Når man i mål med ambitionerne med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi vil kommunerne samlet kunne spare mindst 185 mio. kr. i 2015. En endnu større gevinst vil man hente, hvis borgerne ikke blot kommunikerer digital, men i stedet i højere grad hjælper sig selv gennem egentlig selvbetjening.

I rapporten IT i Praksis regner Rambøll Management Consulting sig på baggrund af KL-data frem til ovennævnte besparelsepotentiale, hvis man når op på at gøre 50 pct. af alle borgerhenvendelse digitale. I dag er 24 pct. af borgerhenvendelserne digitale.

En af de store opgaver er imidlertid ikke blot at få borgerne til at vælge den digitale løsning og kommunikere gennem mails i stedet for almindelig brevpost. Det er afgørende, at borgerne selv løser så meget som muligt af henvendelse gennem kommunens digitale selvbetjening.

De 185 mio. kr. er ifølge Rambøll et konservativt skøn, og hvis alle de borgere, som benytter digital kommunikation, gør det via selvbetjening, så vil besparelsespotentiale lande på omkring 320 mio. kr.

Men højere ambitioner giver ikke overraskende endnu større besparelser. Hvis 80 pct. af borgerhenvendelserne sker gennem selvbetjening, vil man nærme sig et besparelsepotentiale på en mia. kr. Det er mange penge, men dog et noget mere forsigtigt bud, end de tre mia. kr., som interesseorganisationerne IT-Branchen og Dansk Erhverv nåede frem til i en analyse sidste år.

Glem besparelserne for en tid
Erhvervsforsker og ekspert i digitalisering ved Aalborg Universitet, professor Reimer Ivang, er imidlertid skeptisk over for, at de mulige besparelser gøres til en drivende kraft bag de offentlige digitaliseringsambitioner.

-Jeg er ret sikker på, at det her sparefokus betyder, at man kommer til at få nogle omkostninger senere, fordi man ikke får de vigtige informationer ud af den digitale relation mellem borger og myndighed tidligt nok. For så vil der ske en masse fejl, siger Reimer Ivang.

Hans pointe er, at hvis man bliver for bundlinje-fokuseret i sin tilgang til digitaliseringen, så glemmer man, at det først og fremmest handler om at få skabt nogle løsninger, både borger og myndighed får en gevinst af. Når man har udviklet sådanne løsninger, så skal borgerne nok bruge dem, og så følger besparelserne.

- Man skal finde nøglen til det positive samarbejde og relation i den digitale kommunikation mellem borgeren og det offentlige. Sådan at benefit-balancen begge steder slår positivt ud. Så slipper man også for at sætte mål for digitaliseringen. Hvis det giver mening for begge parter, så skal det nok blive en succes, siger Reimer Ivang.

Han mener derfor, at KL går galt i byen ved at foreslå at gøre den digitale kommunaiktaion obligatorisk ved lov. Bare fordi man bestemmer sig for, at borgerne skal bruge de digitale kanaler, er det ikke sikkert, de vil gøre det.

- Det er jo en tåbeligt tilgang at skabe en situation, hvor man ikke kan komme i kontakt med sine kunder. Besparelserne ligger jo ikke i, at du anvenderen digital grænseflade overforden enkelte. Besparelsen ligger i, at kommunen kan tilrette deres sagsbehandling og organisation efter den nye måde at interagere på, siger Reimer Ivang.