2022 skulle have været det helt store turn-around-år for selvstyrehavnen Hanstholm Havn. Havnen lå endelig færdig efter en udvidelse til 650 mio. kr. over tre år, som gav nye ydermoler, et nyt havnebassin, 130.000 kvadratmeter baglandsareal med 350 meter kaj og øget vanddybde i havnens indsejling foruden et ekstra landareal på 30.000 kvadratmeter med 140 meter kaj. 

Nu så man frem til et nyt grønt væksteventyr, der skulle bringe havnen tilbage mod tidligere storhedstider.  

Halvandet år senere er havnen i stedet endt som kommunalt ejet igen med en nu offentlig gæld på 630 mio. kr. og meget uvisse fremtidsudsigter præget af strukturelle udfordringer, ledelsesmæssigt kaos og politisk indblanding. 

Ingen kan sige, om havnen igen kan blive en rentabel forretning og begynde tilbagebetalingen af sin enorme gæld.

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) bemærkede ved overtagelsen af havnen:

- Vi har i kommunalbestyrelsen et stærkt fokus på, at vi skal have stærkere styring af Hanstholm Havn. Det betyder også, at vi undersøger, om der er forhold i den økonomiske styring af havnen, der kan danne grundlag for at gøre et ansvar gældende.

På samme tid konstaterede Thisted Kommune i en nyhed på sin hjemmeside:

”Derudover er der konstateret forhold, der kan være ansvarspådragende.”

“Højrisiko-investering”

Flere aktindsigter viser dog, at lokalpolitikerne i Thisted Kommune og havnebestyrelsen på forhånd var advaret om, at den dyre havneudvidelse, der skal katapultere Hanstholm Havn mod lysere tider, var en “højrisiko-investering”. 

For trods advarsler fra økonomiske eksperter gav kommunalbestyrelsen grønt lys til havneudvidelsen til 650 mio. kr. 

Alarmklokkerne kimede allerede tilbage i juni 2019. Dengang sad Niels Jørgen Pedersen selv i økonomiudvalget, mens Ulla Vestergaard (S) var borgmester. 

Dengang modtog både havnens bestyrelse og Thisted Kommune en  risikovurdering fra en af de førende eksperter på havneområdet i Danske Bank. I risikovurderingen, som Kommunen.dk kender centrale dele af, kalder Danske Bank udvidelsen af Hanstholm Havn for et ”højrisikoprojekt”. Senere i mailen, der blev sendt til daværende havnedirektør Niels Clemensen, konstateres det, at havneudvidelsen kan være ”en trussel mod kommunens økonomi”.

Forhenværende borgmester Ulla Vestergaard (S) kunne ikke huske risikovurderingen, da vi kontaktede hende i sidste måned.

- Det er ikke, fordi jeg ikke vil udtale mig, men jeg kan ikke huske det overhovedet. Men nu har vi overtaget havnen i kommunen. Der er lagt et budget, og det er en havn, som har haft en down-periode. Jeg er sikker på, at havnen bliver en vækstmotor for hele kommunen, siger hun.

Efterfølgende har borgmester Niels Jørgen Pedersen da også udtalt følgende til Nord-jyske om Danske Banks vurdering af, at der var tale om en højrisiko-investering:

”Det var der nok ikke nogen tvivl om, at det var. Heller ikke i kommunalbestyrelsen.”

Flere kommunalpolitikere involveret

Men borgmesteren var ikke eneste politiker med forhåndskendskab til havnens økonomiske udfordringer. Før havnen blev kommunal, sad også viceborgmester Jens Kr. Yde (K) i bestyrelsen.

En aktindsigt i Hanstholm Havns revisionrapporter viser, at det var RSM Revision i Thisted, der stod for revisionen. Her var Jens Kr. Yde selv partner og adm. direktør, inden han blev medlem af havnens bestyrelse og viceborgmester.

Den statsautoriserede revisor, der har revideret Hanstholm Havn i aktindsigtsperioden fra 2015 til 2022, kan ikke udtale sig om revisionsrapporten, men bekræfter, at Jens Kr. Yde var partner og adm. direktør i RSM Revision og byrådsmedlem samtidig.

- Det er godt nok mange år siden, og det er ikke nogen hemmelighed, lyder det fra Lennart Mouritzen, der selv bor i Hanstholm.

De offentligt tilgængelige CVR-oplysninger viser, at det først var d. 28. december 2021, at Jens Kristian Yde stoppede som adm. direktør i RSM Revision. 

Jens Kristian Yde bekræfter, at han sad i revisionsfirmaet bestyrelse og ledelse frem til det nævnte tidspunkt, men partnerskabet afgav han for syv år siden. Han har heller ikke haft kendskab til indholdet af revisionsrapporterne.

- Jeg har slet ikke haft noget med revisionen at gøre. Jeg har stået helt uden for døren med revisionen, og jeg har heller ikke haft nogen økonomisk interesse i det, fortæller Jens Kristian Yde.

Et byrådsmedlem mener dog, at det ikke er helt kendt, at Jens Kr. Yde har siddet i ledelsen af havnens revisionsfirma.

- Det er en offentlig kendt hemmelighed, som man helst ikke må snakke om, siger Peter Skriver Nielsen (S). 

Ingen af revisorprotokollaterne nævner forhold, der kan være ansvarspådragende.

 Strukturelle udfordringer har gennem længere tid gjort det svært for Hanstholm Havn at tjene penge. Udover en enkelt fragtrute til Norge har fiskeriet været eneste forretningsben i Hanstholm Havn, og havnens styrke er på samme tid blevet en svaghed med store konsekvenser. 

Fiskeriet kan ikke levere omsætningen

Fiskeriet har ingen udsigt til at vende tilbage til de gyldne tider for havnen, selvom Europas største fiskeauktion ligger her, fortæller ejer og auktions-mester Jesper Kongsted.

- For tre år siden satte jeg det op, så vi landede fisken i Norge og kørte den de 2.300 km til Hanstholm. I dag kommer 40 pct. af vores fisk på den måde fra Norge. Om to år forventer jeg, at 50 pct. af vores fisk kommer hertil fra Norge, forklarer han.

Men når fisken bliver kørt gennem Norge, sejlet til Hirtshals og igen kørt det sidste stykke vej, så er det et problem for Hanstholm Havn. Fisken skal nemlig over kajkanten, ellers tjener havnen ikke penge.

Derfor har havnen en omsætning, der de seneste år har svinget mellem 30-33 mio. kr. Det gav i 2021 et driftsunderskud på 17 mio. kr. 

Men ved årsskiftet mellem 2021 og 2022 var det endnu ikke kendt. Planerne lå i stedet klar for en energiklynge på havnen, og forhåndsaftalen med energiudviklingsselskabet European Energy var netop underskrevet. Vindmøller og PtX med metanolproduktion skulle afløse det vigende og hårdt Brexit-ramte fiskeri.

Forretningsudviklende direktør

Dengang hed havnens direktør Nils Skeby, og han var kommet til havnen i august 2020 for at sætte gang i forretningsudviklingen. 

Nils Skeby fik både stablet aftalen med European Energy på benene og etableret et havneråd, hvor nogle af havnens største virksomheder er repræsenteret.

Men Nils Skeby sad på en udsat post, og et af havnerådets medlemmer frygtede allerede i efteråret 2021 for direktørens fremtid.

- Vi skal holde fast i havnens direktør. Vi har haft seks forskellige havnedirektører på otte år. Det er helt umuligt at forholde sig til som selvstændig. Det sætter nogle processer i stå, når der kommer udskiftninger i ledelsen, fortæller andengenerations-ejerlederen af Hanstholm Skibssmedie, Jesper Pedersen.

Historien taler sit eget sprog. Hanstholm Havn havde i perioden 2014 til 2022 syv skift på direktørposten. 

Men også formandsposten for havnens bestyrelse har skiftet ejermand så mange gange, at havnens administrationschef Martin Bjerre i en oversigt i forbindelse med en aktindsigt glemmer en af dem, Flemming Ipsen. Den forhenværende Mærsk-direktør huskes dog af andre kilder på havnen, fordi han ankom til bestyrelsesmøderne i en Rolls Royce.

Oversigten over bestyrelsesformænd gennem de seneste ti år viser, at formandsposten har skiftet hænder syv gange. Heraf alene tre gange i 2022.

Da Hanstholm Havn gik fra at være selvstyrehavn til at blive en kommunal havn 1. januar, betød det også, at havnen med det skifte ikke mere har en havnebestyrelse eller en direktør. Nu er der en havnechef, der refererer til kommunens tekniske direktør. Herefter er der kommunalbestyrelsen.

Kommunalvalg og ny havnebestyrelse

Lokalpolitikerne har også påvirket havnens drift og ledelse længe. 

Efter KV21 måtte den siddende borgmester Ulla Vestergaard overlade kæden til sin viceborgmester Niels Jørgen Pedersen, der på valgnatten sikrede sig støtte fra de konservative.

Det betød, at Hanstholm Havn fik ny bestyrelse, hvor den tidligere Venstre-næstformand, skatte-, finans- og udenrigsminister Kristian Jensen blev formand.

Den kendte Venstre-mand vakte begejstring.

- Kristian Jensen, Thy Mors Energi, European Energy og Nils Skeby lagde byen ned, fortæller Jesper Kongsted om planerne for en grøn energiklynge med vindmøller og PtX-produktion. 

Fremtiden så lys ud, men begejstringen holdt ikke længe.  Efter bare et par uger skiftede Kristian Jensen bestyrelsesposten ud med  til stillingen som CEO for Green Power Denmark. 

På vej ud ad døren indstillede han direktør Nils Skeby til fyring hos byrådets økonomiudvalg på grund af ”samarbejdsvanskeligheder.”

Søren Zohnesen blev efter fyringen i maj 2022 konstitueret som havnedirektør efter at have været vicedirektør og driftschef under halvandet år. Da havnen blev kommunal 1. januar i år, blev han udnævnt til fast havnechef udenom kommunens økonomiudvalg. 

Et af udvalgets socialdemokratiske medlemmer undrede sig over ansættelsen.

Søren Zohnesen var nemlig ikke kun ansat i havnen. Mellem 2018 og frem til KV21 sad han i byrådet for Venstre, hvor han ikke opnåede genvalg. I den periode avancerede den tidligere havneassistent til vicedirektør og driftschef i december 2020 på trods af en begrænset erfaring som fiskeskipper og ingen uddannelse udover folkeskolens afgangsprøve.

- Vi kunne læse i avisen, at Søren Zohnesen var blevet ansat som havnechef, fortæller Peter Skriver Nielsen, medlem af økonomiudvalget.

Udnævnelsen fik også den forhenværende folketingspolitiker og lokalforankrede venstremand Svend Heiselberg på banen.

- Jeg kan ikke sige noget skidt om Søren Zohnesen, der jo også er venstremand. Men spørgsmålet er, om han er den rigtige til opgaven, vurderede Svend Heiselberg (V).

Ny bestyrelsesformand med havneerfaring

Efter at Kristian Jensen forlod Hanstholm Havn, tiltrådte Michael Svane som bestyrelsesformand for havnen i maj 2022. Den forhenværende branchedirektør i DI Transport kendte havneverdenen indefra.

- Det har været kendt i mange år, at Hanstholm har været en problemhavn, blandt andet på grund af stor udskiftning i havnens ledelse. Den slags skaber uro, og det er ikke godt for en havn, sagde Michael Svane i januar 2023.

- Flere har spurgt mig: ’Hvordan kunne du stille op til det?’ Det kunne jeg, fordi der er et meget stort potentiale i Hanstholm Havn. Det er der stadig. Men det kræver investeringer, og når den evige uro stopper, så er der en gylden fremtid. Havnen kan så enten blive selvstyrehavn eller aktieselskab igen senere, siger Michael Svane.

 Den nye formand endte med at anbefale, at kommunen tog havnen tilbage. Beslutningsgrundlaget var blandt andet, at man så ind i en negativ likviditet i perioden 2021 til 2044, fortæller Michael Svane.

Nu er havnen så blevet kommunal, og det efterlader Thisted Kommune med en gæld på 530 mio. kr. Der er opnået afdragsfrihed på lånet i fem år, så senest til den tid skal havnen tjene penge. Men som havnens seneste formand sagde i januar 2023, kræver det flere investeringer.

Ekspert: Regningen kan ende hos borgerne

Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er ikke i tvivl om, at Hanstholms Havns historik og udvikling gennem det seneste årti kan få konsekvenser. 

- Kommunen eller politikerne vinder ikke noget ved de tumultagtige forhold, men de har bidraget til festen ved ikke at få det stoppet. Planerne og strategien for havnen har vist sig ikke at holde. Det gør så også, det bliver svært at fastholde de gode ledere –  og det svækker igen strategien. Tingene bider sig selv i halen, siger Roger Buch om den store udskiftning i havnens ledelse.

Men Danske Bank-vurderingen om, at havneudvidelsen var et ”højrisikoprojekt”, der kunne være ”en trussel mod kommunens økonomi”, er den rygende pistol for kommunaleksperten. Han drager en sammenligning med en kendt historisk sag med store konsekvenser, når det gælder beløbets størrelse.

- Risikovurderingen er den helt store skandale. Fordi man ikke tog den alvorligt, er det nu svært at se en vej ud af det morads, man er havnet i. Man kan være heldig, at der bliver fundet en vej ud af det med nye forretninger, fx med den grønne omstilling. Ellers kan det få meget store konsekvenser for skattetrykket og servicen i kommunen. Det tætteste, vi kommer på en lignende sag, er Farumsagen. Her endte regningen, der næsten var i samme størrelse som i Hanstholm, hos kommunens indbyggere, der fik lov at betale, forklarer han.

Farumsagen endte med at en ekstra skatteregning til borgerne på 700 mio. kr., der blev betalt gennem skattebilletten over syv år. 

En lignende regning kan altså i sidste ende havne hos skatteborgerne i Thisted Kommune, hvis der ikke bliver fundet et nyt givtigt forretningsområde for havnen, inden afdragsfriheden på restlånet udløber om fem år.

Kommunen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra borgmester Niels Jørgen Pedersen og havnechef Søren Zohnesen til indholdet af denne artikel.