På Strandstien i Kalundborg sørger sensorer for, at gadebelysningen kun lyser med fuld styrke, når der er bevægelse på stien. Et tiltag, der giver 50 procents besparelse på strømforbruget og ifølge projektmanager i Smart City Kalundborg, Johan Ib Hansen, kan vise vejen mod et smartere strømforbrug.

- Det fungerer sådan, at lyset aldrig er helt slukket, men at det slumrer lidt og så tænder mere op, når der kommer bevægelse på stien. Indtil videre er det kun de 19 lamper på stien, der fungerer sådan, men det gør, at vi får testet teknologien og hørt borgernes holdning til det, fortæller han og uddyber, at borgernes respons har været meget positiv.

- Derfor vil vi i vores fremtidige planlægning kigge meget mere på mulighederne for mere intelligent belysning, for eksempel i området omkring Høng, siger Johan Ib Hansen.

Smart City Kalundborg er bare en af de kommunale Smart City-afdelinger, der er oprettet i løbet af de seneste år. Ifølge en rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er det nu cirka hver anden kommune, der arbejder strategisk med begrebet Smart City – og udviklingen vil kun fortsætte, spår lektor i interaktionsteknologi Martin Brynskov fra Aarhus Universitet.

- Ligesom vi i mange år har talt om en grøn omstilling, så skal vores samfund også gennemgå en voldsom digital omstilling. Det vil ske inden for alle brancher og alle sektorer, så det er ret enormt, fortæller han.

Derfor er der også et kæmpe potentiale i at udvikle de smarte teknologier.

- Man kan ikke ignorere tendensen. Omvendt er der ret stor usikkerhed om, hvilke løsninger der skal til. De salgbare hyldevarer er simpelthen ikke til stede endnu, siger Martin Brynskov.

Global trend

Ambitionen fra regeringen lyder, at vi inden for nogle år skal kunne eksportere vores Smart City-viden, eksempelvis til millionbyer som Beijing i Kina.

- Beijing er simpelthen en megaby, der på mange måder er koncentratet af de udfordringer, som Smart City konceptet skal kunne håndtere. Hvis vi i Danmark kan blive rigtig dygtige til at udvikle Smart City-løsninger i fuld skalamodel, så ligger der store eksportordrer foran for de danske virksomheder, lyder det fra minister Carsten Hansen (S) i en kronik.

Derfor opfordrer han kommunerne til at eksperimentere mere med teknologien.

- Inspiration til kommunernes Smart City-arbejde kan for eksempel findes i London, hvor borgmester Boris Johnson i marts 2013 nedsatte ’Smart London Board’, som består af internationalt anerkendte forskere og nøglepersoner inden for erhvervslivet, skriver ministeren i sin kronik.

Digital omstilling

Ifølge Martin Brynskov kan ideen om at eksportere Smart City-viden til den digitale omstilling sammenlignes med ideen om at eksportere vindmøller i den grønne omstilling.

Men det er ikke kun gigantbyer som Beijing og London, vi skal satse på, mener han.

- Syv procent af verdens befolkning bor i byer med over ti millioner mennesker. Halvdelen af jordens befolkning bor i byer på under en million mennesker. Hvis nu vi i lille Danmark fandt nogle gode måder at indrette os på, så er mindst halvdelen af verdens befolkning i princippet i målgruppen for at kunne bruge vores erfaringer, siger Martin Brynskov, der allerede nu oplever, at omverdenen er opmærksom på den danske udvikling af Smart City-viden.

- Danmark er en form for avantgarde, fordi en rigtig stor del af vores systemer fungerer. Vi er ret langt fremme med at kombinere både det politiske og det tekniske, så for mange udgør vi et kig ind i fremtiden, forklarer han.

Han er selv involveret i det nationale Smart City-netværk og har siden 2010 været med i Smart City Aarhus, hvor de især har satset på at gøre offentlige data tilgængelige, et af de ømme punkter for mange kommuner.

- Udfordringen ved åbne data er, at dem, der investerer, ikke nødvendigvis er dem, der høster gevinsten. Problemet er, at åbenhed i udgangspunktet som businesscase ikke er nogen god ide, siger Martin Brynskov.

Åbenhed vigtig

I Smart City Kalundborg er de ikke kommet langt med at åbne op for kommunens data endnu, men det er en del af agendaen, forklarer Johan Ib Hansen.

Der er så mange muligheder for attraktive tilbud til borgerne i de her teknologier, at vi bliver nødt til at følge udviklingen. Og jeg ser sådan på det, at vi enten bare kan følge med eller være med til at præge dagsordenen, siger han.

Og det mener Martin Brynskov er en vigtig holdning at bevare i forhold til udviklingen.

Derfor er det lovgivernes ansvar at få de offentlige data i spil, uddyber han.

Ifølge rapporten fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil kommunerne det kommendes års tid især satse på at udvikle bedre bredbånd, mere intelligent trafikplanlægning og ’track and trace’-systemer i sagsbehandlingen. Og så skal teknologierne brede sig over kommunegrænserne.

- Det, Danmark er bedst til, er, at vi har været rigtig gode til at skabe nogle netværk på tværs af sektorerne, samtidig med at vi har specialiserede løsninger. Det er enormt vigtigt i den digitale omstilling, siger Martin Brynskov, der dog godt kan se fordele i andre landes administrative opbygning.

- Et land som Finland har eksempelvis ikke valgte, men derimod administrative borgmestre. Det giver dem nogle muligheder for at gøre tingene hurtigere, påpeger han.