Et potentielt selvmål. Sådan lød skudsmålet, da KL i januar indgik aftale med regeringen om at et mindreforbrug på velfærd i 2013 kan omveksles til et merforbrug på byggeri. Med den aftale lå det lige til regeringens højreben endnu en gang at skære toppen af den kommunale serviceramme og dermed statens bloktilskud til kommunerne.

Under to måneder senere må KL konstatere, at regeringen greb chancen og med fremlæggelsen af sin Vækstplan DK i sidste uge reelt skar yderligt 2,6 milliarder kroner af kommunernes serviceramme.

Over for Folketingets flertal har KL ikke meget at skulle have sagt. Og formand Erik Nielsen mener da heller ikke, at regeringens vækstplan gør januars aftale om det forhøjede anlægsniveau til et selvmål.

- Jeg mener hverken, der var tale om selvmål eller selvmord. Mon ikke regeringen og Folketingets partier ikke havde opdaget kommunernes mindreforbrug i 2012 og forventningerne om mindreforbruget i år alligevel. Vi må jo afveje forhandlingsmulighederne og tage bestik af, hvad det er for en regering, der sidder, og hvilket flertal den kan skaffe sig, siger Erik Nielsen.

Med Lars Løkke Rasmussens (V) linje om nulvækst i det offentlige forbrug, og en udbredt forventning om, at regeringen vil indgå forlig hen over midten, når vækstplanen skal forhandles på plads, kan der være god grund for KL til at tage sine forholdsregler.

Kamp om kompensation

Det forsøgte organisationen så at gøre i sidste øjeblik, inden regeringen præsenterede sin Vækstplan DK, ved at invitere sig selv til drøftelse om planens konsekvenser for den kommunale økonomi. Mødet førte til en fælles ’forståelse’ for rammerne om økonomien på den korte bane – det vil sige indtil udgangen af 2014. 

Med vækstplanen reducerer regeringen kommunernes serviceramme fra 2014 med de to milliarder kroner, som blev ’vekslet’ til anlæg i januar plus de 600 millioner kroner, som kommunernes budgetter lå under den aftalte ramme for 2013.

En lavere serviceramme betyder lavere bloktilskud, og det vil naturligvis ramme kommunerne bredt. Men nogle hårdere end andre. Ifølge KL og regeringens ’forståelse’ skal der derfor kompenseres med et ekstraordinært likviditetstilskud, som det kommunerne fik i år på grund af oprettelsen af Udbetaling Danmark. I år lød det på tre milliarder kroner plus en låneramme på 500 millioner kroner.

- Vi har aftalt, at det i hvert fald skal være det samme beløb næste år, som vi fik i indeværende år. Men vi vil gerne højere op, og det kommer så til at indgå i økonomiforhandlingerne til juni, siger Erik Nielsen.

Kommunerne brækker

Her vil man også tage hul på diskussionen om, hvordan man fremadrettet vil hjælpe de kommuner, som er presset på likviditeten. Mens reduktionen af servicerammen er permanent, er der nemlig kun enighed om likviditetstilskud for 2014.

- Der er rigtig mange kommuner, som er på spanden i forhold til likviditet. Det er et vedvarende problem, som vi er nødt til at få identificeret og gjort op med. Ellers brækker kommunerne på midten med nogle, som er velpolstrede, og andre kommuner, der har svært ved at få råd til den service, vi gerne vil have, siger Erik Nielsen.

KL-formanden er grundlæggende ikke synderligt begejstret for, at regeringen nu har valgt at lade kommunernes store besparelser de senere år indgå som finansiering af afgifts- og skattelettelser til erhvervslivet. Eller at de mange reformer af blandt andet kontanthjælp, førtidspension og SU ikke længere skal finansiere et øget offentligt forbrug, som der var lagt op til med den oprindelige 2020-plan. Men han accepterer regeringens præmis om, at det er væksten i erhvervslivet, som skal bringe Danmark ud af krisen og finansiere fremtidens velfærd.

- Det er jo klart, at kommunerne har været med til at genoprette dansk økonomi, og vi beklager jo også, at man nu kigger dybt ind i de kommunale kasser. Derfor står det også i den forståelse, vi har indgået, at regeringen også må tage et ansvar for, hvad det er for et serviceniveau, der ender med at være, siger Erik Nielsen.