Halsnæs havde en udfordring med for mange piger, som blev mødre, før de blev kvinder. Derfor gik kommunen i 2013 med i et forsøg om at tilbyde gratis prævention til unge borgere. Med tilbuddet faldt antallet af ungdomsgraviditeter og provokerede aborter hos de unge med 30 pct. 

Det samme er tilfældet i Herning, hvor tilbuddet eksisterer i en udvidet form, der også tilbyder psykologhjælp, socialrådgivere og socialpædagoger, hvis livet er hårdt. 

Og meget tyder på, det godt kan betale sig. Hvis kommunen kan spare blot én tvangsfjernelse om året, ved at en teenager ikke bliver mor, har de sparet en mio. kr. Der er mere, end tilbuddet koster at drive. Og så er de personlige konsekvenser, pigerne bliver sparet for, slet ikke nævnt endnu. 

Gabriela Rehfeld er jordemoder, klinisk sexolog og psykoterapeut i tilbuddet UngMod i Halsnæs og har været med siden begyndelsen. 

Hun forklarer, at den gratis prævention også fungerer som et trækplaster, der får de unge ind i lokalerne, så de ser stedet, bliver spurgt ind til problemer med andre dele af deres liv og på den måde, måske, kan hjælpes videre.

- Præventionen er de unges undskyldning for at komme her. Det er meget lettere at bede om nogle p-piller eller kondomer, end det er at bede om nogen at tale med, fordi man har det hårdt, fortæller hun.

Ikke som hos lægen

I Herning kan jordemoder i UngMod 24-7 Malene Holmboe genkende mønstret.

En samtale om prævention med Malene Holmboe varer typisk en time. Her introducerer hun den unge til huset, og hvilke andre fagpersoner der man også kan tale med. Og så har hun god til til at forstå, hvem det er, hun sidder overfor.

- Vi prøver at lære dem rigtig godt at kende. Og hvis samtalen kun handler om prævention, gør jeg meget ud af at sige, man godt kan komme herned og tale om andre ting, der handler om sex, køn, krop og seksualitet. Så ved de det, hvis de får brug for det. 

Og det oplever Malene Holmboe ofte. 

Gabriela Rehfeld erfarer også, at den ekstra tid med de unge betyder, at de kan forebygge mere effektivt. 

- Fordi vi ikke er bygget op som en lægepraksis, hvor patienter kun må komme med ét problem, og der er 15 minutter til at løse det og skrive journal, kan vi nå at finde ud af, om de unge går og bakser med nogle større problemer, vi kan hjælpe dem med, siger hun. 

Når ud til udsatte 

UngeMods målgruppe er udsatte unge. Man kan komme der, fra man er 12 år, til man er 25. Men ingen bliver afvist i døren, fordi de ikke er en del af målgruppen.

Gabriela Rehfeld oplever, at de ressourcestærke unge er med til at normalisere tilbuddet. Og det er en del af strategien om at nå ud til netop dem, der har endnu mere brug for det. 

- De unge, der selv har overskud og penge til prævention, er med til at signalere, at UngMod er et normalt sted, hvor alle kan have brug for at komme, og ikke et specialtilbud til fx sårbare eller selvskadende unge. Og sådan et sted vil udsatte unge godt komme. Og så bliver deres problematik italesat, før det bliver behandlingskrævende, siger Gabriela Rehfeld.

Én dør til det hele

En anden årsag, til at tiltagene er en succes, er, at de unge kun skal henvende sig ét sted for at få hjælp. På den måde er det umuligt for dem at gå forkert. 

For Gabriela Rehfeld er det vigtigt, at de unge ikke bliver mødt med en besked om, at de har ringet til det forkerte telefonnummer, eller at deres problem ikke falder inden for den kategori, som hun arbejder med. Derfor gør hun og resten af teamet meget ud af at guide de unge hen til det, de har brug for. 

- Det skal ikke være den unges eget ansvar at finde rundt i systemet, første gang de selvstændigt henvender sig, forklarer hun.

Hvis de unge anerkendes for at søge hjælp nu, er sandsynligheden for, de også tør søge hjælp senere i livet måske større, håber Gabriela Rehfeld.

I Halsnæs lærer de unge at spørge om hjælp og tage vare på sig selv og hinanden. Og selvom det måske lyder fjernt fra koblingen til seksualundervisning og gratis prævention, er det ikke tilfældigt. 

- Når unge udvikler sig til seksuelle væsner, åbner de op for nogle spørgsmål og problemstillinger, de ikke længere synes er rart at spørge deres forældre til råds om. Sex er åbningen ind til voksenlivet, hvor de lige pludselig skal finde ud af at stå på egne ben og tage ansvar, forklarer Gabriela Rehfeld. 

Hvis det stod til hende havde alle kommuner en ungemodtagelse som den i Halsnæs og Herning. Også i de kommuner, hvor færrest bliver teenagemødre. 

- Vi oplever, at vi kan hjælpe og styrke de unge på så mange forskellige måder. Unge i dag kæmper med mange ting, som vores tilbud kan hjælpe dem med. Perfekthedskultur, dårlig selvtillid, deling af nøgenbilleder, og meget mere. Alle kommuner burde have ét sted, hvor man kunne henvende sig om de ting, siger hun.

Og så synes hun, at seksualundervisningen skal have højere prioritet i uddannelsessystemet.

- Seksualundervisning handler ikke, som nogle stadig oplever det, kun om at lære at bruge kondom. Det handler om at lære at lytte til sine egne grænser og stå op for sig selv, og det kan vi hjælpe de unge til, både gennem undervisning, men altid helst kombineret med muligheden for individuelle anerkendende samtaler med fagprofessionelt personale, fortæller hun og og fortsætter:

- Så bliver de nok også bedre voksne.