Valgets udfald afgøres af et sammensurium af tidsånd, politiske personligheder og konkrete sager. Kommunen sætter fokus på de lokale og regionale vælgerforskydninger for at uddestillere nogle af valgets centrale tendenser.

Sammenspillet mellem de lokale valgresultater og det landsdækkende udfald er i sagens natur kompleks og kan være ganske forskellig fra valg til valg og egn til egn. Men udgangspunktet er ifølge valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, at geografien ikke betyder helt så meget her i landet.

”Grundlæggende er den geografiske faktor ikke særlig stærk i Danmark. I mange andre lande har man nogle meget stærkere geografiske opdelinger af landet. Men selvfølgelig kan man finde steder med forskydninger, og det vil langt hen ad vejen pege på enkelte politikeres rolle,” siger Kasper Møller Hansen.

Som eksempel peger han på Enhedslistens Johanne ­Schmidt Nielsen, der støvsugede København for venstrefløjsstemmer, og Konservatives Lene Espersen, der gik stærkt tilbage i Nordjylland. Men også lokale enkeltsager som sygehusdiskussionen omkring Gødstrup i Nordvestjylland har tilsyneladende spillet ind.

Det helt afgørende er naturligvis, hvordan vælgerne vandrer mellem partierne. Her viser Kasper Møller Hansens analyser, at den meget begrænsede vandring hen over midten primært er sket fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne, fra Venstre til Radikale og nogle marginaler fra Konservative til Radikale. 

”Vi ved, at vælgerne ofte bevæger sig i små skridt, så de skifter fra et parti til et andet, der ligger tæt på holdningsmæssigt. Det er meget få, der bevæger sig over midten,” siger Kasper Møller Hansen.

Internt i blå-blok har særligt Konservative afgivet stemmer til Venstre og Liberal Alliance, mens Venstre og Dansk Folkeparti har udvekslet en smule. I rød-blok har SF både afgivet stemmer til Socialdemokraterne, Radikale og først og fremmest Enhedslisten, der også har hentet stemmer hos Socialdemokraterne.