Det skal være væsentligt lettere at starte og drive socialøkonomiske virksomheder. Det mener Line Barfod fra advokatbureauet Advokaterne Foldschack & Forchhammer, der repræsenterer en række af de socialt ansvarlige non-profit virksomheder. 

”Vi synes, det er tåbeligt, at socialøkonomiske virksomheder, som løfter en kæmpestor samfundsopgave, bliver holdt tilbage og får deres eksistens besværliggjort,” siger Line Barfod. 

Hun peger på, at de socialøkonomiske virksomheder for eksempel støder på manglende viden og forståelse hos myndighederne og har svært ved at få de nødvendige godkendelser, og at de jævnligt løber panden mod udbudsreglerne, kommunalfuldmagten og arbejdsmarkedsreglerne. 

Nu opfordrer Line Barfod regeringen til at nedsætte et udvalg, bestående af fagfolk, som arbejder i den socialøkonomiske virkelighed. Deres opgave skal være at luge ud i reglerne og lette vilkårene for de socialøkonomiske virksomheder. 

”Vi kan se, at det er de samme barrierer, vores klienter støder på igen og igen. Og de barrierer vil vi gerne være med til at fjerne. For vi tror på, at socialøkonomiske virksomheder er en del af fremtiden for et mere bæredygtigt samfund,” siger Line Barfod. 

En særlig udfordring

Og ved Center for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet genkender professor Linda Lundgaard Andersen beskrivelsen. 

”Det er en særlig udfordring at kunne drive inkluderende virksomheder på markedets præmisser,” siger hun: 

”Forskningen viser, det er nødvendigt at modernisere lovgivningen og give den type virksomheder nogle særlige fordele, hvis de skal have fodfæste.” 

Hos videnscentret Center for Socialøkonomi advarer virksomhedskonsulent Susan Redder Bruun dog mod at lave særregler for socialøkonomiske virksomheder. 

”Man skal tænke sig rigtig godt om. Det er vigtigt at betragte de socialøkonomiske virksomheder på linje med ordinære virksomheder. Hvis man laver særregler, risikerer man, at folk begynder at betragte de socialøkonomiske iværksættere som nogen, der bare 'leger' virksomhed,” siger Susan Redder Bruun. 

Kolding er en af de kommuner, som særligt aktivt forsøger at inddrage socialøkonomiske virksomheder i løsningen af velfærdsopgaver. Og her nikker udviklingschef i socialforvaltningen, Birte Muhs, genkendende til, at lovgivningen giver vanskeligheder. For eksempel stod reglerne om løntilskud i vejen for en lokal socialøkonomisk virksomhed, der gerne ville hjælpe utilpassede unge ind på arbejdsmarkedet. 

”Virksomheden skulle have fem ordinært ansatte, før den kunne tage de folk ind, som den egentlig ville arbejde for,” fortæller Birte Muhs. 

Nu har kommunen ansøgt Indenrigsministeriet om udfordringsret i forhold til kravet om fem ordinært ansatte. 

Også i København kan lovgivningen volde kvaler. Beskæftigelsesborgmester Anne Mee Allerslev (R) ser gerne, at de ledige bliver fredet for pligten til at stå til rådighed i perioder, hvor de laver frivilligt arbejde, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker hun sig, at kommunerne får bedre muligheder for at fremme et marked for socialøkonomiske virksomheder. 

Juridisk chefkonsulent hos KL, Vibeke Vinten, bekræfter, at de socialøkonomiske virksomheder er en særlig udfordring for det kommunale system. 

”Selv om man kan synes, en sådan virksomhed er en god ide, kan det være svært at gå ombord i. Man ryger ofte ind i flere vanskelige regelsæt, og der er meget ofte modstående hensyn,” siger hun. 

På Christiansborg er den radikale formand for finansudvalget, Marianne Jelved, opmærksom på vanskelighederne. 

”Vi støder på problemerne med at fungere i de regelsæt, der er i dag. Og jeg er indstillet på at komme i dialog med andre folketingsmedlemmer og ikke mindst ministre, så vi kan få set på de paragraffer, der står i vejen for socialøkonomiske virksomheder,” siger Marianne Jelved.