Forestil dig en by med selvkørende elbiler, der navigerer rundt efter sensorer, som sidder i lygtepælene - lygtepæle, som selv fortæller, når det er ved at være tid til eftersyn eller udskiftning. Forestil dig, at alle fødevarer til storbyerne produceres i nedlagte lagerhaller og under jorden i stedet for at skulle transporteres ind fra de omkringliggende gårde. Og forestil dig, at byens skraldespande både sorterer affaldet selv og samtidig fortæller, hvornår de gerne vil tømmes - hvis de da ikke tømmer sig selv. Samtidig genererer alle disse dele data, som forvaltningerne kan bruge til at gøre byen et endnu bedre sted at leve.

Teknologien er her allerede i vid udstrækning, og pludselig er der ikke langt til en verden, hvor de mest fantasifulde science fiction-romaner bliver til virkelighed. Det var tydeligt ved Smart City Expo i Barcelona, hvor alverdens byer, lande og virksomheder stimlede sammen for at vise deres bedste løsninger frem for interesserede.

Totalt overvældende

En af de danske byer, som var til stede ved messen, var Sønderborg Kommune.

Sønderborg har som en del af sit ProjectZero, der skal gøre kommunen CO2-neutral senest i 2029, placeret sig selv i en frontløber-position på klimaområdet. Derfor skal der nogle smarte løsninger til, fortæller direktør for Land, By og Kultur i Sønderborg Kommune, Inge Olsen, da Kommunen møder hende på messen:

- År 2029 er snart. Derfor er det vigtigt, at vi får overblik over, hvad vi bruger af energi, og det CO2-aftryk, vi afføder som by. Vi skal finde ud af, hvordan vi måler, om vi rykker den rigtige vej. Her kan vi bruge dataene fra smart city, som vi jo alligevel udvikler gennem alle mulige andre løsninger.

Hun er taget til messen for at lade sig inspirere til, hvor Sønderborg selv kan investere i at gøre kommunen bedre for både borgerne, budgettet og miljøet.

- Det er jo totalt overvældende, og vi kan begrave os i data, når vi ikke ved, hvad vi vil bruge dem til, siger hun og rammer dermed en af de problematikker, der oftest rejses, når man taler om smart cities. Nemlig at der er så store mængder data, at de ofte bliver uoverskuelige.

Derfor vil hun finde ud af, hvilke data kommunen allerede har til rådighed, hvad de skal bruge af dem, og hvilke løsninger man herefter skal have implementeret for at få de data, der er brug for for at kunne optimere byen.

[caption id="attachment_66598" align="aligncenter" width="810"] Teknologien til smart city løsninger er her. Øvelsen for kommunerne er især at lave en samlet plan, så de store mængder data udnyttes bedst muligt. Foto: Zeus[/caption]

Brug for nyt lys

Et af de steder, Sønderborg fra i år har valgt at sætte ind, er ved udskiftningen af almindelige gadelamper til LED-gadelamper.

Der er lige nu cirka 300 millioner gadelygter i verden. De er i gennemsnit 20 år gamle eller ældre, og så er de en enorm udgift for kommunerne. Belysning står på verdensplan for 40 procent af det energiforbrug, der er i byerne.

Det tog man konsekvensen af i EU for nogle år siden. Man forbød, at der blev produceret nye lyskilder med kviksølv til brug i EU, så det ikke længere var muligt at indkøbe pærer, som passede til de gamle gadelamper.

Derfor gik en lang række kommuner i Danmark fra 2014 i gang med at udskifte gadebelysningen til de digitale LED-pærer. Nu hopper Sønderborg også med på vognen, når kommunen over de næste tre år udskifter 13.000 gadelamper.

Det er samtidig en mulighed for at opgradere til nye løsninger. Lamperne i Sønderborg er for eksempel intelligent styret, hvilket blandt andet betyder, at de kan dæmpes i nattetimerne fremfor at blive slukket helt.

Sønderborg arbejder desuden med løsninger indenfor affaldshåndtering og sundhed.

- Når skraldebilen kører rundt i gaden, ved Hr. og Fru Hansen måske ikke, at vi samler data ind på deres forbrug af el, vand og varme, eller at vi kan se, at skraldespanden er fuld og skal tømmes. Men det gør vi, siger Inge Olsen.

Mere end bare penge

Men for Jeffery Cassis, der er Head of Government Business hos Philips Lighting, giver udskiftningen af gadelamperne først rigtig mening, hvis byen med belysningen kommer ind i det 21. århundrede ved for eksempel at udvikle en app til at styre byens lys med eller koble alt lyset op på internettet, så det i fremtiden også kan bruges til at overvåge byens bevægelsesmønstre.

- Det her batter først, når byen både sparer penge og får en masse viden, som kan sikre en bedre velfærd. Én ting er at spare penge, men borgerne skal have en oplevelse af, at de får noget ud af, at der bruges penge på at skifte lyset.

Det kræver, at man har en samlet plan for, hvad det er, kommunen vil med sin smart city strategi, siger Jeffrey Cassis:

- Lys er ét aspekt af smart cities, men det er også affaldshåndtering, infrastruktur, sikkerhed og transport. Ofte sker der det i mange byer, at de forskellige afdelinger slet ikke taler sammen. Og derfor ender de forskellige forvaltninger med at udvikle hver deres løsning, som ikke kan tale med de andres. Det er super ærgerligt, og her er byerne simpelthen nødt til at tage sig sammen.

Den udfordring har man også i Sønderborg, og næste skridt på vejen mod smart city er, at de forskellige dataløsninger skal samles, og de data, der genereres, skal kunne bruges af flere forvaltninger, fortæller Inge Olsen.

I kommunen har forvaltningerne nemlig længe haft gang i forskellige smart city-projekter. De har bare ikke rigtig vidst, at det var det, der foregik.

- Jeg tror faktisk, vi er længere, end vi selv ved. Men nu skal vi lave et kommis-sorium for smart city, så vi får samlet løsningerne og startet en fælles plan op på den rigtige måde. Det kan være i den grønne omstilling, indenfor sundhed eller indenfor teknikområdet. Vi starter i hvert fald i det små og lader så projekterne vokse sammen.

Små kommuner skal vise vejen

Og det er der penge at spare ved. København alene kan ifølge en rapport fra Rambøll spare mere end fire milliarder kroner ved at udnytte ressourcerne bedre. Om året vel at mærke.

Men selvom København har et stort besparelsespotentiale, er det mindre kommuner som Sønderborg, der skal vise vejen, mener Kees van der Klauw, Head of Research fra Philips Lighting, der leverer mange af de smart city løsninger, der bliver brugt verden over.

- Det er, som om bureaukratiet og vejen til beslutninger er mindre i kommuner, som måske kun har 50.000 eller 100.000 indbyggere. Og byerne behøver ikke at udskifte belysningen alle steder for at få glæde af det, løsningerne kan. Vi har eksempler på, at en by kun har udskiftet belysningen i én park. På samme måde kan man nøjes med en enkelt gade eller et enkelt kvarter og så udbygge, efterhånden som byen får råd, siger Kees van der Klauw.

Men hos Sønderborg har man ikke intentioner om at gå forrest, fortæller Inge Olsen:

- Nogle er nødt til at gå foran. I Sønderborg har vi valgt at lægge os lidt i slipstrømmen. Vi behøver ikke altid være foran. Vi kan som en mindre kommune godt lade de andre gøre erfaringerne for os.

[caption id="attachment_66599" align="aligncenter" width="810"] 5 smarte tendenser på Smart City Expo[/caption]