Det blev praktiseret i 90’erne i forbindelse med de bosniske flygtninge. Det er ideen, mange tænker, men få tør udtale - indtil nu.

I forrige uge fremlagde Mette Frederiksen (S) Socialdemokraternes bud på fem tiltag, der skal afhjælpe den aktuelle flygtningekrise, og et af dem er netop det, som ikke har været bragt på bane af Socialdemokratiet før nu: flygtningelandsbyer.

De skal drives af staten og dermed hjælpe kommunerne, der alle løber hurtigere end nogensinde for at finde boliger til deres kvoteflygtninge. Og der er bred opbakning til det rundtom i landet. En rundringning til landets 33 socialdemokratiske borgmestre foretaget af Kommunen viser, at der er bred enighed om, at det kan være nødvendigt at oprette flygtningelandsbyer.

- Det er en anerkendelse af, at kommunerne har brug for hjælp. Det er selvfølgelig ikke et optimalt integrationsmiddel, men det kan være nødvendigt, for ellers ender vi med at finde løsninger i kommunen, der heller ikke er gode for integrationen, lyder det eksempelvis fra borgmesteren i Favrskov Kommune, Nils Borring (S).

Mette Frederiksens forslag blev dog “toppet” allerede dagen efter, hvor regeringen fremlagde 34 stramninger på området, og et af dem var oprettelse af teltlejre. Den socialdemokratiske leders forslag fremstår nu som en luksusløsning ved siden heraf.

Flere af de borgmestre, Kommunen har været i kontakt med, nævner selv regeringens teltlejr-forslag og understreger, at en flygtningelandsby netop ikke må blive til en flygtningelejr, som vi blandt andet ser det i Mellemøsten. Derfor er det essentielt for Roskilde Kommune, at faciliteterne er i orden, hvis de skal støtte ideen.

- Det er vigtigt, at vi får skabt et hjem til flygtningene. De skal have deres eget værelse, bad og køkken - et sted til deres familie - ellers går det ud over integrationen. Foreslår de teltlejre, så vil de møde modstand fra os, siger Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde Kommune.

Skal virke som mellemled

Det er ideen, at flygtningelandsbyerne skal være drevet af staten og fungere som mellemled mellem asylcenter og kommune. På den måde vil kommunerne ikke skulle finde boliger så hurtigt, som det er tilfældet nu, og det ser Joy Mogensen som et af de væsentligste argumenter for at oprette landsbyerne. I Roskilde kan de nemlig mærke, at krigsflygtningene hurtigt får tildelt asyl.

- Det betyder, at de ikke har lige så lang tid på asylcentrene til at blive integrationsparate, og det vil derfor være en fordel for os, hvis der skabes en forsinkelse. Det giver en bedre forberedelse, siger Roskilde-borgmesteren.

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) ser også flygtningelandsbyer som et godt led mellem asylcenter og kommune.

- Der er ingen nemme løsninger, og det her er jo ikke tænkt som en permanent løsning - det er en buffer, siger han og tilføjer, at der også kan være nogle af flygtningene, som skal hjem igen.

Men den præmis og de positive elementer ved en flygtningelandsby er ikke let solgt til ph.d. på Københavns Universitet Katrine Syppli Kohl, hvis primære forskningsområde i øjeblikket er netop forvaltning af asylsøgere. Hun mener, det er forkert at fremme følelsen hos flygtningene af, at de skal hjem igen om lidt, for med Syriens aktuelle tilstand er det på ingen måde realistisk. Derfor er det både i deres og det danske samfunds interesse at få dem modtaget ordentligt.

- At placere dem i grupper ude på landet - om det så er i nybyggeri og med gode forhold eller ej - hvor de ikke har mulighed for at blive integreret ordentligt i det danske samfund, er skadeligt både for dem som mennesker og for integrationen, siger hun.

Flere af borgmestrene nævner, at der var gode erfaringer med at oprette midlertidige landsbyer til de bosniske flygtninge i 90’erne, men det skyder Katrine Syppli Kohl ned med det samme.

- Forskningsmæssigt er det ikke en ordning, der har et specielt godt ry. De antropologer, der undersøgte det i sin tid, har været kritiske overfor især deres midlertidighed, der gjorde, at folk virkelig blev nedbrudt psykisk og fysisk, siger hun.

Ikke alle er tilfredse

Der er enkelte socialdemokratiske borgmestre, som ikke ser så positivt på ideen. På Samsø har de halvvejs erfaring med en landsby, da deres asylcenter ligger for sig selv, og det er borgmester Marcel Meijer i forvejen ikke begejstret for.

- Jeg synes ikke om det, for det virker usympatisk at sende dem udenfor de almindelige landsbyer. De skal ind at være en del af samfundet, siger han.

Der er naturligvis andre end blot kommunerne, der har en interesse her, og hos Dansk Flygtningehjælp møder man samme skepsis. Mens generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl bakker op om ideen, så udtrykker generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm bekymring for, hvad det vil betyde for integrationen. Han anerkender, at det kan være et nødvendigt middel for at aflaste kommunerne, men han tror ikke på, at det er den ideelle løsning.

- Jeg tror heller ikke, der er nogen borgmestre, der mener, det er ønskværdigt at etablere sådanne enklaver. De borgmestre, der står med ansvaret, er udmærket klar over, at integrationen understøttes bedst af, at folk bosættes rundt omkring i lokalsamfundet, udtaler han til Berlingske.

Og det har han delvis ret i. Alle borgmestre, der bakker op om formandens forslag, indskyder, at det er nødvendigt - ikke optimalt. Det er heller ikke et forslag, de har præsenteret for deres landsforenings formand.

- Vi har ikke taget stilling til, om flygtningelandsbyer kunne være en løsning, og det er heller ikke noget, vi har diskuteret med kommunerne, siger formanden for KL, Martin Damm (V), der ikke vil forholde sig yderligere til Socialdemokraternes konkrete forslag.

Af landets 33 socialdemokratiske borgmestre har Kommunen været i kontakt med 19.