Rehabilitering hjælper ikke kræftpatienter
Rehabilitering hjælper ikke kræftpatienter
Veje Sygehus eksperimentede mellem 2008 og 2009 med at give patienterne mulighed for at komme i tidlig rehabilitering hos deres egen læge. Men bestræbelserne har ikke virket efter hensigten. Det viser en undersøgelse, som Ph.d.-studerende og læge Stinne Holm Bergholdt fra Syddansk Universitet har netop offentliggjort.
- Det har overhovedet ingen effekt på livskvaliteten. Jeg er nu i fuldt sving med blandt andet at finde ud af, hvorfor intet har ændret sig i forhold til patienternes livskvalitet. Skyldes det, at lægen ikke har kontaktet patienten? Eller handler det måske om, at vi slet ikke skal have livskvalitet som et endemål, når vi taler rehabilitering? siger Stinne Holm Bergholdt.
Projektet gik ud på, at Vejle Sygehus fra maj 2008 til februar 2009 havde ansat to rehabiliteringskoordinatorer til at varetage interventionen. I undersøgelsen indgår 955 patienter, de 486 af dem fik tilbud om det særlige rehabiliteringstilbud om at få tilknyttet egen læge omkring tidlig rehabilitering, mens resten fik det sædvanlige tilbud fra hospitalets side.
Patienterne i interventionsgruppen fik tilbudt en samtale med rehabiliteringskoordinatoren om patientens rehabiliteringsbehov her og nu og en opfordring til at inddrage sin egen praktiserende læge og lade ham/hende følge patienten også efter endt behandling på sygehuset. Samtidig kontaktede koordinatoren patientens læge både mundtligt og skriftligt omkring patientens behov og bad lægen om at være proaktiv i forhold til patientens rehabilitering og dermed selv tage kontakt til patienten og tilbyde sin hjælp og støtte.
Patienterne har efterfølgende udfyldt spørgeskemaer seks og 14 måneder senere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.