I England er det allerede lykkedes. Og København og Odense har tiltag i gang, der peger i samme retning. Nemlig mod et sundhedssystem, der integrerer sundheds- og socialpolitiske opgaver på en måde, der både mindsker antallet af genindlæggelser og plejeudgifterne.

- I England arbejder man med et begreb, der hedder reablement, og som vi kan lære meget af i Danmark. Termen er blevet en fællesbetegnelse for alt det der ikke er sygehus, men også betegnelse for en vision, der har til formål at maksimere individets uafhængighed, forklarer Pia Kürsten Kjellberg.

Hun er seniorprojektleder i KORA og en oplægsholderne på KLs Sundhedskonference 2013. Hun forklarer de 750 fremmødte, at den engelske regering over fem år har skudt en milliard engelske pund ind i arbejdet med reablement eller integrated care. Det betyder, at alle borgere med enten sociale eller sundhedsmæssige problemer har ret til et seksugers støtteprogram, der fokuserer på at genopbygge deres færdigheder og mindske afhængigheden af pleje.

- Pengestrømmene har tvunget områderne til at sætte sig sammen og organisere sig, og det bygger bro mellem social og sundhed, fordi målgruppen kan komme begge steder fra, siger hun.

Ikke et mål i sig selv
Konsulent og tidligere redaktør for tidsskriftet Journal of Integrated Care, Peter Thistlethwaite har været en af drivkræfterne bag omlægningen af det engelske sundheds- og plejesystem. Han fortæller, at der allerede er imponerende resultater at spore, ikke mindst i hans egen hjemby Torbay i Sydengland. Her er antallet af akutte indlæggelser af ældre og brugen af såvel hospitaler som plejehjem mindsket drastisk over de sidste fem år. Samtidig er kvaliteten af plejeindsatsen steget. Men det betyder ikke, at man uden videre kan overføre modellen til danske forhold, advarer han.

- Al integration er lokal. Som politikken passerer ned i systemet bliver den udvandet. Derfor kan jeg ikke anbefale én model, men vil opfordre jer til at finde jeres egen, siger Peter Thistlethwaite.
Og når man begynder arbejdet med at integrere systemerne, er det om at være klar på, hvad man ønsker at opnå.

- Det må være et middel til at nå et mål, ikke et mål i sig selv. Min erfaring siger mig, at den største fælde, man kan falde i, er at tænke‘integrated care’som målet.

Incitamenter i vejen
I København er arbejdet med at samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer i fuld gang. Her oprettede man i efteråret en enhed på Bispebjerg hospital, hvor særligt ældre patienter, der tidligere blev indlagt, kan komme og modtage ambulant behandling af kommunalt ansatte sygeplejersker og hospitalets speciallæger.

- Vi havde brug for et bedre samarbejde om de ældre, og derfor har vi forlænget den kommunale sygepleje ind på sygehuset. Allerede når borgeren kommer ind, tager vi stilling til hjemsendelsen og sygeplejersken kontakter hjemmeplejen, siger områdechef i Københavns Kommune Vivian Buse, som dog påpeger, at det ikke er nogen ‘snuptagsløsning for en kommune at tage adresse på et sygehus’.
Det kræver nemlig et nært samarbejde mellem både de praktiserende læger, som skal visitere til tilbuddet, sygehuspersonalet og kommunens plejepersonale. Og her står både arbejdskulturer og økonomiske incitamenter i vejen, lyder det fra Odense Kommune, der også arbejder med principperne i integrated care.

- Mange projekter rundt om i landet gør noget på trods af incitamenterne. Det giver en bevægelse nedefra, der kommer til at præge de overordnede strukturer, siger sekretariatschef og projektleder i Odense Kommune, Heidi Juul Madsen.