Vreden og forbitrelsen var til at tage at føle på, da adskillige borgmestre i oktober kommenterede på avisoverskrifter om, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager aflyste udligningsreformen. 

”Dybt skuffende”, ”løftebrud” og ”en direkte hån mod kommunerne” lød flere af kommentarerne. Men en fuldstændig aflysning er ingenlunde tilfældet, slår regeringspartierne nu fast.

”Man skal være både blind og døv, hvis man ser på det nuværende udligningssystem og synes, at det bare fungerer perfekt. Det gør det ikke, så min holdning er, at vi skal lave nogle ændringer i udligningssystemet,” siger Simon Kollerup, ny kommunalordfører for Socialdemokraterne.

Store skævheder

Arbejdet vil gå i gang i 2012, ligesom den tidligere regering lagde op til.

”Finansieringsudvalget kommer her efter nytår med sin redegørelse, og derefter  har vi et grundlag for at lave de ændringer af udligningssystemet, og dem forventer jeg, at vi går i gang med i 2012,” fortæller Simon Kollerup.

Tilsvarende bekræfter SF’s kommunalordfører Lisbeth Bech Poulsen, at der vil ske justeringer.

”Den politiske virkelighed er, at vi ikke kan få flertal for en gennemgribende reform. Men det er ikke blot spin, når vi taler om at gå ind og gøre noget på enkeltområder. Jeg tror også, at det er bedre at gå ind og fintune, frem for at vi kaster os ud i én stor reform,” siger Lisbeth Bech Poulsen, der anerkender, at der er store skævheder i ordningen.

Kommunalordførernes udtalelser om ændringer bliver bakket op af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

”Ja, det er fuldstændigt, sådan det er,” siger hun.

Borgmester i Jammerbugt Mogens Gade (V) kalder udmeldingerne for betryggende. Han har i flere år kæmpet sammen med 38 andre borgmestre om at ændre det, som de kalder en systemfejl i den sociale udligning. Det drejer sig om en række kriterier, de finder skævvredet. 

Blandt andre boligkriteriet og beregning af indkomstgrundlaget, hvor borgmestrene har påvist, at kommuner med et højt indkomstgrundlag vinder på den del af den sociale udligning, som vedrører andelen af borgere med lav indkomst.

Milliarder på spil

Margrethe Vestager undrer sig over udlægningen af hendes tidligere udtalelser, der medførte den store virak. 

Hun mener aldrig, at borgmestrene er blevet lovet en reform, hvor alt bliver kastet op i luften.

”Jeg har ikke indtryk af, at den store reform var på dagsordenen, men netop at forligskredsen ville se på, hvad der kommer af faglige inputs om nogle af vægtene, og om der er nogle, der spiller sammen på forkerte måder,” fortæller Margrethe Vestager.

I økonomiaftalen for 2012 mellem KL og den forhenværende regering blev det i hvert fald ikke stillet i udsigt. Her tales tilsvarende om justeringer.

”Regeringen har tilkendegivet, at den i forlængelse af arbejdet i Finansieringsudvalget agter at  fremlægge forslag til justering af udligningssystemet med virkning fra 2013,” står der.

Men selv justeringer kan løbe op i store beløb. Således gik 49 milliarder kroner ud af sidste års bloktilskud på 66,7 milliarder til finansiering af udligningsordninger.

Redder ingen

Reform eller ej, så har de 39 borgmestre fokus stift rettet på systemfejlene. Indgår det i en kommende justering, så vil regeringen ifølge Mogens Gade ikke høre mere brok fra ham. Han anerkender dog, at regeringen står overfor en svær balancegang.

”Vi ved alle, at det er svært at lave en ny udligningsordning, fordi de, der skal af med penge, bliver sure, og de, der får penge, de får for lidt,” siger Mogens Gade.

Uanset udfaldet af Finansieringsudvalgets arbejde, så nedtoner Margrethe Vestager konsekvenserne af justeringer.

”Justeringsreformen kommer ikke og redder nogen. Der kan ske nogle forrykninger her og der, men en sund økonomi kommer ikke af ændringer via udligningssystemet. Det kommer med det, som kommunerne gør i øjeblikket, nemlig at lægge ansvarlige budgetter og se på, hvordan deres strukturer skal se ud i fremtiden,” siger Margrethe Vestager.