Skoleforslag kan koste efterskoler livet
Skoleforslag kan koste efterskoler livet
Cirka 63 procent af eleverne på landets efterskoler er 10. klasseselever. Derfor vil det have skæbnesvangre konsekvenser for efterskolerne, hvis det kun er de svageste elever, der i fremtiden får mulighed for at tage 10. klasse, som Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og Dansk Metal for nylig har foreslået.
Efterskolerne modtager samlet 135.000 kroner i forskellige tilskud og elevbetaling for én 10. klasseselev. Dermed udgår dette klassetrin en omsætning på over 2,2 milliarder kroner på efterskolerne.
- Hvis man forestiller sig, at 10. klasse fremover kun skal være for de svageste elever og der forsvinder 10.000 elever fra efterskolerne, så vil det betyde, at rigtig mange af vores skoler vil dreje nøglen om, siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.
”DI vil os til livs”
Efterskoleformanden mener, at forslaget er udtryk for et ønske om at ramme efterskolerne på økonomien.
- Politisk fornemmer jeg ikke, at der er stemning for det her forslag, men der ingen tvivl om, at DI gerne vil os til livs, siger Troels Borring.
Efterskolerne vil dog have mulighed få flere elever på 9. klasseniveau, hvis forslaget blev til virkelighed, vurderer efterskoleformanden.
- Men vi mener stadig, at det er en stor styrke, at stærke og mindre stærke unge møder hinanden i 10. klasse. De giver hinanden et fælles løft, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.