Efter en massiv mediekampagne over et halvt år fik Enhedslisten, LO-fagbevægelsen, Ekstra Bladet, socialrådgiverne, økonomer fra Roskilde og Aalborg universiteter, direktør Verner Sand Kirk fra A-kassernes Samvirke og ikke mindst et stadigt mere frustreret bagland hos S og SF endelig overbevist De Radikale om, at tiden var inde til at spænde endnu et sikkerhedsnet under de mennesker, der til sommer står til at falde ud af dagpengesystemet. Det sker blandt andet med indførelsen af en ny – men midlertidig – ’arbejdsmarkedsydelse’, der berettiger folk til en lav indtægt, uden at de behøver at sælge deres faste ejendom, eller at ydelsen modregnes i ægtefællers indkomst.  I realiteten genindfører regeringen – midlertidigt – den fireårige dagpengeperiode blot med lavere dagpengeydelser de sidste to år.

Radikalt nederlag

Dermed led De Radikale et sjældent politisk nederlag til de to regeringspartnere. Forklaringen på, hvorfor regeringen i sidste uge spillede ud med forslaget, er indlysende: S's og SF's vælgeropbakning er i meningsmålingerne eroderet til historiske bundniveauer, og meget få iagttagere har efterhånden troet på, at regeringen havde en chance for at blive genvalgt. Nu ser det håb med det seneste initiativ trods alt – lidt – lysere ud.

Liste Ø’s trusler

Regeringen har siden dens tiltræden måttet leve med det stærkt generende problem, at tusindvis af personer har risikeret at ryge ud af dagpengesystemet som følge af en dagpengereform, som regeringspartierne har været indbyrdes uenige om. Således har Enhedslisten for at gå med i en finanslovsaftale allerede én gang udsat reformens effekt med et halvt år. Problemet har dog nu fundet en løsning, der tilfredsstiller hovedparten af kritikerne. I hvert fald valgperioden ud. Enhedslisten behøver formentlig næppe længere true med at trække tæppet væk under regeringen, sådan som støttepartiet over for journalisterne påstår forud for dagpengeløsningen at have truet Thorning med. Under alle omstændigheder giver denne løsning regeringen en længe savnet arbejdsro, hvor den kan bygge op til en valgkamp uden at ligge i permanent borgerkrig med sit støtteparti.

Radikale fingeraftryk

De radikales indflydelse skinner dog klart igennem flere steder i dagpengeløsningen. For det første er dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden til to år, ikke aflyst.

Der er med regeringens egne ord tale om en ’ny og bedre indfasning af dagpengereformen’ med introduktion af en ordning, der er ’midlertidig’ og udløber i 2016. Det vil sige, at De Radikale, men også S og SF, kan stå frit i en kommende valgkamp, som senest kommer i efteråret 2015. Ydermere er der tale om en ganske lav ydelse, der i øvrigt er finansieret delvis af en mindre forhøjelse af A-kassernes kontingent, hvilket betyder, at det bliver dyrere at forsikre sig, hvilket vil få nogle til at droppe A-kassemedlemskabet.

Arbejdsro i regeringen

Regeringen har også købt sig tid og ro ved at sende hele dagpengesystemet – og dermed al intern uenighed i rød blok om dets indretning – ’til hjørnespark’ i en ’Arbejdsmarkedskommission’. Her skal det underkastes en undersøgelse af kommissionens medlemmer under ledelse af tidligere S-skatteminister Carsten Koch, der også skal komme med nye ideer til systemets indretning.

Forventningen er, at den først barsler med noget engang i 2015, hvilket betyder, at  ændringer tidligst kommer til at blive indført engang i næste valgperiode, hvor dansk økonomi kan se bedre ud i forhold til at opsuge ledig arbejdskraft.

Uafklaret regering

Den ’midlertidige arbejdsmarkedsydelse’ viser desuden, at regeringen er uafklaret med hensyn til, hvad den egentlig mener om VK’s dagpengereform. På den ene side anerkender man dens effekter, idet den skal have tid til at virke, for ellers var der jo ingen grund til at gøre den nye ordning ’midlertidig’.  På den anden side er ’indfasningen af reformen for hård’ midt under en krise, og den skal derfor indfases langsommere. Regeringen vil gerne have folk til at søge job – også de knap så attraktive job, som ifølge arbejdsgiverne findes. Men på den anden side så anerkender regeringen åbenbart kritikken fra fagbevægelsen med flere om, at de job åbenbart ikke eksisterer. Regeringens analyse af arbejdsmarkedssituationen må derfor mildest talt siges at være skizofren.

Et vendepunkt?

14. maj 2013 vil formentlig markere et vendepunkt, hvor meningsmålingerne i den kommende tid vil rette sig for de hårdt prøvede regeringspartier S og SF. Omvendt kan vælgerne i rød blok i stedet godskrive Enhedslisten hele æren for indgrebet i kraft af Liste Ø’s trusler om at kortslutte regeringen. Hvis det sker, så lever frustrationerne formentlig videre i regeringen frem mod efterårets kommunalvalg.