En række kommuner vil hæve skatten, selv om de som straf tvinges til at aflevere tre fjerdedele af pengene til staten. 

”Tidspunktet i forhold til et valg er meget, meget usædvanligt og viser, at skattestoppet tvinger kommunerne til at agere på helt nye måder,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet. 

Efter hans mening har skattestoppet saboteret den naturlige dialog mellem borgere og kommuner, som normalt har kunnet hæve eller sænke skatten alt efter krav til service. Derfor er staten i høj grad selv ude om, at kommunerne vælger at ignorere de indgåede aftaler, mener Ulrik Kjær og tilføjer: 

”Det er tilsyneladende lykkedes kommunerne at overbevise vælgerne om, at det er staten, som er skyld i serviceforringelserne, selv om det burde være et anliggende mellem kommune og borger.  Det vi normalt kalder demokrati.”

Systemet slår revner  

Også professor i statskundskab Jens Blom-Hansen fra Aarhus Universitet sætter et stort spørgsmålstegn ved, at det nu er Indenrigsministeriet, der afgør, om en kommune må hæve skatten eller ej. 

”Det er i bund og grund en skamplet på det kommunale selvstyre, at der sidder embedsmænd og afgør noget, som burde være en lokalpolitisk beslutning,” fastslår Jens Blom-Hansen. 

Hvis flere kommuner insisterer på at hæve skatten på trods af et afslag, vurderer han, at aftalestystemet i sin nuværende form er i fare, og at KL vil miste indflydelse og betydning.  

”Vi har set en udvikling i retning af, at aftalesystemet bliver mindre og mindre vigtigt. Staten styrer i stigende grad kommunernes økonomi, og KL risikerer at blive overflødig i forhold til at forhandle økonomi,” siger Jens Blom-Hansen.  

Bekymring i KL 

Også KL’s formand, Erik Fabrin (V), kritiserer den stramme styring. Han mener ikke, at KL's rolle som økonomiforhandler er udvandet, men ser regeringens kontrol som overdrevet.

”Det, der gør det så svært lige nu, er, at ingen kommuner tør sænke skatten. Ifølge reglerne ville de ellers kunne hæve den igen til samme niveau, men de mangler tillid til, at de faktisk ville få lov, hvis det blev aktuelt,” siger Erik Fabrin. 

Også han mener, at dialogen mellem kommuner og borgere ødelægges, og selv om han står ved den indgåede aftale, mener han, at sparekravene er urimelige.

”Det er meget små marginaler, vi taler om. Set i forhold til statens underskud på 80 mia. er det ubetydelige beløb, regeringen kræver redegjort for til sidste krone. Vi sagde ja til den ekstra kontrol i forbindelse med kommunalreformen, men nu giver det ikke længere mening, og systemet kan ikke holde til det,” siger Erik Fabrin, som også betragter aftalesystemet som truet: 

”Ja, man kan sige, at aftalesystemet vakler, men jeg ser ikke noget alternativ. Derfor er det meget afgørende, at regeringen ikke ødelægger systemet med unødige krav. Det skal føles rimeligt for kommunerne at overholde reglerne – ikke føles som en spændetrøje, som det gør i dag. Hvis en kommune føler sig tvunget til at sabotere aftalen af hensyn til borgerne, så undermininerer det systemet. Det går et par år, men ikke på længere sigt.”

Direkte adspurgt indrømmer Erik Fabrin derfor også, at det p.t. er svært at være formand for KL. 

”Jeg synes, det er spændende, og jeg er optimist, men jeg kan også tydeligt se problemerne,” slutter han. 

Minister maner til besindelse

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at kommentere kritikken. Det gør til gengæld indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), og hun mener ikke, at statens styring er for stram: 

”Regeringen har en bevidst politik om, at kommuneskatten ikke blot skal fortsætte med at stige år efter år, og det sørger vi jo så netop for er muligt ved at fastsætte statens tilskud til kommunerne. Kommunernes skatter er ikke mere fastlåste, end at kommunerne kan koordinere mellem sig, at nogle kan sætte skatten op, hvis andre sætter den ned,” siger Karen Ellemann, der samtidigt afviser, at beslutningen om skattestigning skulle ligge hos embedsmænd i ministeriet: 

”Beslutningen er ene og alene min. Vi har anvendt objektive kriterier i udvælgelsen af de 17 kommuner og i fordelingen af den tilladte skattestigning. Men kriterierne og fordelingsmodellen er politisk besluttet. Og den endelige fordeling står jeg også på mål for,” fastslår hun. 

Tilbage står vurderingen af, om aftalesystemet overhovedet kan overleve den megen turbulens. Til det siger Karen Ellemann: 

"Jeg vil gerne opfordre alle til at slå koldt vand i blodet. I disse dage ser vi, hvordan man landet over indgår det ene fornuftige budgetforlig efter det andet. Jeg synes, at vi skal afvente vedtagelsen af de kommunale budgetter i oktober, før man hælder aftalesystemet ud med badevandet.”