Smart lystjek gør det smarte lys smartere
Smart lystjek gør det smarte lys smartere
Der er flere besparelser at hente for kommunerne, når den gamle gadebelysning med kviksølv-, natrium- eller metalhalogen-pærer bliver udskiftet med de nye energi- og miljørigtige LED-lamper. Det viser kontrolmålinger af gadebelysningen i Viborg Kommune.
- Nogle af lamperne lyste faktisk 20 procent for meget. Ved at nedjustere lampernes lysstyrke med 20 procent får vi en tilsvarende energibesparelse, mens vi også sikrer, at lampen får en længere levetid, fortæller Thorkild Vestergaard, civilingeniør ved Teknik og Miljø i Viborg Kommune.
”På nogle strækninger var der over 200 procent for meget lys. Vi har også målt kommuner, der ikke har haft nok lys på vejen og derfor ikke lever op til regulativerne.”
Det er den danske virksomhed Global Lighting Standard, der er blevet hyret til at efterprøve gadelampernes lysstyrke med en ny, effektiv målemetode, der er udviklet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Fremfor at sende en tekniker ud på gåben for at foretage en manuel og tidskrævende måling kan virksomheden hurtigt måle lyset på relevante strækninger med deres bil, der er monteret med måleudstyr på taget.
Derfor kontrolmåles lyset
Kontrolmålingerne af gadebelysningen er ifølge Thorkild Vestergaard ikke kun blevet udført for at se, om lysstyrken kunne skrues ned. Det er også sket for at efterprøve, om lamperne overhovedet lever op til kravene i vejloven.
- De fleste kommuner tror, at computerberegningerne, som leverandøren laver, passer. Men vi har taget livrem og seler på for at se, om vi kunne finde yderligere besparelser. I stedet for at ligge i overkanten af lumen [måleenhed for mængden af lys, red.], kunne vi skrue ned, siger Thorkild Vestergaard.
[caption id="attachment_73415" align="aligncenter" width="810"] Virksomhedens bil kan foretage kontrolmålinger for hele strækninger med 50 til 100 lamper indenfor kort tid. Foto: Global Lighting Standard[/caption]
Udover de økonomiske fordele er optimale forbrugsindstillinger af lamperne også godt for miljøet.
- Vi får mindre CO2-udledning på grund af mindre strømforbrug. Vi kan vedligeholde dem på en mere effektiv måde, fordi vi kan monitorere lamperne, så vi sparer kørslen. Og vi undgår det problematiske kviksølv, som falder ned fra de gamle lamper engang imellem, fortæller Thorkild Vestergaard.
Erfaringerne stammer blandt andet fra indsamling af data fra målinger af gadebelysningen i landsbyen Almind, der ligger syd for Viborg.
Her har Viborg Kommune installeret forskellige lamper, der klæder beslutningstagerne på til at træffe det rigtige produktvalg, når der skal købes lamper til resten af kommunen.
- Ved at skifte til LED-lamper får vi alene en besparelse på omkring tre millioner om året. Hvis vi kan skrue endnu mere på lyseffekten fra lamperne, kan vi cirka spare en halv million mere om året, vurderer Thorkild Vestergaard.
Viborg Kommune skal over de næste fire til fem år renovere sin vejbelysning for omkring 75-80 millioner kroner.
[caption id="attachment_73416" align="aligncenter" width="810"] Bilens indsamlingsteknik består af otte lyssensorer, to kameraer og gps-udstyr. Når teknikerne har brugt 30 minutter på at montere og kalibrere bilens sensorer, er bilen klar til at indsamle lysdata med op til 120 km/t. Foto: Global Lighting Standard[/caption]
Sådan kontrolleres belysningen
Teknikken bag Global Lighting Standard's kontrolmetoder er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet ved Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL).
- Det er et udviklingsprojekt, der er sat i verden for at forbedre lyset i Danmark. Vi er det, der kaldes et universitets-spin out. Uden DOLL eksisterede vi ikke, og de er en vigtig partner i forbindelse med vores målinger, forklarer Nicklas Jarnel, der er direktør hos Global Lighting Standard.
Virksomheden, der blev etableret i efteråret 2016, kan foretage kontrolmålinger for hele strækninger med 50 til 100 lamper på et par minutter, hvilket giver omkring 5.000 målepunkter mellem hver lampe.
Det er derfor en del hurtigere end de klassiske, manuelle målinger, der foregår med et håndholdt luxmeter, der samtidig kun giver omkring 50 målepunkter.
- Vi kører ud med vores bil, som vi har monteret med en tagbøjle, der indeholder teknikken. Det gør, at vi kan køre gennem strækningerne for at se, hvordan lyset opfører sig nede på vejen, siger Nicklas Jarnel.
Landsdækkende energibesparelse
Virksomheden leverer efterfølgende en teknisk rapport til kommunen og kan også visualisere målingerne i Google Earth, så kommunen får et overblik over, hvor potentialet for besparelser er størst.
”De fleste kommuner tror, at computerberegningerne, som leverandøren laver, passer. Men vi har taget livrem og seler på for at se, om vi kunne finde yderligere besparelser.”
- I Almind var erfaringen, at der var for meget lys på samtlige lamper på vejen. På nogle strækninger var der over 200 procent for meget lys. Vi har også målt kommuner, der ikke har haft nok lys på vejen og derfor ikke lever op til regulativerne, fortæller Nicklas Jarnel.
Indtil videre har virksomheden målt omkring 500 lamper, mens der samlet findes over 500.000 lamper i hele Danmark.
- Hvis det viser sig for kommunen, at der i gennemsnit kan skrues 40-50 procent ned for lyset i hele kommunen, så er der jo mange penge at spare, siger han.
Gadebelysning
- 24 kommuner har investeret cirka 1,9 milliard kroner i nye lamper indenfor de seneste par år.
- Gennemsnitligt er der blevet brugt cirka 79 millioner kroner per projekt.
- Over de næste 10 år forventes det, at omkring 500.000 gadelamper vil blive renoveret i Danmark, mens op mod 300 millioner lamper står til at blive udskiftet på verdensplan.
Kilde: Global Lighting Standard, markedsrapport fra efteråret 2016
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.