”Der er ringe potentiale for en økonomisk gevinst ved en udlicitering af jobcentret.” 

Så klar var indstillingen fra forvaltningen, da et flertal i Slagelse byråd i september 2008 sagde nej tak til at lade det private firma Agens overtage halvdelen af kommunens jobcenter. 

”Forudsætningen for en privatisering var, at man  kunne drive jobcentret bedre, end det blev drevet. Og det hævdede Agens, at de kunne. Men der var ikke skyggen af bevis for det. Så vi vurderede, at det ville være yderst risikabelt for kommunen,” siger servicedirektør i Slagelse Lars Hansen. 

Den 31. marts 2008 var Agens-direktør Peter Kordt i Slagelse for at præsentere den model, selskabet brugte til at få aktiveret de ledige. Og kommunens arbejdsmarkedsudvalg lod sig overbevise om, at metoderne var brugbare. Derimod hang økonomien ikke sammen, fortæller servicedirektør Lars Hansen. 

”Vi stillede en række spørgsmål, og Agens havde ikke nogen overbevisende svar. Det billede, der dannede sig, var, at de kunne tjene penge, men at vi kom til at tabe dem,” siger han. 

Forvaltningen tog også bestik af et andet privat firma. Men undersøgelserne mundede ud i en række bekymringer – blandt andet over, at udliciteringen i sig selv ville medføre omkostninger for kommunen. Forvaltningen opridsede udgifter til bistand i forbindelse med at sende opgaven i udbud, udvikling af it-systemer og dobbelt husleje ved opsplitningen af jobcentret. Forvaltningen frygtede også, at der ville opstå tvister med det private jobcenter, og at det ville koste kommunen penge. 

Samtidig var medarbejderne i kommunens jobcenter utrygge ved at lægge opgaven i private hænder. Og det var medvirkende til, at byrådet endte med at forkaste hele tanken om at privatisere jobcentret. 

”Organisationen og økonomien var afgørende for os. Vi måtte selvfølgelig kigge på fordele og ulemper. Og når vi gjorde det, var valget ikke så svært,” siger servicedirektør Lars Hansen.