Rosenkrantz-Theil: I 2013 skal der tages hul på debatten om en grøn transportsektor
Rosenkrantz-Theil: I 2013 skal der tages hul på debatten om en grøn transportsektor
Energiordfører for Socialdemokraterne Pernille Rosenkrantz-Theil har evalueret 2012 i energiens tegn for dk-teknik.
Årets største succes på energiområdet har helt klart været energiaftalen i foråret. Det sætter en retning for, hvordan vi kan få reduceret CO2-udslippet i Danmark og få skabt en masse nye, grønne arbejdspladser.
Jeg tror, at den største overraskelse på energiområdet har været omfanget af udbygningen af solceller. Man behøver ikke lægge skjul på, at det kom noget bag på den samlede politiske scene, at det gik så hurtigt.
Årets kovending synes jeg var, da Venstre til at starte med ikke under nogen omstændigheder ville være med til noget som helst i energiaftalen – og så alligevel endte med at gå med. Men det er en positiv kovending.
I forlængelse af det må årets bommert være, at Liberal Alliance står uden for. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det har så stor betydning på energiområdet, at der bliver landet brede aftaler, og at der er sikkerhed for de investeringer, som man laver, fordi rammevilkårene er på plads mange år ud i fremtiden. Det havde været kønt, hvis det havde lykkedes at få hele Folketinget med.
Det, jeg er mest stolt af at have udrettet i 2012, er at indgå en bred energiaftale, som sætter standarden og barren så højt for omstillingen til grøn energi.
I 2013 er det mit vigtigste mål, at få taget hul på debatten om, hvordan transportsektoren kan blive grøn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.