Finanskrisen fik byrådene til at søge det sikre, når der skal lægges budget. En sikker statslig hånd under uforudsigeligheden når den fremtidige økonomi skal hældes ind i økonomiforvaltningernes regnemodeller og spytte holdbare budgetter ud. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag frem for selvbudgettering blev normen. Efter en kortvarig, mindre opblomstring for selvbudgettering kan coronakrisen nu få samme effekt som finanskrisen.

I forvejen var selvbudgettering på tilbagetog, for anden gang siden kommunalreformens ikrafttræden i 2007, da 90 af de 98 nye byråd havde ment, at de kunne bedst selv og derfor havde valgt selvbudgettering. 

For 2008-budgetterne var fordelingen næsten lige så markant, 81 selvbudgetterede, og 17 statsgaranterede, men det år skete der noget. I lyset af finanskrisen skiftet byrådene generelt til det mere sikre, og for 2009-budgetterne blev fordelingen nærmest den modsatte - 19 selvbudgetterede og 79 statsgaranterede. En del kommuner kom til at efterbetale for ikke at have skiftet hest tidligt nok.

Finanskrisen øgede tryghedsbehovet. Over de følgende år dykkede antallet af selvbudgetterede og ramte rent nul for 2013- og 2015-budgetterne. Og tiltroen til at noget ville gå bedre end det sikre blev aldrig helt den samme. Sidste år dykkede antallet af selvbudgetterede fra 12 til 4, og nu har vi så coronaen.

For tidligt at fælde dom

- Set i bakspejlet…, svarer Solrøds borgmester Niels Hörup (V) på spørgsmålet om hvor god en idé han i dag synes det var vælge selvbudgettering, men han fuldender ikke sætningen.

Da 2020-budgettet blev lagt sidste år, stod selvbudgettering til at give en gevinst i forhold til statsgarantien på 16 mio. kr.

- Da vi traf beslutningen, så alt jo positivt ud, siger Niels Hörup.

Det positive var den udsigt til befolkningstilvækst, der gjorde det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag større end det statsgaranterede.

- Grundene er jo solgt, husene er bygget og folk er flyttet ind, siger han i dag med den tilføjelse, at der endnu ikke er kvalificeret grundlag for at vurdere, hvordan den endelige påvirkning af kommunens økonomi falder ud.

- Hvis vi får de borgere, vi forventede, og de får de indkomster, vi forventede, så bliver kommunen ikke påvirket, siger Niels Hörup og gentager, at det er for tidligt at sige noget om. 

I den anden ende af landet havde Silkeborg regnet ud at der var 50 mio. kr. at hente i 2020 ved selvbudgettering, og også borgmester Steen Vindum (V) holder fast i, at det endnu ikke er til at vide, hvordan det ender med økonomien. Han medgiver dog, at coronaen har givet panderynker.

- Det er tredje år vi selvbudgetterer, og det har været fornuftigt indtil nu. Men det kan da godt være, at dette var året, vi skulle have ladet være, siger han.

Nye usikkerheder i spil

Også han peger på befolkningstilvækst som det vigtigste parameter for, om selvbudgettering er en god idé eller ej. Den tror han vil fortsætte, men coronaen har bragt en ny usikkerhed i spil: indkomstniveauet.

- Jeg tror ikke, vores indbyggere kommer til at tjene mindre i løn, men nogle vil miste deres job, og det vil så få betydning for beskatningsgrundlaget, siger Steen Vindum, hvis bekymring for coronaens effekt på den kommunale økonomi gælder alle kommuner og ikke kun hans egen.

I Solrød har Niels Hörup også gjort sig en tanke om de andre kommuners økonomi:

- Hvad sker der med indkomsterne på landsplan? Hvis de falder på landsplan kan det måske i virkeligheden stille os relativt bedre, siger han.

Den efterregulering der er indbygget i selvbudgetteringen medfører også en efterregulering af udligningen, begge dele dog først i 2023. Endnu en usikkerhed, for hvordan er den kommunale udligning indrettet til den tid?

Ved selvbudgettering får kommunen af staten udbetalt den kommuneskat som svarer til det udskrivningsgrundlag kommunen har budgetteret med. To år efter budgetåret efterreguleres der i forhold til hvordan det faktiske udskrivningsgrundlag blev. Efterreguleringen gælder både skat og udligning, og der er mulighed for både gevinst og tab for den enkelt kommune. Ved statsgaranti får kommunen af staten udbetalt den kommuneskat, som svarer til det udskrivningsgrundlag, som staten har beregnet for den enkelte kommune. Her bærer staten risikoen for mulige fejlskøn og der sker ingen  efterregulering af hverken skat eller udligning.

Foruden Solrød og Silkeborg har også Aarhus og Rødovre selvbudgetteret for 2020. Rødovre havde beregnet sin selvbudgetteringsgevinst til 24 mio. kr., mens Aarhus var så tidligt ude med sin budgetvedtagelse, at der endnu ikke var beregnet et statsgaranteret udskrivningsgrundlag at sammenligne med.

De to borgmestre herfra, Jacob Bundsgaard (S), Aarhus, og Britt Jensen (S), Rødovre, er ikke vendt tilbage på kommunen.dk’s henvendelser.