Kommunen.dk
MENU

Raug eller røde faner? Sangbattle på byrådsmøde i Kalundborg

Sange blev kampvåben ved et byrådsmøde i Kalundborg. ’Regnvejrsdag i november’ og ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ blev afsunget samtidig i byrådssalen i en strid om sangvalg.

Raug eller røde faner? Sangbattle på byrådsmøde i Kalundborg

Sange blev kampvåben ved et byrådsmøde i Kalundborg. ’Regnvejrsdag i november’ og ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ blev afsunget samtidig i byrådssalen i en strid om sangvalg.

Kalundborg: Det var ikke X Factor, der var kommet til Kalundborg, men derimod noget så jordnært som en kamp om sangvalget forud for byrådets møder, der endte i en decideret sangerdyst.

I Kalundborg er der tradition for, at mødet indledes med en fællessang. Valget af sang går på skift mellem de 27 politikere i byrådet, og i går var ansvaret landet hos Niels Erik Danielsen (EL), der sidder i Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget.

[caption id="attachment_68369" align="alignright" width="318"]Et byrådsmedlem for Enhedslisten i Kalundborg Kommune kom på kant med byrådskolleger, fordi han havde valgt ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ som fællessang. I stedet blev Pia Raugs ‘Regnvejrsdag i november’ valgt. Den blev vurderet til at være mere partineutral og samlende. Et byrådsmedlem for Enhedslisten i Kalundborg Kommune kom på kant med byrådskolleger, fordi han havde valgt ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ som fællessang. I stedet blev Pia Raugs ‘Regnvejrsdag i november’ valgt. Den blev vurderet til at være mere partineutral og samlende.[/caption]

Han havde valgt 'Når jeg ser et rødt flag smælde' fra Højskolesangbogen. Men den sang blev afvist af direktionen med den begrundelse, at sangen ikke var partineutral og heller ikke samlende.

Niels Erik Danielsen er utilfreds med, at hans sangvalg er blevet afvist.

- Det korte af det lange ved alt det her er, at der er tale om censur. Hvad vil det overhovedet sige, at en sang skal være partineutral? Hvor er det lige, at grænsen for det går? Det argument køber jeg slet ikke, for så er vi jo ude i smagsdommeri, og det synes jeg er noget pjat. Helt ærligt – der må være grænser for, hvor små sko man skal gå i, siger Niels Erik Danielsen til BT.

Raug som det sikre valg

Med afvisningen af Niels Erik Danielsens sangvalg blev det i stedet borgmester Martin Damm (V), som overtog valget af fællessang. Og valget faldt på Pia Raugs ‘Regnvejrsdag i november’, også kendt som ’Jeg vil male dagen blå’. Mens byrådet forsøgte at synge denne sang, prøvede de to medlemmer af Enhedslisten samtidig at synge deres valg af sang.

Ifølge Kalundborg Kommune er meningen med sangordningen, at det skal være et samlende element, når der bliver sunget forud for byrådsmøderne. Det skal ikke være splittende og derfor heller ikke partipolitisk.

”Hvis jeg føler, at en sang provokerer, vil jeg da ikke vælge den, men en anden i stedet. Vi skal have respekt for hinanden, også når det gælder dette.”

Sten Drejø (S) er 2. viceborgmester i Kalundborg Kommune, og han ryster på hovedet over sagen:

- Niels Erik Danielsen blev jo bedt om at vælge en anden sang, og det er jo provokation det her. Hvis jeg føler, at en sang provokerer, vil jeg da ikke vælge den, men en anden i stedet. Vi skal have respekt for hinanden, også når det gælder dette, siger Sten Drejø til dknyt.

Sagen kommer nu op i økonomiudvalgets møde her i december, hvor der skal forventningsafstemmes. Blandt andet skal det diskuteres, om det er nødvendigt at udstikke retningslinjer for kommende sangvalg forud for byrådsmøderne.

- Kutyme i byrådet er, at vi ikke provokerer hinanden, men det var en provokation fra Enhedslistens side at stå og synge demonstrativt, mens alle andre forsøgte at synge en anden sang. Det er antagelig første gang, Niels Erik Danielsen har skullet vælge en sang, men jeg ser det nu mest som julenisse-drillerier, siger Sten Drejø til dknyt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR