prøver at lokke drengene med penge. Køb en cola, køb en shawarma til mig, siger M.

Hun fortæller, at de har lært, at de hele tiden skal vide, hvad drengene laver. De er glade for, at drengene bliver fulgt til og fra idræt. Og at de får hjælp til at tale med drengene om bander og konflikter derhjemme.

René Andersen forklarer, at de har organiseret projektet, så de tilrettelægger indsatsen efter familiernes behov.

– Vi har blødt de gængse siloer i socialt arbejde op – især skellet mellem myndighed og udfører. Vi arbejder ud fra, at vi alle har et fælles ansvar for at udvikle metoden og udførelsen uanset jobtitel. Sagsbehandleren kan sagtens udføre kontaktpersonsopgaver, og kontaktpersonen kan lave familiebehandling. Derfor kan vi handle hurtigt. Hvis et problem opstår i skolen eller på gaden, kan vi støtte forældrene samme dag og ikke først to-tre uger efter. 

Mødre kom i praktik
Et andet særkende er ifølge René Andersen, at projektet forsøger at fjerne de strukturelle hindringer for, at familierne udvikler sig til aktive borgere. I opstarten var de fleste af mødrene uden for arbejdsmarkedet, men flere ville gerne arbejde med mad. Derfor oprettede Gadepulsen og kultur- og fritidsforvaltningen et tilbud om praktik i køkkenet på medborgerhuset Kapelvej 44. I dag laver flere mødre mad der, og det smitter af på drengene, mener de selv.

–  Børnene er glade for, at vi er i gang, og det giver et godt billede, siger E.

René Andersen forklarer, at praktikken udbygger familiebehandlingen. Målet er, at kvinderne, der har levet i et parallelt miljø, får selvværd, sprog og forståelse for deres omverden.

– For os er det centrale egenskaber for at kunne vejlede sine børn til at blive en succes i det danske samfund.

Flyttede til folkeskoler
Da indsatsen startede, gik de fleste af drengene på arabiske skoler. Teamet opdagede, at mange var langt under niveau fagligt – blandt andet fordi de ikke fik nok støtte i undervisningen, og skolerne så igennem fingre med fravær. Teamet forsøgte at samarbejde med skolerne, forklarer René Andersen.

– Men vi var mere interesseret i samarbejdet, end de var, og derfor anbefalede vi familierne at skifte. I dag går drengene på seks folkeskoler, og de har fagligt forbedret sig, fået andre netværk og kan spejle sig i danske børn.

Også fritiden er i faste rammer. Drengene skal gå til sport to gange om ugen, og de bliver fulgt til og fra ti forskellige klubber. I lang tid arbejdede teamet med at få forældrene til selv at følge drengene. Men det lykkedes ikke på grund af store børneflokke og manglende kulturel forståelse for, at det er vigtigt at deltage i foreningslivet.

– Drengene kunne ikke vente på, at vi og forældrene fandt løsninger. Derfor måtte projektet overtage den del af forældrerollen.

Løsningen blev at ansætte lokale unge på 17-23 år i fritidsjob til at følge drengene til idrætsklubberne.

– Det var en god løsning for drengene og fritidsjobberne. For de blomstrer med ansvaret og får erfaringer inden for det pædagogiske arbejde.

Frivillige viser et andet Danmark
En række frivillige indgår via Foreningen Netværk Nørrebro og organisationen Mind Your Own Business. De hjælper drengene med at læse lektier og arrangerer Nørrebroløbet – et motionsløb på fem kilometer. Drengene, Gadepulsen og de frivillige planlægger løbet i fem måneder. De holder møder med potentielle sponsorer, søger tilladelse hos politi og kommune og styrer løbets kommunikation på sociale medier.

– Drengene lærer at indgå positivt i samfundet på en konkret måde. Er du velforberedt, godt klædt og smiler, er chancen for, at du får et sponsorat eller en tilladelse større, siger René Andersen.

Han kalder de frivillige utroligt vigtige.

– De repræsenterer grene af samfundet, vi ellers ikke kan præsentere drengene for.

Pris: 3,5 mio. kr. 
Afdelingsleder Marc Johansson er klar over, at indsatsen er massiv. Han har beregnet udgifterne til cirka 3,5 mio. kr. årligt. Men han mener, at det betaler sig at flytte resurserne nedad. Især når det har vist sig, at udsatte drenge let ender i banderne, hvis kommunen først sætter ind, når de er 15-18 år.

– Vores indsats tenderer anbringelser i eget hjem, men du får ikke mange anbringelser for den pris.

Marc Johansson har flere råd til kommuner, der står med en lignende gruppe drenge.

– Vi overtager dele af forældrerollen, men forældrene må ikke blive for afhængige. Så vi giver løbende ansvar tilbage. Det er vigtigt at inddrage lokale kræfter, for kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Og gennem de frivillige møder drengene nogen, der vil drengene og viser dem medmenneskelige værdier.