Endnu en miljøopgave havner på regionernes bord ved årsskiftet: Der skal sættes systematisk ind over for de jordforureninger, som truer Danmarks vandmiljø og internationale naturbeskyttelsesområder. Med opgaven følger ikke nye midler, og den skal derfor løses indenfor regionernes årlige økonomiske ramme på 420 millioner kroner til arbejdet med jordforurening.

Men ifølge regionernes formand, Bent Hansen (S), kommer det ekstra ansvarsområde ikke til at betyde noget for det primære miljøarbejde med at undersøge og afværge risici forbundet med jordforurening, der truer grundvand og folkesundhed.

- Selvom det er en udvidelse af opgaveporteføljen, vil det ikke have den store indvirkning på, hvor mange grunde vi kan nå at rense op i forhold til den øvrige opgave, siger Bent Hansen til dk-teknik og fortsætter:

- Det er klart, at det vi forventer vil være mest ressourcekrævende er selve kortlægningen (af jordforureninger, der truer overfladevand, red.), og vi håber selvfølgelig på, at der vil være få akutte situationer, hvor vi skal bruge penge.

Kortlægningen af forureninger, der truer såkaldt overfladevand – som dækker over søer, vandløb og kystnære dele af havet – er landet hos regionerne som et led i implementeringen af vandrammedirektivet og skal gennemføres frem til 2018. Det er skønnet, at selve kortlægningen vil koste omkring 10 millioner om året fra 2014-18 og derudover skønnes akutte trusler at koste 50 millioner frem til 2020 – penge, som skal findes i de eksisterende budgetter.

'For lang tid'
En ny kortlægning over forurenede grunde i Danmark foretaget af DR viser dog, at regionerne har en del at se til på jordforureningsområdet. Data viser, at der i dag findes omkring 15.000 grunde, der er så giftige, at de kan være skadelige for grundvand eller menneskers sundhed, og ifølge en vurdering fra regionerne selv, vil disse først være renset om minimum 50 år – en tidsramme som Bent Hansen overfor DR kalder 'for lang tid'.

Men regionrådsformanden mener ikke, at det er tid til at tale om udvidede økonomiske beføjelser.

- Vi er jo i en økonomisk krise, og vi kan ikke møde op til økonomiforhandlinger og få udvidet vores økonomiramme på nogen områder i øjeblikket – sådan er virkeligheden. Så det er det samme som på sundhedsområdet og andre områder - vi skal løse mere indenfor den samme økonomiske ramme, og der hvor vi kan rationalisere, forenkle og nå længere for de samme penge, der skal vi gøre det, siger han og fortæller, at regionerne heller ikke har stillet krav om yderligere midler i forhandlingerne om det udvidede miljøansvar.

Store udgifter i fremtiden
Heller ikke formand for Region Syddanmark, Carl Holst (V), ser nogle benspænd i den nye opgave, som han i en mail til dk-teknik beskriver som 'positivt' at regionerne skal varetage.

'Vi har aftalt med ministeriet, at regionerne i de næste fem år screener på dette område, og hvis der er akutte forureninger, bliver de ryddet opVi har aftalt med Miljøministeriet, at vi i de første år gør det indenfor den økonomiske ramme, som regionerne har til jordforurening, men der skal på sigt tales med Christiansborg-politikerne om omfanget og økonomien i den nye opgave', skriver han i en mail.

Bent Hansen er enig i, at der senere hen skal genforhandles om økonomien.

- Der, hvor den store opgave kommer, er, når man skal videre i forhold til selve oprensningen, så er det nogle helt andre beløb, vi taler om. Det kommer vi til at tale nærmere om i 2017-18, når man er så langt med kortlægningen, at man har et overblik over, hvor der skal laves indgreb for at forhindre yderligere påvirkning. Men ingen kan i dag gætte på, hvor store beløb, der vil være tale om, men det kommer til at koste penge og også betydeligt mere end de 10-20 millioner kroner, der er afsat i dag.