Efter betalingsringen blev droppet har regeringen valgt at afsætte 1 milliard til den kollektive trafik: 500 millioner til billigere billetter og 500 millioner til bedre og mere kollektiv trafik. Målet er at give bedre betingelser for dem, der i forvejen bruger den offentlige transport, blandt andet ved bedre plads og tog til tiden.

Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, erkender, at de 500 millioner langt fra rækker til en generel prisnedsættelse. Derfor skal der forhandles om, hvilke grupper der skal have gavn af pengene:

”Pengene skal anvendes målrettet på bestemte grupper. Det kunne være de pendlere omkring de store byer, som kommer længst væk fra. Det kunne også være videreførsel af den forsøgsordning med hypercard’et for unge på ungdomsuddannelserne, som udløber næste år.”

Han er dog overordnet godt tilfreds:

”1 milliard kroner til den kollektive trafik er et godt resultat, når vi ikke kunne få den bedste løsning, betalingsringen.”

Utilsigtet effekt

Men den ene milliard løser ikke de samme problemer som en betalingsring og at nedsætte priserne på billetter kan have en direkte modsatrettet effekt, påpeger Niels Melchior fra Aalborg Universitet: ”Der er ingen erfaringer for, at takstnedsættelser får folk til at skifte fra bil til bus. Ved at sænke taksterne kan man få cyklister til at vælge bus i stedet, men var det lige det, der var meningen?”

Derimod fremhæver Niels Melchior en anden måde at lokke bilisterne over i den kollektive trafik:

”Der skal køre flere busser og tog. De skal komme til tiden, de skal køre så hurtigt, at det ikke tager væsentligt længere tid end bilrejsen, og der skal være et ordentligt udbud af siddepladser.”