I hver deres ende af Lars Barfoeds kontor hænger to politiske koryfæer og skuler til hinanden. Det ene er John F. Kennedy, det andet er Winston Churchill. To politikere, der har præget Lars Barfoeds tanker, også selvom mange har kritiseret ham for det med Kennedy.
- Folk siger jo, at han ikke var konservativ, men jeg er faktisk i gang med en bog, der netop peger på de mange konservative værdier, han gik ind for, fortæller Lars Barfoed, før spørgsmålene går på, hvor han vil hen med sit danske konservative projekt.

Ved sidste valg strakte du en hånd ud til De Radikale og snakkede om mere samarbejde. Ved jeres landsmøde i september gik du så ud og sagde, at I udgør en klar modsætning til De Radikale. Hvad er det, der er sket mellem jer de sidste to år?
- Der er alene sket det, at det budskab, der blev udsendt i sidste valgkamp, ikke blev solgt tilstrækkeligt klart. Hvis man læser artiklen fra den gang, stod der ikke ét ord om, at vi ligner hinanden politisk eller vil lave politisk samarbejde. Der stod, at både Margrethe Vestager og jeg gerne ser et Folketing, hvor man kan samarbejde mellem blokkene. Hvor det ikke er afgørende, om man hører til den ene eller anden blok, når der skal laves politiske aftaler. Det er altså samarbejdsmønstrene i Folketinget, der bliver adresseret. Og jeg kunne lige så godt dengang have omtalt de værdipolitiske forskelle, der er mellem os og Det Radikale Venstre, for de er hverken blevet større eller mindre siden.

Hvis du så ser på De Radikale realpolitisk - hvor langt står I fra hindanden?
- Vi står langt fra hinanden på det værdipolitiske område, mens vi på det økonomisk politiske langt lettere kan finde hinanden. Indtil sidste valg var det jo Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der havde sagt, at der var behov for flere reformer. Vi skulle af med efterlønnen og have lavere skatter - ting, der i øjeblikket bliver gennemført.

Hvis nu De Radikale efter næste valg går ud og bakker op om et blåt flertal, vil du så helst danne det med De Radikale eller med Dansk Folkeparti?
- Jeg synes jo kun, det er godt, hvis der er mange partier, der vil støtte op om en borgerlig regering. Det ene parti udelukker jo ikke det andet.

Men De Radikale og Dansk Folkeparti står jo unægteligt langt fra hinanden.
- Det gør de da. Dansk Folkeparti har jo valgt at placere sig nærmest til venstre for SF, når det gælder den økonomiske politik. Og det er da stærkt bekymrende, når Kristian Thulesen Dahl siger, at han på sigt godt kunne se et samarbejde med Socialdemokraterne. Det er da en udfordring, hvis vi skal have en borgerligt ledet regering, for det vil jo gøre det svært at gennemføre borgerlige konservative reformer.

Men hvilket af partierne føler du, I står tættest på?
- Jamen, jeg har ikke noget behov for at stå med et målebånd og måle ud, hvem vi er tættest på. På nogle områder er det det ene parti, på andre er det det andet.

Der er økonomiske sammenfald med De Radikale og værdipolitiske med Dansk Folkeparti?
- Der er jo også klare værdipolitiske forskelle på os og Dansk Folkeparti. Både EU-politikken og udlændingepolitikken ser vi forskelligt på. Vi har været enige om de stramninger, der har været op gennem nullerne, men også uenige om de forslag, de kom med. Hele holdningen til den offentlige sektor og lavere skatter er for mig også en værdipolitisk afvejning, hvor vi ser forskelligt på tingene.

Et klart fællestræk for de konservative partier i vores nabolande er, at de har fået nogle partiledere, som har redefineret partiet fra midten. Er det noget af det samme, du har haft for øje at gøre med De Konservative i Danmark?
- Det synes jeg ikke, man kan sige. Jeg har taget afsæt i, at jeg vil rentegne, hvad det vil sige at være konservativ. At gennemføre klassisk konservativ politik på en moderne måde. Det vil sige at stå klart for, at vi skal have reformer, som gør op med det alt for socialdemokratiske velfærdssamfund, vi har. Men samtidig skal vi værne om de fælles værdier, vi har i vores land hos vores folk. Ikke så vi træder væk fra omverdenen, men så vi er bedre rustet til at tage imod omverdenen og arbejde sammen i det globale samarbejde.

Men både Angela Merkel og David Cameron har jo haft succes. Hvorfor har du ikke trukket partiet mere ind mod midten?
- Nu er både Tyskland og Storbritannien kendetegnet ved, at de har et parlamentarisk system, som giver to meget dominerende partier, der kæmper om magten. Vi så jo også i Storbritannien, hvordan Tony Blair tog afsæt i midten, da han blev formand for Labour. Og Cameron har jo forsøgt at gøre det samme - bare omvendt - med succes. Vores behov for at lave den slags taktiske overvejelser er ikke de samme i øjeblikket. Vi tager afsæt i at rentegne vores profil mere end at gå ind i et slagsmål om midtervælgere.

Synes du så, at du rentegner De Konservative, når du sidder her og siger, at du ikke vil bruge målebånd overfor de andre partier?
- Ja, for hvis jeg skulle gøre det hele tiden, så lader jeg i virkeligheden de andre partier definere os. Der er hele tiden nogen som dig, som gerne vil have os til at definere os ud fra nogle andre i stedet for at definere os i kraft af os selv. Jeg vil tale om, hvad vi står for, og så kan de andre tale om, hvad de står for. Det synes jeg faktisk snarere, vi får en selvstændig profil af. Jeg vil ikke gøre os afhængige af de andre.

Men det ville jo give jer en god mulighed for at profilere jer stærkere i medierne.
- Det synes jeg, vi i forvejen gør i det daglige politiske arbejde ved, at vi har nogle synspunkter, der nogle gange er markante og anderledes. For det meste i forhold til Socialdemokraterne og i skoledebatten også i forhold til både Venstre og Dansk Folkeparti. På den måde tager vi jo nogle markante synspunkter.

Det gælder ikke de helt store politiske begreber?
- Nej, det er ikke sådan, at jeg generelt vil stå med et målebånd og sige: Nu er vi så mange centimeter fra det ene parti, og nu er vi så mange centimeter fra det andet. Jeg vil ikke gøre en masse ud af at fortælle, hvor forskellige vi er.

Så det er de få markante synspunkter, vælgerne må vurdere jer ud fra?
- Vælgerne må tage afsæt i, hvad vi mener, hvad vores grundholdninger og vores værdier er, og hvordan det kommer til udtryk i konkret politik. Det prøver vi hele tiden at vise.

Hvad er det så for en konservatisme, du gerne vil stå for?
- Vi står for en konservatisme, der tager afsæt i respekten for det enkelte menneske, men også ser det enkelte menneske som en del af et fællesskab. Derfor er vi et parti, der vil forene den personlige frihed og ansvaret for familien med respekten for de fælles værdier i vores samfund, som jo i høj grad handler om generationskontrakten. Det, vi har bygget op i fællesskab gennem mange år, skal vi også kunne give videre til de kommende generationer.

David Cameron i Storbritannien startede jo ud med at lave den plan, han kaldte Big Society. Her bruger han ord som solidaritet, høflighed og medfølelse. Hvor langt ligger I fra det?
- Vi ligger meget tæt på de britiske konservative. Når jeg taler om de fælles værdier i vores samfund, taler jeg netop om vores kultur og vores historiebevidsthed. Det handler også i høj grad om høflighed, som Cameron siger. Jeg taler om at give ansvar til borgerne og familierne, hvilket handler om at tage socialt ansvar, og det med at værne om fællesskabet handler også om at vise ansvar overfor dem, der ikke kan klare sig selv. Den sociale ansvarsfølelse og det at værne om vores kultur og fælles dannelse er noget, som meget ligner det, Cameron siger. Vi har i øvrigt også ligesom briterne været meget optaget af at styrke de frivillige fællesskaber i samfundet.

Når jeg hører ordene solidaritet og medfølelse, tænker jeg ellers typisk på socialdemokratisme.
- Det gør jeg slet ikke. De ord har jeg det godt med. Solidaritet og medfølelse har jo at gøre med ansvaret mennesker imellem. Der er ikke noget som helst socialdemokratisk i det. Det har altid været sådan i de lande, vi sammenligner os med, at en del af det at være konservativ er at tage socialt ansvar. Storbritannien havde jo en premierminister, der hed Benjamin Disraeli og var meget socialkonservativt orienteret. Det mener jeg også, vi har været i Danmark, lige siden vi blev stiftet i 1916.

Efter et valg vil I så stå stærkest ved at samarbejde fast eller som nu søge indflydelse fra sag til sag?
- Efter et valg går vi jo efter at få en borgerligt ledet regering i Danmark. Mit udgangspunkt er, at det er bedst at være med i en regering, for der får man mest indflydelse. Men som jeg har sagt før, er det jo altid en konkret vurdering, om man har den mandatmæssige styrke til det, om man kan blive enig om regeringsgrundlaget, og om det grundlag har udsigt til at kunne blive gennemført af et flertal i Folketinget.

Nogle bruger udtrykket, at I konservative er blevet Venstres utrendy lillebror. Ligner I i virkeligheden Venstre for meget?
- Det synes jeg ikke, man kan sige, for Venstre og Det Konservative Folkeparti har jo i årtier udgjort en borgerlig akse i det danske parlament. I perioder har vi været størst, og i andre perioder har Venstre været det.

Er det så Venstre, der ligner jer for meget?
- Jeg har ikke noget problem med, at vi på lange stræk ligner hinanden. Det lover godt for et borgerligt samarbejde efter et valg. Men vi er som udgangspunkt ikke liberalister - vi er konservative. Vi formulerer konservativ politik, og jeg går ikke og definerer os ud fra, hvad Venstre mener, men hvad vi har defineret som vores grundholdninger på vores landsråd.