Allerhelst skulle de aldrig nogensinde gøre det.

Men når børn og unge begynder at tage de ekstremt farlige og vanedannende opioder, skal der handles hurtigt. 

- Vi kan se, at jo kortere tid de har haft dem inde på livet, jo større er chancerne for, at de ikke sidder fast i dem. Det er helt afgørende, at vi kommer tidligt ind og sår frø til forandring, siger socialrådgiver og rusmiddelbehandler i Københavns Kommune Kim Gilberg. 

Fra sit arbejde i kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud U-turn ved han, hvor stærkt det kan gå. Efter bare én eller få måneder kan det udvikle sig til et dagligt forbrug, og afhængighedstegnene kan begynde at vise sig allerede efter 14 dage. 

Og sidder de unge først i saksen, kræver det mange ressourcer og en håndholdt indsats at hjælpe dem ud af misbruget igen, fortæller han. Derfor er noget af det vigtigste, kommunerne lige nu kan gøre, at prioritere forebyggende indsatser. 

Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan opgaven gribes an, fortæller Kim Gilberg, der i november var med Social- og Boligstyrelsen rundt i landet for at fortælle om udbredelsen af og kulturen omkring de unges illegale brug af pillerne.

Skoler skal tage medansvar

I U-turn har man gode erfaringer med fremskudte indsatser på de københavnske skoler, og det er helt nødvendigt, at skolerne tager et medansvar. Ellers risikerer man først at fange de unge, når misbruget er blevet så alvorligt, at de havner i kommunens centrale behandlingstilbud.

På nogle skoler har kommunens rådgivere fået lov til at komme fast hver uge og tilbyde anonym rådgivning, og på de skoler, der i øvrigt samarbejdes med, bliver lærere, studievejledere og kontaktlærere klædt på til at spørge rigtigt ind til de unge.

Erfaringen er, at de ikke er vant til at snakke med eleverne om den slags, og de kan være bange for at gøre det værre, hvis de spørger på en forkert måde. Man risikerer da også at skubbe de unge fra sig, hvis man ikke formår at skabe tryghed og tillid i situationen, påpeger Kim Gilberg.

- Vi skal tænke os om og ikke agere på en måde, som gør, at de unge ikke gider at høre på os. Overreagerer vi, kan vi miste dem, siger han, men man må ikke sidde på hænderne af frygt for at overreagere. 

Dertil er alvorsgraden for stor.

Sidder man i en kommune, hvor opioiderne tilsyneladende ikke udgør noget videre problem, kan han godt forstå, hvis man ikke har så travlt med at komme ud og informere. For selvom viden kan være forebyggende, kan den også skabe nysgerrighed, hvis den serveres forkert. 

Man bør da heller aldrig tage ud på en skole og fortælle om et stof og så gå igen, man skal gå i dialog med de unge, understreger han. Første skridt kan være at få frontpersonalet til at træde tættere på de unge og finde ud af, hvad der foregår.

- Kunsten er meget tidligt at begynde at spørge ind, når de har fravær eller mistrives, siger Kim Gilberg.

Til hverdag og fest

Trods emnets alvor var der var plads til spredte grin i salen, da socialrådgivere, socialpædagoger, SSP-konsulenter, rusmiddelbehandlere og -konsulenter fra Midt- og Nordjylland for nylig var samlet til Social- og Boligstyrelsens temadag i Aalborg om unges brug af opioider og benzodiazepiner. 

Et citat fra en ung, som mente, at benzodiazepiner (også) er gode til fest, fordi man bliver hurtigere fuld, når man blander dem med alkohol, og dermed sparer penge på dyre drinks, høstede spontane, indforståede grin. En farlig cocktail, åbenbart. 

“Benzodiazepiner må ikke indtages sammen med alkohol, da effekten kan blive helt uforudsigelig,” står der på Sundhed.dk. Eller som socialoverlæge i Københavns Kommune Lene Caspersen sagde under sit oplæg:

- To plus to er mere end fire, når man blander.

I sig selv vurderes lægemidler med opioider at være lige så farlige som heroin og farligere end fx kokain og amfetamin. Pillerne har en så afslappende effekt, at man risikerer at stoppe med at trække vejret, og grænsen mellem rus og overdosis er papirtynd.

Fra en sundhedsfaglig vinkel bør man ifølge Lene Caspersen interessere sig for, hvorfor de unge kan lide pillerne, der både er nemme at få fat i og for de flestes vedkommende også billige - omkring 30-40 kr. pr. styk.

Det er nemlig ikke kun i nattelivet, at pillerne har vundet indpas. Tomme blisterpakker bliver fundet uden for skoler og svømmehaller, og mange støder på pillerne i arbejds- eller skolesammenhæng.

Modsat mere udprægede feststoffer som eksempelvis kokain, bliver opioider anvendt som et dagligdagsstof, der ikke kræver anden anledning, end at man har brug for at slappe lidt af og få ro i hovedet.

- Vi kan se er, at de kan bruges til rigtig mange forskellige ting, fx rekreativt, når man skal hygge sig, på linje med cannabis, siger lektor ved Center for Rusmiddelforskning Esben Houborg. 

Han er medforfatter til en ny rapport om unges vej ind og ud af opioidafhængighed, og ifølge ham oplever nogle unge, at pillerne gør dem bedre i stand til at tilpasse sig et hverdagsliv, som de oplever som presset. Andre bruger dem som selvmedicinering. 

I det hele taget appellerer opioider til nye målgrupper, som er mindre kendte blandt fagprofessionelle inden for forebyggelse og behandling. Fx psykisk eller socialt belastede unge uden nogen videre erfaring med illegale rusmidler, og mere socialt stabile unge, som bruger pillerne til at håndtere hverdagspres og trivselsproblemer.

De oplever, at pillerne kan noget, som de har brug for. De virker angstdæmpende og beroligende og giver ovenikøbet en behagelig rusfornemmelse. Så hvis man er 16 år og kæmper med at være en del af fællesskabet og opdager, at pillerne gør det muligt at være social og den bedste udgave af sig selv, er det svært at lade være med at tage dem, fortæller Kim Gilberg. 

- Vi har nogle rusmidler, som desværre er forbandet gode til at øge velværet og samtidigt dulme angst og uro og lægge låg på, hvis man har ondt i livet, siger han.

Skal rykke tættere sammen

Siden 2021 har andelen af personer, der er indskrevet i stofbehandling, som har brugt opioider i måneden op til indskrivning, været klart stigende. Særligt siden foråret 2023, viser tal fra Center for Rusmiddelforskning.

I maj og juni undersøgte Sundhedsstyrelsen, hvor mange unge, der har brugt opioider eller benzodiazepiner uden recept. Det havde fire pct. af de 18-25-årige og 2,9 pct. af de 15-17-årige, viste det sig. Langt over halvdelen af den yngste gruppe var desuden under 15 år, første gang de prøvede hhv. opioider (58,9 pct.) og benzodiazepiner (57,5 pct.).

Sammen med resultaterne udkom styrelsen med en række råd til kommunerne, herunder at styrke de unges robusthed og sørge for, at de kan få hjælp, når livet udfordrer, så de ikke har behov for at dæmpe det ubehagelige med piller. 

Samtidig med at den illegale brug ser ud til at stige, er den samlede legale brug af opioider  faldet med 27 pct. fra 2018 til 2023. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen indløste 12 pct. færre personer recept på pillerne sidste år.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der er færre piller i omløb. Tværtimod tyder det på, at de vælter ind over grænserne. Ifølge Politiken beslaglagde Toldstyrelsen i årets første seks måneder 244.240 opioidpiller - dobbelt så mange som i hele 2023, hvor tallet lød på 113.322.

Med sit nylige udspil ‘Ungdom uden opioider’ lagde regeringen for nylig op til at styrke toldkontrollen og skærpe straffen for ulovlig besiddelse og salg af opioider.

Samtidig indskærpede den over for kommunerne, at de udover at være forpligtet til at tilbyde medicinsk misbrugsbehandling - såkaldt substitutionsbehandling - også er forpligtet til at yde social stofmisbrugsbehandling til børn og unge.

Behandlingsdelen er da heller ikke mindre vigtig end forebyggelsen, påpeger Kim Gilberg. Men også den udfordres af, at opioider ikke tidligere har været et “ungestof”. 

I første omgang er det en udfordring at motivere de unge til at gå i behandling, inden misbruget eskalerer - dernæst at fastholde dem. For børn og unge er ifølge Lene Caspersen mere tilbøjelige til at falde i igen - især når det kommer til opioider, og behandlingen kræver meget af dem. 

Derfor er der behov for at gøre det så nemt og gnidningsfrit som muligt, og det forudsætter et tæt samarbejde mellem den socialfaglige og sundhedsfaglige rusmiddelbehandling, som mange steder er opdelt.   

- Det er vigtigt at få skærpet og prioriteret at få gjort samarbejdet endnu bedre. Dem, der har et integreret tilbud med både social- og sundhedsfaglig rusmiddelbehandling under ét tag, står med en gylden model, siger Kim Gilberg. 

- Vi skal rykke tættere sammen i bussen. Det er en absolut nødvendighed.