SF’erne har de seneste uger skændtes højlydt og uddelt huskekager i fuld offentlighed. Imens samlede partiets gamle, vise mænd i form af Holger K. Nielsen og Steen Gade sig omkring Pia Olsen Dyhr, som nu er blevet udpeget som partiets formand.

Fløjene i SF har kastet partiet ud i en eksistentiel diskussion. Det handler om magtens væsen. Det handler om, hvorvidt SF kan leve med de svære kompromiser, som partierne i enhver regeringskoalition på skift tvinger hinanden ind i.

Steen Gade har aldrig været i tvivl om, at SF skal søge magten. Og selvom han medgiver, at bruddet med regeringen smerter, og at missionen med at gøre SF magtdueligt vil blive udlagt som en fiasko, så er partiets forhold til magt forandret for evigt, mener den grønne veteran:

- Vi er gået over Rubicon. Vi har været et regeringsparti. Vi skal blive ved med at være et muligt regeringsparti, selvom det kan se meget svært ud lige nu.

- Det er også derfor, at der er mange diskussioner i opløbet til, at vi finder en ny formand. For første gang i årevis skal vi diskutere, hvad SF egentlig er. Nogle vil mene, at SF skal tilbage til sin gamle rolle. Jeg vil egentlig betragte mig selv som SF Classic, men der er bare ikke noget, der hedder tilbage til en position, hvor vi ikke har været i regering. Den vej er spærret, fordi vi kommer et andet sted fra. Vi har været i regering. Derfor er det en ny diskussion, som vi skal finde vores ben i.

For nylig var Steen Gade til møde i sin lokale partiforening i Silkeborg. Her stødte han på en flok unge 16-20-årige SFU’ere. En generation af partirødder, som kun kender SF som et magtparti.

- De har sådan set kun været aktive i et venstrefløjsparti, som byggede sig op til at kunne være i regering. For dem kan der være en frygt for, at partiet falder helt sammen, siger han og tilføjer, at SF’s år i regering var helt unikke af særligt én grund:

- Vi kom for første gang i SF’s historie i en magtposition, hvor Socialdemokraterne ville have os med. På det punkt er nederlaget stort for SF. I andre perioder, hvor SF har været tæt på magten, var vi det på trods af Socialdemokraterne.

Stadig ja til regering

Steen Gade, der har været medlem af SF siden 1960’erne, kalder den nuværende situation i partiet for ‘den værste krise’, som han har oplevet. Selvom regeringsdeltagelsen har været dyr, rokker det ikke ved SF-veteranens grundsyn på SF’s placering i det politiske landskab.

- Min hårde lærdom fra Nyrup-perioden er, at du ikke får så meget ud af at være støtteparti. Du får mere ud af at sidde i regering. Du kan også se Enhedslisten nu. Jeg synes, at folk har spildt deres venstrefløjsstemmer på Enhedslisten.

Steen Gade mener, at finanslovsforhandlingerne i efteråret og vinteren 2013 indrammede den type venstrefløjstænkning, som SF for enhver pris ikke må styre mod. Trods tilbud om en grøn fond på fem milliarder kroner, en milliard kroner til de ældre og en forhøjelse af fradraget for fagforeningskontingenter kunne Enhedslisten og regeringen ikke finde hinanden.

- Det er en venstrefløjssygdom, at man stirrer sig blind på én ting, som man gerne vil have. Den bliver pludselig vigtigere end alt det andet, siger Steen Gade og tilføjer:

- I en regering får du mere indflydelse og mindre reklame. Du kan ikke stå med dine særsynspunkter. Enhedslisten står udenfor og råber, hvor dum regeringen er, men får næsten ingen indflydelse og holder stadig hånden under regeringen.

Diskussionen om SF’s nedsmeltning i regeringssamarbejdet har fået mange politiske kendere til at spørge, om den såkaldte 'børnebande' med blandt andet Thor Möger, Astrid Krag og Jesper Petersen i deres higen efter at blive det 21. århundredes nye Socialdemokrati var med til at lægge fundamentet til SF’s deroute.

Steen Gade mener ikke, at ‘børnebanden’, som i dag har meldt sig under fanerne hos Socialdemokraterne, kan bebrejdes for SF’s nedtur.

- I Politikens lag af journalister er der ingen tvivl om, at de unge var skyld i alt, siger han og tilføjer, at det dog var en fejl at beskrive SF’s mission som at skulle være det nye Socialdemokrati.

- Det har jeg aldrig abonneret på. Det kunne så nemt misforstås. Det lød jo, som om vi ville være ligesom Socialdemokraterne. Jeg mente, at SF skulle blive et stort parti. Jeg ville have et stort grønt og rødt folkeligt parti, som kunne håndtere denne krises omfattende karakter. Du kan ikke komme op af mudderet rent økonomisk, hvis ikke du har en markant grøn erhvervspolitik. Det har Socialdemokraterne aldrig tænkt. Det er noget, som vi har tænkt. SF skal have et magtkoncept, et stærkt socialt koncept og den mest omfattende forståelse af, at vækst og bæredygtig omstilling hænger sammen. Det er recepten på et stort parti, der kan være førende igennem de kommende års store omvæltninger.

Ny tid, ny formand

Kampen for at finde SF’s nye leder blev aldrig rigtig interessant, da Pia Olsen Dyhr ikke blev sat over for en stærk modkandidat. Skal den 42-årige tidligere transportminister blive en succes i rollen, må hun tone rent flag i forhold til SF’s egne politiske målsætninger, men SF skal daglig søge kompromiset, mener Steen Gade:

- Vi skal ikke tale ud fra kompromiset. Vi skal sige, hvad vi mener, men vi skal være klar til at indgå kompromiser.

- Vi vil være tydeligere grønne og genoprette tilliden til vores ambitioner på det sociale område.

Steen Gade mener, at en ny formand skal genåbne debatten om millionærskat, som SF og S sammen havde foreslået op til valget i 2011.

- Jeg synes ikke, at det er i orden, at vi har et samfund, hvor folk med deres på det tørre har fået flere penge til at tage på ferie for, mens andre er blevet fattigere, siger han og tilføjer, at SF også skal tage debatten om, hvorvidt der er afsat nok penge til at hjælpe folk, der er blevet ramt af kontanthjælpsreformen.

Hvad er lærdommen af Annette Vilhelmsens formandskab?

- Det projekt, hun kom til at stå for, handlede om, at man kunne få et SF, der var meget mere kritisk i regeringen. Vi kunne gå ud og sige en masse ting. Der vil jeg sådan set også gerne være, men jeg ved bare, at det ikke er muligt.

Steen Gade mener, at selvom SF’s lærepenge har været dyre, så må partiet forlige sig med sin rolle i rummet mellem Enhedslisten og Socialdemokraterme.

- Jeg har hele mit liv kæmpet for at være et sted, hvor man ikke bare synes, at Folketinget er en talerstol, som de mente i Venstresocialisterne. Det er spild af folks stemmer. SF’s DNA er at være det svære sted. SF skal tage små skridt for at forene idealismen og magten.

- Jeg er en uforbederlig idealist. Jeg kaster mig hele tiden ud i mere eller mindre umulige projekter. Jeg lavede økologilovgivningen under en borgerlig regering, fordi De Radikale var klar til at være utro.