Regionerne har for lidt styring og fokus på at komme unødvendigt papirnusseri og dobbeltarbejde til livs og komme ordentligt i mål med at indføre elektroniske patientjournaler og anden sundheds-it.

Det konstaterer Rigsrevisionen i et notat fra maj måned, hvor de vurderer regionernes arbejde med elektroniske patientjournaler, Nationalt Patientindeks og Fælles Medicinkort. For alle tre områder lyder konklusionen, at fremdriften er ”ikke tilfredsstillende”.

Interesseorganisationen Danske Patienter ærgrer sig.

- Det skal man i høj grad tage alvorligt. Det hele går bare meget langsomt, og det burde gå hurtigere. Der er i hvert fald nogle patienter, der kommer i klemme, siger formand Lars Engberg.

Dårligere behandling
Som eksempel nævner han kroniske patienter, der ofte både kommer i kontakt med egen læge, sygehus og kommune. De er derfor blandt dem, der ville få gavn af it-systemer, der bedre taler sammen på tværs af sektorer.

- Hvis der ikke er adgang til de samme informationer, så er det noget, der både kan forsinke og i virkeligheden også forringe behandlingen, fordi der går længere tid med nye undersøgelser, prøver og så videre, siger Lars Engberg.

Staten har helt opgivet at levere it-systemet Det Nationale Patientindeks, der netop skulle sikre adgang til at dele data på tværs af sektorer.

Når ikke deadline
De elektroniske patientjournaler skal desuden implementeres inden udgangen af 2013, men det når Region Syddanmark ikke på alle sine hospitaler.

Formand for Region Syddanmark, Carl Holst, forstår godt, at Rigsrevisionen ikke finder det tilfredsstillende.

- Det er rigtigt, at vi ikke når det for alle områder før i løbet af 2014. Og det er ikke godt nok, siger Carl Holst, der forklarer, at der har været nogle mere praktiske udfordringer, men at der heller ikke politisk ledelsesmæssigt har været udvist nok bevågenhed.

Når det er sagt, så lavede Region Syddanmark lige før jul en revideret plan, og her kunne regionen godt have fået en løsning igennem i 2013 kun for de elektroniske patientjournaler, men til gengæld ville systemet ikke have kunnet tale med andre it-systemer. Derfor prioriterede regionen at udsætte deadline.

Hastværk er lastværk
Det Fælles Medicinkort er udskudt i flere år, og i Region Hovedstaden kæmper man stadig med indførelsen. Det forventes, at kommunerne i økonomiaftalen for 2014 forpligter sig til at have medicinkortet teknisk udbredt i alle kommuner inden udgangen af 2014, og det er i det hele taget bare et godt eksempel på, hvor sløvt det går til med at få udbredt it-løsningerne på sundhedsområdet, mener Danske Patienter.

Carl Holst tror dog stadig, det er bedre helt generelt at udbygge it-løsninger roligt og driftsikkert.

- Jeg forstår godt deres utålmodighed, men der er kun én ting, der er værre, end at det går for langsomt, og det er, at det går for hurtigt med det resultat, at vi får noget skrammel, der ikke dur. Gudskelov får vi hverken IC4- eller Amanda-skandaler inden for sundhedsvæsenet, siger Carl Holst, der også er næstformand for Danske Regioner.

Danmark i førersædet
Set i et internationalt perspektiv er Danmarks arbejde med sundheds-it helt unikt, forklarer Kim Normann Andersen, professor ved Center for Organization, Management & Administration ved Aalborg Universitet.

- Rigsrevisionen har nok ret i, at her er nogle ting, der kunne gøres bedre, men omvendt må man også anerkende, at Danmark på nationalt plan er absolut i førersædet på det, og i mange andre lande kigger de misundeligt efter, at vi overhovedet er kommet i gang med det her, siger han.

Kim Normann Andersen mener dog godt, at man kan bruge rapporten fra Rigsrevisionen til også at stoppe og spørge sig selv, om det relative udbytte af alle de igangsatte sundheds-systemer står mål med ressourcer og brugernes behov.

Notatet fra Rigsrevisionen er en opfølgning på en beretning om samme emne i 2011.