Kommunen.dk
MENU

"Jeg skal ikke leve en hobbytilværelse"

60-årige Palle Lund takker af som direktør i Socialstyrelsen til sommer, men siger ikke farvel til arbejdslivet. Det er endnu for tidligt at blive bedstefar på fuld tid. 

"Jeg skal ikke leve en hobbytilværelse"

60-årige Palle Lund takker af som direktør i Socialstyrelsen til sommer, men siger ikke farvel til arbejdslivet. Det er endnu for tidligt at blive bedstefar på fuld tid. 

 

Palle Lund, hvad husker du tilbage på, nu hvor du har valgt at stoppe som direktør?

”Det var en stor berigelse at få lov at starte noget nyt op (Socialstyrelsen, som tidligere hed Servicestyrelsen, red.). Det var fantastisk at skulle rekruttere de rette chefer og sammensætte mange forskellige kulturer til en ny fælles kultur. En anden stor faglig udfordring fik jeg i øvrigt i mit tidligere job som amtsdirektør i Vejle Amt. I 2006, da amterne skulle nedlægges. Det var en stor opgave at sørge for, at det gik så fornuftigt som muligt.”

 

Hvordan har du som direktør i styrelsen oplevet udviklingen gennem årene?

”Udover at vi har fået flere opgaver, så har jeg oplevet, at vores samarbejdsrelationer til kommunerne er blevet bedre. I starten stod vi overfor et nyt samarbejde, der skulle opdyrkes, og der var jo nogle kommuner, der spurgte, hvad det nu var for noget. Nu oplever jeg, at vi har fået et bedre og meget positivt samarbejde.”

 

Hvad har du særlig trukket på undervejs?

”Min største styrke er, at jeg har et kæmpestort netværk. Derudover har jeg prøvet mange forskelige ledelsessituationer og har mange kompetencer og erfaringer som leder. Jeg blev leder allerede som 29-årig.”

 

Men hvordan ser din hverdag så ud, når du ikke er direktør længere?

”Efter sommer skal jeg arbejde to dage om ugen i hele koncernen for Social- og Integrationsministeriet. Jeg har ikke tænkt mig at holde op med at arbejde de næste 5-10 år. Jeg har jo haft en chefrolle med ansvar for et stort personale, så nu tror jeg, det bliver sjovt at arbejde på en anden måde med nogle af de andre ting, jeg kan med udformning af strategier og organisationsudvikling. Jeg kunne også godt forestille mig at lave noget i kommunalt regi.”  

 

Du får dog noget mere fritid - hvad skal den bruges på? 

”Det bliver jo en spændende udfordring, når man ikke er vant til at have fritid. Men der er da to ting – jeg vil gerne have tid til at holde mig selv frisk både fysisk og mentalt. Jeg har levet et liv, hvor jeg har brugt al min tid på arbejde og familie. Jeg har ikke haft de store hobbys, men det må jeg så til at få.” 

”Men jeg har altså ikke tænkt mig at leve en hobbytilværelse. Jeg er sikker på, at jeg kan bruge mine kompetencer flere steder, for to dage om ugen er lige lidt nok for mig. Så selv om der er fem børnebørn, har jeg sagt til familien, at de ikke skal regne med mig som fuldtidsbørnepasser lige foreløbig.” :

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR