Det var lidt af en surrealistisk oplevelse for Øjvind Vilsholm, da han ved kommunalvalget i 2009 røg ud af Furesø byråd på trods af, at han havde fået et bedre valgresultat end ved det foregående valg. 

Men de ledende partier i byrådet havde i mellemtiden besluttet at reducere antallet af medlemmer fra 25 til 21. Dermed var kommunens de-facto spærregrænse rykket nærmere de fire end de tre procent, og Øjvind Vilsholms 3,6 procent af stemmerne var ikke længere nok til at få ham valgt ind.

”Det kan godt være, at nogen mener, at det er bagateller, når spærregrænsen rykker sig mellem en halv og en hel procent. Men for os har det jo været klart afgørende,” siger Øjvind Vilsholm.

Han var, måske ikke så overraskende, stærkt kritisk over for beslutningen om at reducere antallet af byrådspolitikere i Furesø og er lige så skeptisk over for den bredere tendens i landets kommuner, hvor et stort antal kommuner går samme vej.

”Argumentet for at vi skulle være færre politikere her i kommunen var underligt dobbelt. I første omgang var det et spørgsmål om økonomi. Men efter jeg fik gjort op, at den samlede besparelse med lidt god vilje blev på omkring 200-300.000 kroner, så blev argumentet, at det snarere drejede sig om at gøre kommunen mere effektivt dreven,” siger Øjvind Vilsholm.

For mange kokke

Da det tidligere borgmesterparti, Venstre, i hans øjne var plaget af ”lidt for mange kokke, der fordærvede maden,” så kunne han godt forstå, at borgmesteren kunne have en interesse i at tynde lidt ud i egne rækker.

Men selv om Øjvind Vilsholm så at sige tog to konservative og en venstremand med i faldet, så mener han ikke, at den politiske gevinst kan kompensere for den marginaliserede rolle, han har fået efter valget.

”For mit eget vedkommende betyder det meget, fordi engagementet daler betragteligt, når man ikke sidder med på møderne og ikke på samme måde er forpligtiget til at følge med i de forskellige dagsordener. 

De åbne dagsordenspunkter kan man jo sagtens følge med i og engagere sig i gennem pressen, men jeg må jo bare sige, at det ikke er det samme,” siger Øjvind Vilsholm.

Og da han ikke bryder sig om at sidde med til byrådsmøderne og ”lytte til alt det sludder de andre sidder og siger,” uden at kunne involvere sig i debatten, kommer han heller ikke længere til dem. Så samlet set har konsekvenserne for den lokale partiforening været, at deres aktiviteter er blevet droslet væsentligt ned.

Manglede 35 stemmer

Øjvind Vilsholm ved, at han som medlem i Enhedslisten altid vil repræsentere et mindretal i en kommune som Furesø. Og han mener, at det i høj grad er relevant for politikerne på Christiansborg, at de tager aktivt stilling til, om de vil acceptere en spærregrænse på omkring de fem procent, som vil gælde i et byråd med 19 medlemmer. 

”Udviklingen er sådan i mange kommuner, at man hurtigt blandt de store partier kan blive enige om, at det nok er lidt ligegyldigt med et par færre medlemmer og som måske også hellere er fri for en borgerliste eller et mindre parti kommer i byrådet. Så kan de hurtigere overbevise sig selv om, at det kan man godt skære ned. Så det er klart en god idé i, at man på Christiansborg så på, om ikke man skulle hæve minimum for, hvor mange byrådspolitikere, der skal være rundt omkring. Jeg mener, at de 19, måske snarere skulle hæves til 23 eller 25,” siger Øjvind Vilsholm.

Trods den højere spærregrænse i Furesø, så har han dog fortsat ambitioner for Enhedslisten ved det kommende valg i 2013.

”Det har jeg. For det var ekstra ærgerligt set ud fra et parti-chauvinistisk synspunkt, at vi godt kunne være kommet ind i 2009, hvis vi havde været med i et andet valgforbund. Der var vi i valgforbund med Socialdemokraterne, som blev langt det største parti, og så blev der jo ikke noget videre overskud til os. I stedet gav vi reelt 0,9 mandat til socialdemokraterne, og jeg manglede kun 35 stemmer for at komme ind,” siger Øjvind Vilsholm.