58 for, 49 imod. Regeringen kom for nylig i mindretal i forbindelse med et beslutningsforslag, der opfordrede den til at genindføre den lovgivning, Folketinget selv har vedtaget.

Sagen om børnechecken har ikke bare domineret forårets EU-debat. Den sætter også spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er Folketinget, EU eller embedsmændene, der sætter rammerne i Danmark.

- Det er en helt grotesk situation, vi er kommet i. Et flertal i Folketinget har vedtaget nogle regler demokratisk, så har nogle embedsmænd skrevet et brev, og så har regeringen bare rettet ind, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).

Han var en af bagmændene bag beslutningsforslaget, der har ren symbolsk karakter, men også viser en form for parlamentarisk afmagt fra Folketingets side. Et flertal er imod, men regeringen vil ikke rette ind.

’En besynderlig situation’, kaldte skatteordfører John Dyrby Paulsen (S) det, da han fra talerstolen deltog i debatten om beslutningsforslaget. Og det er hans kollega fra De Radikale, Christian Friis Bach, enig i.

- Det demokratiske problem opstår, fordi Folketinget ikke repræsenterer det, som det selv har besluttet. Folketinget har tilsluttet sig EU’s forordning, som derfor har retskraft i Danmark. Det er det, vi står ved som regering, siger han.

Efter bogen

Regeringspartierne peger på, at det udemokratiske derfor ligger i lovforslaget om det såkaldte optjeningsprincip, som VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indførte i 2010.

- Vi ender med at få en juridisk vurdering, der baserer sig på traktaten. Men regeringen har tilsyneladende godt vidst, at der samtidig var klare advarsler om, at forslaget var i strid med forordningen. Det var nogle meget relevante oplysninger at fremlægge for Folketinget, siger Christian Friis Bach.

Men det blev de ikke. Selvom Socialdemokraterne spurgte til den juridiske baggrund, blev det blot fastholdt, at optjeningsprincippet var lovligt i forhold til traktaten. En voldsom bortforklaring, mener De Radikale. 

- Det er meget alvorligt, hvis man har forholdt Folketinget oplysninger, og hvis der har været nogle klare juridiske vurderinger af, at optjeningsprincippet var i strid med forordningen, siger Christian Friis Bach.

Alting er dog foregået efter bogen, forsikrede De Konservatives Brian Mikkelsen, da han blev forsøgt grillet på Folketingets talerstol.

- Det er en fuldstændig normal praksis, at der kommer notater ind med forskellige vurderinger. Der er ikke noget suspekt i det, for sådan er beslutningsprocessen, sagde den tidligere konservative minister.

Intet ændres

Det er ganske rigtigt ikke normal praksis at lægge det lovforberedende arbejde frem. Men Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær kan godt se det uheldige i, at de juridiske vurderinger tilbage i 2010 ikke blev forelagt Folketinget.

- Vi var jo ikke med nede i maskinrummet i Justitsministeriet eller Skatteministeriet. Vi fik bare serveret forslaget med en vurdering af, at det var i overensstemmelse med EU-retten, siger han.

Omvendt mener han ikke, at aben derfor bør ende hos VK, men hos regeringens embedsmænd.

- Det er de samme mennesker, som åbenbart er kommet frem til to forskellige konklusioner. Man kan da godt sætte spørgsmålstegn ved, om der så reelt findes uafhængige embedsmænd, påpeger Dennis Flydtkjær.

Ifølge Socialdemokraterne er det et rent show-off, oppositionen i anledning af EP-valget har gang i. Og selvom de juridiske vurderinger i sidste ende har bragt den i mindretal, vil regeringen heller ikke fremover lægge den slags frem for Folketinget.

- Det lovforberedende arbejde skal man respektere foregår i et rum, hvor man skal kunne stille de kritiske spørgsmål, uden at det hele offentliggøres - dermed ikke være sagt, at vi som Folketing ikke ville have haft glæde af at vide de her ting tilbage i 2010, fastslår John Dyrby Paulsen.