På halvøen Risø ved Roskilde Fjord har der til Roskilde Kommunes store fortrydelse i mere end 15 år stået 5300 tønder atomaffald og ventet på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet beslutter, hvordan affaldet så gnidningsfrit som muligt skal fordeles i det danske land.

Skive, Kerteminde, Lolland, Struer og Bornholm blev i 2011 udpeget som mulige destinationer, men det har hverken huet borgerne eller borgmestrene i de pågældende kommuner, som derfor i første omgang er sluppet. I hvert fald indtil der efter planen skal træffes en politisk beslutning i løbet af 2017.

Knap 200 kilometer sydvest for Roskilde nyder borgmesteren i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen (V), ikke samme privilegier som sine kolleger i eksempelvis Struer og Kerteminde. Aabenraa risikerer nemlig at få et atomdeponi i baghaven, da Slesvig-Holstens energi- og miljøministerium undersøger mulighederne for at placere en bunke byggeaffald fra to nedrevne atomkraftværker på en losseplads i den flensborgske forstad Harrislee, som ligger syd for grænsen et stenkast fra Padborg. Og da deponiet ikke skal ligge på dansk jord, har Thomas Andresen i sagens natur sværere ved at gøre indsigelser. Men det får ham ikke til at sidde med hænderne i skødet.

Atomkraft? Nej tak

For det, der svarer til byrådet i Harrislee, besluttede i midten af juli at protestere imod, at der deponeres nogen form for atomaffald i byen. Og den protest vil Thomas Andresen og Aabenraa Kommune støtte i en skriftlig erklæring, oplyser borgmesteren.

- Jeg har fuld forståelse for, at min tyske nabokommune ikke ser sig i stand til at tage dette ansvar på sig. Jeg er overbevist om, at mange af borgerne i Aabenraa Kommune deler deres tyske naboers frygt for den mulige indflydelse på miljø, livskvalitet og vigtige faktorer som regionalt image og turisme, siger han.

Erklæringen adresseres til ministeren for energiomstilling, landbrug, miljø og landområder i Slesvig-Holsten, Dr. Robert Habeck fra partiet Die Grünen - De Grønne. I skrivelsen vil borgmesteren takke den tyske minister for at inddrage Aabenraas borgere ved at invitere til et informationsmøde i Harrislee i juni, hvor Thomas Andresen deltog.

Men han vil samtidig understrege, at netop fordi Danmark for årtier siden besluttede ikke at opføre atomkraftværker, er det ekstra vanskeligt at forstå forslaget om at deponere byggeaffald fra nedrevne atomkraftværker så tæt på den danske grænse.

Ikke bestrålet affald

Det er ikke decideret bestrålet affald, som kan ende med at blive deponeret i det nordtyske. Som en del af den tyske energipolitik skal en række atomkraftværker nedlægges – deriblandt en lille håndfuld alene i Slesvig-Holsten. For Harrislee drejer det sig ifølge energi- og miljøministeriet konkret om annekser og p-plads-materiale fra to af Slesvig-Holstens atomkraftværker, Krümmel og Brunsbüttel. I alt skal der deponeres 35.000 ton i løbet af de kommende tyve år.

Ved informationsmødet i juni, hvor Robert Habeck tegnede og fortalte, noterede Thomas Andresen sig, at resterne fra de nedrevne kraftværker sorteres i tre bunker:

- 96 procent rent byggeaffald, som man vil genanvende som opbygning til blandt andet veje og andre steder, hvor man normalt bruger nedknust beton, forklarer Thomas Andresen til Kommunen og fortsætter:

- Så er der to procent, som er forurenet. Det kan eksempelvis være isolering eller gipsplader, som er malet med blymaling eller asbestholdig maling. Med andre ord er det altså materialer, som også normalt deponeres i Danmark.

- Og så er der to procent, som er bestrålet – og som altså er regulært atomaffald. Og de to procent kommer vi overhovedet ikke i berøring med. Det affald, der muligvis skal flyttes til Harrislee, er de to procent, som i princippet er byggeaffald, som vi i Danmark også deponerer.

Greenpeace er skeptisk

Selvom det altså kan lyde relativt ufarligt, har flere beboere på begge sider af grænsen i både danske og tyske medier udtrykt bekymring over, om affaldet nu også er så harmløst, som energi- og miljøminister Habeck påstår. Og også hos Greenpeace får sagen alarmklokkerne til at ringe. Organisationens skandinaviske energi- og klimaekspert, Tarjei Haaland, der var medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft, forstår ikke, hvorfor affaldet ikke kan ligge på en hvilken som helst anden losseplads i den nordtyske delstat, når det efter sigende drejer sig om helt almindeligt byggeaffald, som ikke er bestrålet.

- Hvis det er rent byggeaffald, hvorfor er det så overhovedet blevet en diskussion? Man bliver jo skeptisk. Og jeg kan godt forstå, at de mennesker i Sønderjylland bliver skeptiske over, om de er blevet ordentligt informeret om, hvad det er for noget affald, siger han til Kommunen.

Samtidig undrer han sig over de omstændigheder, der gik forud for føromtalte informationsmøde, hvor Thomas Andresen deltog. For i første omgang blev hverken den sønderjyske borgmester eller en eneste af hans kommunale medarbejdere informeret om de slesvig-holstenske planer. Faktisk var det først, da Flensborg Avis bad borgmesteren om en kommentar, at han fandt ud af, hvad der var under opsejling.

En provokation

Tarjei Haaland kalder det 'en provokation' og drager på grund af det lave informationsniveau en parallel til delstaten Niedersachsen i 60'erne og 70'erne, hvor det tyske forskningsministerium under påskud af at benytte saltminen Asse II som deponi til lav- og mellemradioaktivt affald i stedet fyldte den op med højradioaktivt affald. Da miljøministeriet i 2010 overtog kontrollen med minen, viste det sig, at der var blevet deponeret 13 gange mere radioaktivt affald, end der var registreret. Og nu i 2016 pumpes der daglig 12.000 liter grundvand ud af minen for at forhindre, at den oversvømmes, så grundvandet i hele området bliver forurenet.

I en mail til Kommunen afviser Slesvig-Holstens energi- og miljøministerium kritikken fra Greenpeace. Talsmanden for ministeriet, Sönke Wendland, understreger, at der ikke vil blive deponeret nogen form for radioaktivt affald i Harrislee. Han tilføjer, at man derfor ikke kan sammenligne med hændelserne i Niedersachsen, da det dengang rent faktisk drejede sig om bestrålet radioaktivt affald.

Sönke Wendland giver heller ikke meget for Tarjei Haalands andre anklager. Han forholder sig til, at både Thomas Andresen og de sønderjyske borgere blev informeret så tidligt i processen, at der var rigeligt med tid til at forberede spørgsmål til og deltage i informationsmødet i juni.

Og årsagen til, at affaldet ikke bare kan deponeres på en hvilken som helst anden losseplads i Slesvig-Holsten, er ifølge ministeriet ganske enkelt den, at der i hele delstaten kun er syv lossepladser, der har kapacitet til at tage imod den mængde byggeaffald på én gang – og her er lossepladsen i Harrislee altså en af dem.

Alle antenner er ude

Thomas Andresen har i pressen kritiseret Slesvig-Holsten for ikke at have kontaktet ham fra begyndelsen, men er ellers tilfreds med udbyttet af informationsmødet i juni. Under alle omstændigheder mener han, at det er nødvendigt at signalere overfor det slesvig-holstenske ministerium, at det må finde et andet sted at dumpe affaldet.

- Man kan sige, at det er forholdsvis ufarligt, men det er klart, at fra det øjeblik, man snakker om sådan noget, så er alle antenner ude. Overordnet set synes jeg, at det er en vigtig markering. Vi har jo i Danmark besluttet, at vi ikke vil have atomkraftværker. Og her kommer det lige pludselig meget tæt på, siger han.

I øjeblikket opbevares alt byggeaffald – højradioaktivt, lavradioaktivt og ikke radioaktivt – fra atomkraftværkerne midlertidigt på andre atomkraftværker. Det er endnu ikke endegyldigt besluttet, om byggeaffaldet skal deponeres i Harrislee. Ved informationsmødet i juni ville miljøminister Habeck ikke udelukke muligheden for, at enkelte af de syv egnede lossepladser kan ende med at slippe. Samtidig understregede han, at ministeriet vil lytte og tage eventuelle indsigelser med i betragtning.

Men ministeren har tilsyneladende lovet mere, end han har haft mandat til.

Overfor Kommunen udtrykker talsmand Sönke Wendland ærgrelse over, at det tyske samfunds kritiske tilgang til atomkraft i almindelighed gør det til så stor en udfordring i hele Tyskland at fordele almindeligt og ufarligt byggeaffald fra atomkraftværker.

Og direkte adspurgt, om indsigelserne fra Aabenraa og Harislee vil have indflydelse på den endelige afgørelse, svarer han, at ministeriet på trods af eventuelle indsigelser som en sidste udvej vil tvinge de byer, der har lossepladser, som vurderes som egnede, til at tage imod byggeaffaldet fra kraftværkerne.

Sönke Wendland ønsker ikke at give et bud på, hvornår ministeriet træffer en endelig beslutning. I Aabenraa håber borgmester Thomas Andresen, at det vil ske 'relativt hurtigt' inden for de næste seks måneder.