Står det til regeringen skal den kommunale udligning fremover gøres afhængig af, hvor mange enlige forsørgere en kommune har. Jo flere enlige forsørgere, jo større andel af sine udgifter vil en kommune kunne få dækket over udligningen. 

Det skal opfange sociale skævheder mellem kommunerne, men kan samtidig fjerne kommunernes incitament til at afsløre folk, der uretmæssigt får udbetalt sociale ydelser ved at registrere sig som enlig forsørger uden egentligt at være det. 

Det er netop denne form for snyd, som mange kommunale ’kontrolteams’ oplever som noget af det mest udbredte, når de er på jagt efter socialt bedrageri og fejludbetalinger.

Ifølge Vesthimmerlands borgmester, Knud Kristensen (K), giver det såkaldte kriterium ’børn af enlige forsørgere’ anledning til meget store betænkeligheder. 

”I vores kommune har kontrolteamet afsløret socialt bedrageri for omkring 5,5 millioner kroner i 2011. Hvis det resultat løftes op på landsplan svarer det til, at der i alle landets kommuner afsløres socialt bedrageri for knap én milliard kroner. Det risikerer man at miste,” siger Knud Kristensen. 

Minister kender problem

Problemet er ifølge Knud Kristensen, at kommunen vil miste støtte over udligningen, hver gang de afslører, at en person uretmæssigt får udbetalt et børnetilskud som enlig forsørger. For Vesthimmerland Kommune vil det koste 21.000 kroner over udligningen om året for hver person, der afsløres.

”Det her er ikke et Vesthimmerlands-problem, men et generelt problem,” siger Knud Kristensen.

Og han står ikke alene med sin bekymring. Finansieringsudvalget, der står bag regeringens forslag til en reform af udligningen, er selv inde på de samme overvejelser i sin 646 sider lange betænkning.

Kriteriet ’børn af enlige forsørgere’ blev pillet ud af udligningsordningen ved den seneste reform af systemet i 2007. Det skete netop, fordi kriteriet mindskede kommunernes incitament til at opdage socialt bedrageri. 

”Ved at afsløre socialt bedrageri sparer staten udgifterne til ordinært børnetilskud, mens kommunen mister udligning og tilskud,” hedder det i betænkningen.

Men Finansieringsudvalget har alligevel valgt at genintroducere kriteriet og lægge det ind i regeringens foretrukne model til en ny udligningsordning. Det kan man nu, fordi Udbetaling Danmark overtager administrationen af børnetilskuddet, og kommunerne ikke længere er eneansvarlige for at opklare socialt bedrageri. 

Stærk statistik

Dermed skulle det skæve incitament i forhold til kommunernes indsats mod socialt bedrageri være begrænset tilstrækkeligt, mener Niels Jørgen Mau Pedersen, afdelingschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

”Samtidig har det her kriterium ikke fået så stor vægt i de modeller, der er stillet op. Kun fire procent, hvilket gør det til et af de mindre socioøkonomiske kriterier. Så kombinationen af de to ting betyder, at vi har vurderet, at det godt kunne tages med, uden at det får for store utilsigtede konsekvenser,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Han peger samtidig på, at kommunerne fortsat vil have et incitament til at se på socialt bedrageri blandt enlige forsørgere, fordi det ikke kun er det statslige børnetilskud, der afhænger af det. 

”Spørgsmålet om hvorvidt man er enlig, har jo også betydning for, om man kan få friplads i daginstitutioner og flere andre ydelser, som koster kommunerne,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Forsker i kommunaløkonomi ved Anvendt KommunalForskning (AKF) Kurt Houlberg har også bemærket, at kriteriet vil kunne reducere kommunernes incitament til indsats mod socialt bedrageri, men han bakker i brede træk Finansieringsudvalgets vurdering op. For da kriteriet 'børn af enlige forsørgere' har en stærk statistisk forklaringskraft på forskelle i kommunernes udgiftspres på flere forskellige områder, mener han, at det giver god mening at have det med.

”Det tunge spørgsmål er, hvor skævt et kriterium skal være, før man forkaster noget, som ellers statistisk set giver god mening. Men grundlæggende er det ikke meningsfuldt at kigge på et kriteriums betydning i udligningsordningen, uden at se på de tilknyttede udgifter,” siger Kurt Houlberg.

Vælg version to

Men de argumenter er ikke nok til at overbevise kritikerne i Vesthimmerland. Her mener man, at ministeriets mænd har stirret sig blinde på de statistiske modelberegninger og glemt, hvordan virkeligheden ser ud.

For selv om Udbetaling Danmark overtager administrationen af børnetilskuddet, så vil en stor del af indsatsen mod socialt bedrageri fortsat være forankret i kommunernes kontrolteams.

Borgmester Knud Kristensen mener derfor, at forligspartierne bør tage kriteriet op til meget grundig overvejelse.  

Klogest vil det være at erstatte det med Finansieringsudvalgets alternative version, hvor tilskuddet gøres afhængigt af, om børns forældre er gift eller ej. Også selv om det sandsynligvis vil forfordele storbyer, hvor det er mere udbredt med ugifte forældre.

”I modsat fald vil tabet for kommunerne og staten være af en sådan størrelse, at det bør indgå i økonomiforhandlingerne,” siger Knud Kristensen.