Allerede i middelalderen eksisterede Skotland som et selvstændigt kongerige og havde inden unionen sit eget parlament. I 1707 underskriver Skotland en traktat med England, der stifter The Kingdom of Great Britain. Raseriet over den beslutning er så stor i dele af befolkningen, at der er optøjer i både Edinburgh og Glasgow. Irland bliver senere en del af den union.

I 1979 holdes der folkeafstemning om at give begrænset magt til et skotsk parlament. Omkring en tredjedel af de skotske vælgere stemte ja, en tredjedel stemte nej, og den sidste tredjedel blev på sofaen, hvilket betød, at forslaget blev forkastet. Samme år blev Margaret Thatcher premierminister med blandt andet 22 konservative parlamentsmedlemmer i Skotland. Thatchers liberalistiske politik betød privatiseringer på stribe, førte til lukning af mange kulminer i Skotland og fik den skotske befolkning til at vende sig mod regeringen. Det er første gang nationalisterne i SNP (Scottish National Party) begynder at tale om det ”demokratiske underskud”: Skotland stemmer i mod det konservative parti, men er alligevel underlagt en konservativ regering.

I 1997 fører en ny folkeafstemning til indsættelse af et skotsk parlament for første gang siden 1700-tallet. Parlamentet får 129 medlemmer og rykker i 2004 ind i Holyrood-bygningen i Edinburgh. De skotske politikere kan lovgive om blandt andet undervisning og sundhed, men kun i begrænset omfang om økonomisk politik.

Ved parlamentsvalget i 2011 får SNP et overvældende flertal i det skotske parlament og kan derfor udskrive folkeafstemning om en løsrivelse fra Storbritannien.

Folkeafstemningen finder sted 18. september, og de mest optimistiske meningsmålinger forventer en valgdeltagelse på 70-80 procent. Ved sidste parlamentsvalg var valgdeltagelsen på 50,4 procent. Spørgsmålet på stemmesedlen er: Skal Skotland være en selvstændig nation?

Med svarmulighederne ja eller nej.

Samlet set bor der 64,1 millioner mennesker i Storbritannien. 5,3 millioner af disse bor i Skotland.