På Bornholm er det ikke længere kommunen, der sørger for at hejse flag til konfirmation, sætte sommerblomster i vejkanten og pynte gadebilledet op til jul. Den slags opgaver bliver klaret af frivillige i øens borgerforeninger. De slog nemlig i 2004 efter kommunesammenlægningen i 2003 en handel af med kommunen: De penge, som tidligere var afsat til opgaverne på de kommunale budgetter, gives i dag til borgerforeningerne via Lokalsamfundspuljen. De frivillige i borgerforeningerne sørger for flag, påskeliljer og julepynt, samt en stor del af pengene fra Lokalsamfundspuljen bliver investeret i projekter, der gavner lokalsamfundet og gør bysamfundene mere attraktive. Jørgen Hammer, der er formand for de 27 borgerforeninger i Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, ser aftalen som en god måde at uddelegere ansvaret til borgerne og sikre udvikling af lokalsamfundene, uden at det koster kommunen ekstra.

- Juleudsmykningen har aldrig været pænere. Der er juletræer i byerne og kravlenisser på byporte og masser af den slags søde initiativer, fortæller Jørgen Hammer, der også er formand for borgerforeningen i Nyker, der er et lokalsamfund med 600 indbyggere.

Jørgen Hammer har oplevet, hvordan det lokale liv på Bornholm siden 90'erne har været truet af faldende børnetal, fraflytning og centralisering, hvor børnefamilier er usikre på, hvor længe den lokale skole overlever, og mange spekulerer på, om de mon har en dagligvarebutik indenfor rækkevidde, når de bliver gamle.

- Ude i lokalsamfundene prøver man af al kraft at bekæmpe de elementer, der fremmer centraliseringen, ved at stå vagt om vores skole, børnehave og brugs. Gennem initiativer og events forsøger vi at tegne en profil af et levende samfund, man gerne vil flytte til, siger Jørgen Hammer.

- På den her måde kan hvert lokalsamfund investere i de områder, hvor man tror, at det kan gøre en forskel og styrke byernes image og Bornholms position som et sted, man gerne vil flytte til, siger han.

Med aftalen med Bornholms Regionskommune får borgerforeningerne tilført penge, som kan bruges til at investere i større projekter til gavn for borgere og potentielle tilflyttere.

- Pengene er en stimulans, vi kan bruge, når vi søger fonde. Som borgerforening har vi en begrænset kontingentmasse, og fonde er mere tilbøjelige til at støtte, når vi kommer med en større egenfinansiering, forklarer Jørgen Hammer.

I Nyker er pengene senest blevet brugt til at investere i  første etape af en multiaktivitetsplads til 4,5 millioner kroner, et lokalhistorisk arkiv og et bibliotek.

Ansvar og sammenhold

Bjarne Ibsen er professor på Syddansk Universitet og forsker i samspillet mellem kommuner og frivillige. Han ser ofte, at det har nogle afledte effekter, når kommuner overdrager ansvar til frivillige borgere.

- Mange steder har de måske ikke så meget at samle folk om. Pludselig står borgerne selv for noget, og det kan give et sammenhold, siger Bjarne Ibsen og uddyber:

- I rigtig mange lokalområder kender folk ikke hinanden. Man bor der bare. Pludselig skal man løse noget sammen, og så begynder man at kende hinanden, og det kan føre til nye ideer.

Ifølge Bjarne Ibsen giver det kun mening at uddelegere opgaver til frivillige, hvis kommunen er indstillet på at give de frivillige stor medbestemmelse. Det vil ikke fungere, hvis kommunen giver en præcis opskrift på, hvordan konkrete opgaver skal løses.

- Det er ligesom, når fodboldklubben får støtte til have fodboldaktiviteter og bruge banerne: Så dur det heller ikke, at kommunen vil bestemme, hvordan man driver fodboldtræning, siger Bjarne Ibsen.

Og netop medbestemmelse er grundstenen bag aftalen mellem borgerforeningerne og kommunen på Bornholm. Der er tillid til, at borgerne selv er i stand til at prioritere, hvilke opgaver der er vigtige at løse i det enkelte lokalsamfund. Kommunen stiller altså ingen konkrete krav til, hvilke opgaver der skal løses og hvordan. Det eneste kriterium er, at det skal have almen værdi for lokalsamfundet. For Jørgen Hammer er tilliden altafgørende for, at aftalen fungerer.

- Vi kunne i princippet lade være med at sætte juletræer op i Nyker til jul. Men det kunne vi aldrig drømme om, fordi vi føler os forpligtede til det. Der er fuld tillid til, at vi løser de opgaver, som vi selv finder vigtige, fortæller han.

Besparelser er ikke målet

I efteråret 2016 undersøgte Bjarne Ibsen kommunernes holdning til at bruge frivillige til at løse kommunale opgaver. I en rundspørge blev kommunernes fag- og forvaltningschefer blandt andet spurgt om motivationen bag brugen af frivillige. Her stod det klart, at demokratiske værdier og samarbejde med borgere var det mest udbredte motiv, mens besparelser og økonomi fyldte mindst.

For Bornholms Regionskommune er der heller ingen penge at spare. Til gengæld er kommunen med til at sikre, at lokalsamfundene bliver tilført midler, som kan yngle og blive investeret i større projekter, der er med til at gøre lokalsamfundet attraktivt for indbyggere og potentielle tilflyttere. Og det er netop motivet.

- Vi holder liv i lokalsamfundene, og der er nogle mennesker, der kommer i gang og bliver beskæftigede i stedet for at sidde derhjemme og putte sig, siger Erik Lund Hansen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Bornholms Regionskommune.

Tidligere bestod kommunens støtte til udvikling af lokalsamfund af flere forskellige puljer  under forskellige udvalg, som kunne søges af frivillige til forskellige projekter. I stedet for at behandle ansøgninger og administrere puljerne samlede man puljerne til én og besluttede at give det hele til borgerforeningerne og lade dem beslutte, hvordan pengene skulle bruges.