Skal kommuner drive genbrugsbutikker eller suge slam? Det vil regeringen stille skarpt på og iværksætter derfor et servicetjek af offentlig erhvervsaktivitet.

Ifølge regeringen sker det ikke altid på ens vilkår, når kommuner og andre offentlige aktører udfører opgaver i den private sektor, og det er urimeligt for virksomhederne. Regeringens servicetjek vil bestå af en analyse, der ser på behovet for skærpede regler og en mulig klagemyndighed, og en analyse af, hvordan man sikrer lige vilkår mellem kommuner og virksomheder.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) skriver i en mail til Kommunen:

– Erhvervsorganisationerne har rejst problemstillingen i en årrække, og der må vi nu som politikere være med til at gå ind og vurdere, hvilke opgaver det offentlige skal varetage, og hvilke opgaver det offentlige ikke bør varetage.

– For mig at se skal det offentlige koncentrere sig om sine kerneopgaver. Jeg kan for eksempel ikke se, at det skal være offentlige bibliotekers kerneområde at stille bageudstyr og udklædningstøj til rådighed.

Dansk Erhverv har længe lobbyet for at stoppe kommunernes fremfærd på deres medlemmers markeder. De har opbygget, hvad de selv kalder “et rædselskabinet” med eksempler på, at kommuner udkonkurrerer små virksomheder.

– Vi er meget tilfredse med, at regeringen har meldt ud, at nu vil de gøre noget ved det offentlige opgavetyveri. Når vi taler med vores medlemsvirksomheder, bliver det tydeligt, at der efterhånden ikke findes den branche, hvor det ikke er en udfordring, at vi støder på, at kommuner overtræder grænserne for, hvad der er en offentlig opgave, siger Jakob Scharff, der er markedschef i Dansk Erhverv.

KL: Et beskedent problem

Allerede i 2015 understregede daværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S), at kommuner ikke måtte udkonkurrere private virksomheder, og satte Konkurrencerådet til at lave en analyse af problemet. Den kom i maj sidste år, og det nye servicetjek bygger videre på den rapport.

Af rapporten fremgår det, at 15 kommuner har angivet et skøn for deres indtægter på erhvervsvirksomhed. Samlet tjente de 15 kommuner omkring 88 millioner i 2014. Med udgangspunkt i rapporten henviser KL til, at problemet ikke ligger på det kommunale, men det statslige område, hvor uddannelsesinstitutioner for eksempel konkurrerer med private vidensrådgivere.

– I KL har vi vanskeligt ved at se behovet for et nyt servicetjek på det kommunale område, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Han understreger, at der er tale om overskudskapacitet eller biprodukter fra andre kommunale opgaver, som kommuner sælger på markedsvilkår ud fra et ønske om at undgå værdispild.

På trods af, at problemet skulle være mindre i kommunerne, anbefalede Konkurrencerådet, at kommuner begrænser deres aktiviteter på kommercielle markeder.

Kamp om fuldmagten

I de fleste tilfælde kræver det hjemmel i kommunalfuldmagten, hvis kommuner skal udføre erhvervsvirksomhed. Fuldmagten er et sæt af uskrevne regler, der afgør, hvad kommunerne må anvende deres midler til for at opfylde almene behov i lokalsamfundet. KL understreger, at det kun er i få tilfælde, at det fraviges, og det er et krav, at det ikke må være konkurrenceforvridende.

– Det klare udgangspunkt er, at kommuner ikke må drive erhvervsvirksomhed, medmindre der er lovhjemmel til det, siger Thomas Kastrup-Larsen, der gerne vil gå i dialog med regeringen, men har svært ved at se behovet for strammere regler.

Hvis regeringen skal begrænse kommunernes erhvervsvirksomhed, kræver det, at de justerer eller supplerer kommunalfuldmagten. Det glæder man sig over hos Dansk Erhverv, der synes, det er problematisk med uskrevne regler:

– Det er et politisk spørgsmål om, hvor grænsen mellem offentlig og privat går. Det skal rammes tydeligt ind, så der er noget, kommunerne har lov til, og noget, de ikke har lov til, siger Jakob Scharff.

Sophie Løhde afviser, at det i sidste ende kan skabe større bureaukrati og flere regler.

– Tværtimod er det min opfattelse, at vi i dag står med et meget kompliceret regelsæt, hvor vi nu vil se på, om vi kan ændre reguleringen, så den i højere grad skaber lige og gennemsigtige vilkår for offentlige og private aktører, skriver hun.