Aftalen om næste års finanslov er en trussel mod udsatte borgeres retssikkerhed. Med regeringens og Enhedslistens beslutning om at samle behandlingen af klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i Ankestyrelsen, forsvinder de regionale sociale nævn og beskæftigelsesankenævn.

Den idé møder kritik i usædvanligt skarpe vendinger fra både Socialrådgiverforeningen og Danske Handicaporganisationer.

”Jeg tror vist kun det er i Sibirien, at man kan kalde det en styrkelse af retssikkerheden, når man reducerer klagemulighederne fra to til en,” siger Bettina Post. Et budskab hun allerede var ude med, da regeringen fremsatte forslaget som en del af den større reform af statsforvaltningerne.

Danske Handicaporganisationers formand, Stig Langvad, forsøgte også at få sat gang i en politisk diskussion om såvel den nye struktur som den afskaffelse af lægmandsdeltagelsen i afgørelserne, reformen ville betyde.

I den endelige aftale er der sikret yderligere fem millioner kroner til inddragelse af lægmænd i de ikke-principielle afgørelser. Det vil ifølge Enhedslistens Per Clausen kunne sikre, at lægmænd deltager i omkring 1.200 afgørelser.

En klar forbedring, mener Stig Langvad. Men ikke nok til, at han nu omfavner reformen.

”Principielt er jeg stadig af den overbevisning, at to klageinstanser er bedre end en. Tænk på hvilket ramaskrig om retssikkerheden, der ville komme, hvis man afskaffede byretten eller landsretten. Det her går kun så ubemærket hen, fordi det handler om det sociale område,” siger Stig Langvad.

Ressourcer er afgørende

Også i Venstre er man bekymret for, at den nye klagestruktur svækker borgernes retssikkerhed. Først og fremmest på grund af den begrænsede inddragelse af lægmænd.

”De var jo helt væk i regeringens udspil. Og selv om der er lagt op til, at de kan inddrages i nogle sager, så er jeg ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt,” siger Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen.

Blandt juridiske eksperter er tonen imidlertid mere positivt stemt over for regeringens reform. Ifølge lektor i socialret Nina von Hielmcrone fra Aalborg Universitet og hendes professorkollega fra Københavns Universitet Kirsten Ketscher vil en samling af klagebehandlingen i Ankestyrelse ikke nødvendigvis svække borgernes retssikkerhed.

”I forvejen blev langt de fleste klager jo endeligt afgjort i nævnene. Og her ser man jo betydelige forskelle i praksis, lange sagsbehandlingstider og svingende kvalitet. Det afgørende må derfor være, om Ankestyrelsen får de fornødne ressourcer til at løse den nye opgave,” siger Kirsten Ketscher.

Skjult besparelse

I 2011 beslaglagde ankesagerne 27 procent af tidsforbruget i statsforvaltningerne svarende til knap 190 årsværk. Men Ankestyrelsen tilføres kun 120 ekstra årsværk i forbindelse med strukturomlægningen. Det kan skabe tvivl, om ressourcerne er tilstrækkelige, erkender Per Clausen.

”Nu er det en helt ny struktur, så man kan ikke uden videre sammenligne med den gamle. Og vi har i forvejen sikret fem millioner kroner ekstra til Ankestyrelsen. Men hvis ressourcerne skulle vise sig at være for få, så vil vi arbejde for at afsætte flere penge,” siger Per Clausen