Det har i en længere periode set trist ud for SF med grimme meningsmålinger, hug for ikke at være synlig i regeringssamarbejdet og så et formandsopgør oveni. Og partiets nedtur afspejler sig nu også i en helt ny opdatering af medlemslisten for samtlige byrådsmedlemmer. Den viser,  at partiet har tabt mindst 27 af de 340 byrådsmedlemmer, som SF nåede op på ved sidste kommunalvalg. I samme periode er kun fire nye kommet til.

Årsagen til det markante dyk skal ifølge politisk kommentator Rasmus Jønsson blandt andet findes i regeringssamarbejdet.  

”Hele det første år i regeringen har været meget blåt, og De Radikale har styret en hel del. Det har selvfølgelig fået nogle til at forsvinde i protest – nogle der ikke kunne se sig selv i det projekt,” siger han.

Hurtig opblomstring

Ifølge Kommunens optælling har over halvdelen af de forsvundne byrådsmedlemmer forladt SF siden regeringsdannelsen i oktober sidste år. Desuden viser partiets nyeste medlemsopgørelse, at partiet fra marts 2011 til marts 2012 har mistet 1955 medlemmer.

SF’s politiske rådgiver Ole Hvas Kristiansen, der arbejder med det kommunalpolitiske område i sekretariatet, og som har bistået partiet gennem 22 år, erkender, at ringe meningsmålinger og et kompromisfyldt regeringssamarbejde har slukket gejsten hos nogle lokale. Men han vurderer, at dykket skal kobles sammen med den tidligere massive fremgang.

“Vi får en del utrænede politikere ind i 2009, og nogle af dem har nok ikke helt været SF’ere i virkeligheden, hvilket de så finder ud af. Og så stiller det store krav til samarbejdet mellem gamle og nye i en byrådsgruppe, når en gruppe pludselig vokser til fire-fem personer,” forklarer han.

Som eksempel peger Ole Hvas Kristiansen på den interne strid i Aalborgs byrådsgruppe, der ifølge ham har stået på siden sidste valg, og som i februar gjorde Felix Henriksen til løsgænger, og en måned senere fik skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog til at søge samme udvej.

Under kommunalvalget i 2009 nåede SF historiske højder og fik for første gang mandater i alle 98 kommuner, hvilket kun Socialdemokraterne og Venstre havde haft indtil da. Partiet gik 7,1 procentpoint frem i forhold til valget i 2005 og satte sig på 14 procent af byrådstaburetterne.

”Succesen med Villy Søvndal smittede af på kommunalvalget i 2009, og den hurtige opblomstring betød, at nogle kom med, fordi det var en succes, uden som sådan at have et tilhørsforhold til SF,” forklarer Rasmus Jønsson.

Villy er syndebuk

Men trods vrede udmeldinger over SF’s højredrejning både i regeringssamarbejdet og i tiden frem til Folketingsvalget, hvor partiet kørte sig i stilling med Fair Løsning sammen med Socialdemokraterne, så mener Ole Hvas Kristiansen, at oprøret over landspolitik og Villy Søvndal i nogle tilfælde er et ‘cover up’.

”En del bruger utilfredshed med SF som en dårlig undskyldning. Tag for eksempel Kasper Fuhr, som var i gang med at opstille på en alternativ liste, og da han så finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre med SF-kasketten på, så opfinder han en forklaring om, at han er uenig med SF’s politik,” siger Ole Hvas.

Med Kasper Fuhrs ganske nylige exit blev Randers Byråd landets første uden SF-repræsentation. Et andet eksempel med byrådspolitikere i lokal strid stammer fra Slagelse i sensommeren i år, hvor først den nu tidligere gruppeformand Jørgen Andersen og dernæst Ib Larsen forlod SF og meldte sig ind i Socialdemokraterne.

Først grundede den officielle forklaring fra Jørgen Andersen i forventningen om, at Annette Vilhelmsen ville vinde formandsvalget, og at partiet var præget af rent kaos på landspolitisk plan. Men kort tid efter udsendte SF Slagelse en redegørelse til sine medlemmer, hvoraf det fremgik, at byrådsgruppen led under alvorlige samarbejdsproblemer, og at dette var årsagen til to medlemmers exit.

Der er nu under et år til næste kommunalvalg og de lokale politikere overvejer nu grundigt muligheder og strategi for at blive valgt ind.

”På det her tidspunkt af fire-års-cyklussen skal kommunalpolitikerne til at finde plads på kandidatlisten igen, og det giver anledning til usikkerheder på, om man igen kan få plads i byrådet med SF’s dårlige meningsmålinger. Derfor oplever vi nu, at der er en del, der melder sig ud,” siger Ole Hvas og understreger, at han tror, at den største uro er ved at have lagt sig.

Rasmus Jønsson er enig:

”De fleste kandidater ved godt, at det ikke er særlig kønt eller befordrende for egne valgmuligheder, at man ligger i åben krig. Så jeg tror ikke, at vi vil se de store uenigheder i SF frem mod kommunalvalget.”

Han vurderer dog, at der i 2013 vil blive skiltet mere moderat med parti-initialerne end i 2009:

”Folk vil nærmere satse
på at blive valgt ind på deres person og deres mærkesager, fordi SF ikke har samme ­popularitet som dengang,” siger han.