Krydser du kommunegrænserne, er der markante forskelle på, hvor meget sygefravær de kommunale medarbejdere har.

Vallensbæk og Esbjerg kan sammen bryste sig af at have den medarbejderstab med absolut færrest sygefraværsdage. Her var det per helårsansat på 12,8 kalenderdage i 2016.

Kigger du derimod på nabokommunerne til Vallensbæk, var fraværet på 16,2 kalenderdage i Ishøj Kommune, 16 kalenderdage i Brøndby og 15,6 kalenderdage i Albertslund.

Det viser nye tal på årsbasis fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Men det lave sygefravær er ikke kommet af sig selv. I 2013 var medarbejdernes fravær i Vallensbæk så højt, at kommunen befandt sig i den dårligste tredjedel sammenlignet med andre kommuner.

Avisen Kommunen har spurgt kommunaldirektør Lars Hansen, hvad kommunen har gjort for at nedbringe niveauet til det laveste i landet.

Hvordan har I arbejdet med at nedbringe sygefraværet?

– Det er ikke noget, vi har fremtryllet. Det har været et hårdt og kontinuerligt arbejde forstået på den måde, at vi fører samtaler, hvis man har gentaget sygefravær, eller hvis man er væk længe. Vi sørger hele tiden for at have kontakt til de sygemeldte, så de oplever, at det er nemt at komme tilbage. Vi tager individuelle hensyn, når folk skal tilbage efter sygdom, hvor vi siger, at det godt kan være, du ikke kan arbejde 100 procent, men så kom og vær med og gør det, du kan.

– Ledelsen på den enkelte institution eller den enkelte decentrale arbejdsplads skaber rammer, så man kan være med, hvis man har et problem med en arm eller noget andet; så kan man stadig godt være her og lave noget, der ikke belaster.

Hvordan har I gjort det helt lavpraktisk?

– Når man sygemelder sig, ringer man ind og siger, at jeg har influenza, og der går i hvert fald et par dage, før du ser mig igen. Det kan også være noget med, at man skal til operation, skal til lægen eller noget tredje. Her får vi snakken om, hvor længe det tager, og hvordan medarbejderen kan komme tilbage og bidrage igen - i stedet for at medarbejderen trækker sig helt tilbage og er sygemeldt i en længere periode. For dem, der er sygemeldt i længere tid, er der evidens for, at det godt kan være svært at komme tilbage til arbejdspladsen, hvis man har været syg i nogen tid. Dér sørger vi for at holde kontakten og få dem til at føle sig velkomne.

– Hvis man har dårlig ryg, fordi man har løftet, så spørger vi ind til, om medarbejderen har lyst – og mulighed – for at komme tilbage og være med på arbejde i nogle timer. Måske kunne vi tilrettelægge dagen, så vedkommende ikke belaster sin ryg. Vi spørger, om vi det hele taget kan gøre noget, så der er mulighed for at komme tilbage på fuld eller nedsat tid. Det har givet en utrolig god respons – altså den fleksibilitet, som medarbejderen og lederen finder sammen på den enkelte arbejdsplads.

Hvorfor er det vigtigt at få nedbragt sygefraværet?

- Hvis vi gerne vil opretholde et højt serviceniveau, så er der brug for, at medarbejderne er der til at løse kerneopgaverne. Vi har regnet ud, at vores nedbringelse af sygefraværet svarer til 12 fuldtidsstillinger, og det betyder meget, når vi er en mindre kommune.

Hvordan var jeres sygefravær tidligere?

- Vi var placeret blandt den tredjedel af kommunerne, som havde det højeste sygefravær; derfor valgte vi at tage fat på problemet. Vi startede vores proces i 2013, og så oplevede vi, at det var et hurtigt kvantespring, vi fik taget. Vi fik talt om, hvilke ting der var vigtige for os, og hvordan vi gerne ville håndtere det. Og så har vi gradvis forfinet vores indsats efterfølgende.