De kommunale regnskaber for 2018 blev offentliggjort af Danmarks Statistik torsdag, og som ventet viste de, at kommunerne samlet set har brugt lidt mindre på driften end aftalt med regeringen, men til gengæld godt 2,1 mia. kr. mere på anlæg end aftalt.

Det affødte skældud fra indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), som nu indkalder KL til møde for at få en forklaring.

- Sidste år stod vi i en lignende situation, hvor KL forsikrede regeringen om, at budgettet ville blive overholdt. Men sådan er det ikke gået. Tværtimod. Nu står vi med en endnu større overskridelse på samlet set 1,9 mia. kr. Det er fuldstændig uacceptabelt. Det vil vi tage en alvorlig samtale med KL om, siger han i en pressemeddelelse.

Lille stigning i udgift pr. borger
Dykker man ned i tallene, viser det sig, at der er stor forskel på udgifterne i de enkelte kommuner.

På landsplan steg den samlede driftsudgift pr. indbygger en smule fra 2017 til 2018, nemlig fra 58.947 til 59.278 kr. målt i faste priser. Det sker, efter at udgiften har været konstant faldende siden 2012, og beløbet sidste år lå stadig under 2016-niveauet.

Driftsudgiften varierede sidste år fra godt 52.000 til godt 91.000 kr. pr. indbygger.

Den var lavest i Frederiksberg, Favskov og Solrød og højest i Læsø, Lolland og Langeland kommuner.

Udgifterne til ældre og handicappede varierede fra godt 31.000 til knap 63.000 kr. pr. indbygger på 67 år og derover.

De var lavest i Egedal, Vallensbæk og Greve og højest i København, Brøndby og Rødovre.

Udgifterne til folkeskolen, herunder undervisning, it, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler og udenomsarealer varierede fra godt 48.000 til knap 109.000 kr. pr. folkeskoleelev.

De var lavest i Kolding, Holstebro og Gentofte og højest i Samsø, Langeland og Læsø.

Udgifterne til dagtilbud til børn og unge varierer fra knap 27.000 til knap 57.000 kr. pr. barn til og med 10 år.

De var lavest i Jammerbugt, Brønderslev og Faxe og højest i København, Albertslund og Ballerup.