Kommunen.dk
MENU

Skraldespandsmisbrug i London får bydele til at droppe affaldsspande

Forretninger, der skal betale for at komme af med skrald, misbruger skraldespandene, som derfor fjernes

Skraldespandsmisbrug i London får bydele til at droppe affaldsspande

Forretninger, der skal betale for at komme af med skrald, misbruger skraldespandene, som derfor fjernes

I Londons bydele Kensington og Chelsea bliver det fremover sværere at komme af med affald som kaffekopper, slikposer og pizzabakker.

Her bliver de offentlige affaldsspande på veje og gader nemlig fjernet, skriver Evening Standard.

Årsagen er, at de frit tilgængelige affaldsspande tiltrækker for meget affald af den forkerte slags – nemlig ting, som bliver smidt ud fra forretninger eller boliger, og som de erhvervsdrivende eller beboerne egentlig skal betale for at få fjernet.

Den trafik vil de lokale myndigheder i Chelsea og Kensington ikke længere finansiere, men der vil dog stadig være affaldsspande i de rene turist- og shoppinggader, uden for skoler, ved restauranter, der sælger fastfood, ved undergrunden og busstoppesteder.

Andre steder i London, f.eks. i Aldgate-kvarteret i den østlige del af byen, er man gået den anden vej, nemlig ved at installere topmoderne affaldsspande med indbygget tv-skærm, som f.eks. kan vise reklamer eller informationer for de rejsende.

tsp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR