Ifølge vækstpakken 'Danmark helt ud af krisen', som regeringen fremlagde i sidste uge, vil regeringen i år komme med et forslag til konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren, der skal effektiviseres med 200 millioner kroner indenfor de næste seks år.

Hos Dansk Affaldsforening, en sammenslutning af 53 forbrændingsanlæg, relaterede selskaber og kommuner, er den nye bestyrelsesformand, Mads Jakobsen (V), borgmester i Struer, positiv overfor udspillet, så længe der er tale om en kontrolleret overgang til markedsvilkår.

- Vi synes sagtens, at man kan konkurrenceudsætte erhvervsaffaldet, så det kan blive kørt derhen, hvor det er billigst. Det vil unægteligt give et effektiviseringspres på affaldsanlæggene. Men vi bør holde fast i, at kommunerne har mulighed for at køre eget affald til egne anlæg, så vi ikke får det scenarie, at nogle anlæg på én gang mister deres eksistensgrundlag, siger Mads Jakobsen til dk-teknik.

På KL's Teknik- og Miljøkonference i sidste uge fortalte han på et temamøde om Den Nationale Ressourcestrategi, at en ny undersøgelse desuden viser, at to ud af tre danskere ønsker, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg bliver på kommunale hænder.

Så må regeringen hjælpe
EA Analyse har for nyligt lavet en analyse for Dansk Affaldsforening, KL og Dansk Fjernvarme, der undersøger to veje til at reducere forbrændingskapaciteten. Den ene vej går ud på, at lade al affald både fra private husholdninger og erhvervsaffald konkurrenceudsætte i en licitationsmodel, hvor højstbydende køber affaldet og anvender det.

Den anden vej går ud på, at kommunerne fortsat skal have eneret på at tage den genanvendelige del af husholdningsaffaldet og brænde det for at producere fjernevarme, og kun lade erhvervsaffaldet konkurrenceudsætte. Det er den såkaldte mix-model.

Ifølge analysen er der næsten ingen forskel på de økonomiske gevinster ved de to privatiseringsscenarier. Derfor holder organisationerne også stærkt på mix-modellen, fordi borgerne dermed ikke risikerer at skulle betale regningen for de selskaber, hvor ingen private købere vil overtage, og hvis investeringer endnu ikke er afskrevet.

- Vi har kommunale garantier på omkring 11 milliarder kroner i den her sektor, og hvis man rykker hele området ud på markedet, vil der simpelthen være nogle anlæg, som ikke har noget affald at fyre med. Ergo står vi med anlæg, der er nul kroner værd, siger Mads Jakobsen og fortsætter.

- Så bliver det hele budt ud, går vi til regeringen og siger: Den gæld, som kommunerne hæfter for, den vil vi sørme ikke hæfte for alene – den må i hjælpe os af med. For de 11 milliarder er ikke lånt for sjov, de er investeret i tillid til rammelovgivningen, og Energistyrelsen har både godkendt varmeoplandet og affaldsoplandet, siger Mads Jakobsen.