Rotterede

Tilbage i efteråret var der jo elefant-­tema på bagsiden, og siden slog det mig, at bakspejlsklummen ikke kun burde fokusere på søde dyr, som alle elsker. Navnlig ikke når Kommunens arkiver er fyldt med rotter, altså i artiklerne. 

Vi skal selvfølgelig først slå fast, at som i mange af livets andre forhold er det bedre at forebygge end at behandle. Kommunen berettede første gang i 1960 om de spændende svenske forsøg med papirsække, der bredte sig til Danmark og senere til den vestlige verden over en bred kam som et fornuftigt alternativ til skarn­kassesystemet.

Vores bladtegning fra 1968 viser dog alligevel grinende koldingensiske rotter. Det var ikke tidens populære tobak, der stod bag, men derimod det forhold, at Kolding dengang  havde renovationsproblemer i en grad, at man hurtigst muligt ville have et forbrænd­ingsanlæg i stand.

La Résistance

Lad os så lige vende tilbage til nissen og se på, hvordan arkiverne kan råde ham i den konkrete situation. Den kendte foranstaltning er som bekendt at hente katten, hvis de ikke holder op; når katten kommer, skal der nok blive stop.

Desværre bliver ulempen, at den løsning ikke gør op med sagens grundlæggende fødevarehygiejniske problemstilling, siden der stadig vil være et bepelset dyr i nærheden af maden. Dertil kommer, at gamle nisser i det kommunale pludselig kan se deres manøvredygtighed indskrænket af centralmagten, for eksempel hvis regeringen har indført et kattestop.

Arkiverne røber imidlertid en anden mulighed for nissefar, der vil beholde sin julegrød: GIFT! Jo, der var en del reklamer for rodenticider, midler til rottebekæmpelse, i Kommunen i 60’erne, og en af dem, for produktet TEMUS, er gengivet ude til højre.

Overvej dog først skridtet nøje, oh nissefar. For således kunne Kommunen pludselig i 1968 også skrive, at resistente rotter var dukket op. Rotter, der burde have haft serier af indre blødninger, men højst uhøfligt nægtede at krepere.

Sejrens pris

Men alligevel: På Ærø virkede det sgu! Det  beretter Kommunen anno 1966, idet vi omtaler et møde i Landsudvalget for Rottebekæmpelsen. Det lykkedes at rense øen for rotter - ved hjælp af rottegift - ni tons rotte­gift, herunder ’giftspærringer’ omkring Ærøs havne.

Man kan så forestille sig, at ni tons rottegift måske også kunne have taget livet af nissefars kat. Og mon der ikke dør en spurv, her i denne lille kurv? Nå ja, det er så vistnok det, man i moderne tid kalder colat­teral damage. Og vi kan jo ikke løse alle problemer med papirsække, vel? Mon ikke de lokale ærøske nisser har set 

realistisk på det: Den enes død, den andens grød.