Hvordan ser du tilbage på dine syv år i Folketinget?

Det har været helt fantastisk og berigende, og jeg er faktisk glad for, at det ikke slutter lige nu, for jeg regner jo med at blive her nogle år endnu. Jeg har noget tid til at vænne mig til, at jeg skal lave noget andet efter næste valg.

Hvordan er stemningen i SF lige nu? 

Folk er en lille smule trætte, fordi vi har haft et hårdt første år. Men vi er også opstemte af, at vi nu går ind i en ny æra. Man kan mærke, at selv om folk er lidt matte, så er de også fulde af forventning til, hvad der skal ske. 

Sådan var det faktisk også dengang, jeg kom ind i Folketinget. Vi var gået tilbage ved valget, og Holger (K. Nielsen, red.) havde meldt sin afgang. Så det er en fuldstændig parallel situation, jeg kom ind med, og som jeg går med. Det er meget bogstaveligt, at jeg kom med Villy, og jeg går med Villy. 

Hvordan påvirker den massive opmærksomhed partiet?

Den har vi faktisk været vant til rigtig længe, så det er ikke anderledes, end det plejer at være. 

Som opposition skulle vi løbe efter journalisterne og prøve at sælge vores politiske budskab. Det skal vi ikke længere. Nu løber journalisterne efter os. Det er vi vænnet til. 

Hvorfor stillede du i sin tid op? 

Det gjorde jeg faktisk ikke helt. Det var sådan, at i Himmerlandskredsen, var der ikke på normal vis valg til SF-kandidat, og vi havde allerede et folketingsmedlem. Så jeg førte slet ikke valgkamp i 2005. Jeg havde på det tidspunkt meddelt, at jeg ville forlade kommunalpolitik, fordi jeg troede, jeg skulle ud og være præst. Men jeg var ikke gået af som folketingskandidat – der var ligesom ikke rigtig andre, der havde lyst. Så til det valg havde jeg hverken valgplakater eller foldere eller noget som helst. Men fordi jeg hed Bagge og var øverste kvinde på listen, så blev jeg valgt – og det var et kæmpe chok for alle og især for mig selv. Jeg græd og sagde til min mand ‘man bliver skilt af det her’. Men så sagde han ‘gør det da, nu sker der endelig noget spændende i vores liv’, og så kastede jeg mig ud i det. 

Hvordan har du udviklet dig som politiker, siden du i 2001 gik ind i kommunalpolitik?

På de 11 år er jeg blevet 30 år klogere. Jeg har lært at forhandle, læse spillet, og så har jeg lært, at det er sundt og fornuftigt at gå på kompromis og at sove på tingene. 

Hvad har du lært om dine egne stærke og svage sider?

Min styrke er, at jeg er et roligt menneske, der sjældent hidser sig op. Jeg ved godt, at der er nogle, der har udlagt det anderledes på grund af min Facebook-skandale (Pernille Vigsø Bagge skrev efter regeringsdannelsen sidste år en vred statusopdatering på Facebook, som hun senere måtte undskylde for, red.). Men jeg er ikke sådan en, der går rundt og flipper ud. Jeg er et roligt gemyt. Og så på den anden side, så er jeg nok også en gang imellem utålmodig. Men det er også derfor, at det er godt, at jeg har lært at sove på tingene i stedet for at synes, at de skal gå hurtigt. For sådan er demokrati jo ikke. Der skal ting modnes. Jeg har lært at tøjle utålmodigheden bedre.

Du har sagt, at du overvejer at vende tilbage til kommunalpolitik – hvad taler for det?

At jeg havde det så godt i Hedensted Kommune, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ikke bliver ved med at være et politisk engageret menneske. Men det er slet ikke noget, jeg har gjort op endnu. 

Får vi det at vide inden næste kommunalvalg?

Ja, det gør I.