For psykiske patienter har sammenhængen i indsatsen en høj prioritet. Derfor oplever de det som et stort svigt, når kommuner og regioner glemmer at give stafetten videre efter kontakt med en psykisk syg. Det gør de desværre ofte.

Generalsekretær i Landsforeningen Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard, mener, at kæden for alvor hopper af, når en borger har været i behandling i psykiatrien og efter udskrivelsen har brug for en social indsats i kommunen.

”Vi kan konstatere, at der er en dramatisk risiko for, at man lidt firkantet sagt bliver udskrevet til ingenting,” siger han og påpeger, at problemet var der før strukturreformen, men at det er blevet større.

Årsagen er, at regionerne og kommunerne ikke arbejder tilstrækkeligt sammen. 

Efter strukturreformen overtog kommunerne en større del af ansvaret for den specialiserede socialpsykiatri, og siden er kritikken taget til. 

”Den måde, systemet kører på nu, øger risikoen for at blive svingdørspatient, for når man er færdigbehandlet, så står man ikke med den nødvendige opbakning fra kommunens side. I stedet får man lov til at blive mere og mere syg, og så starter man forfra. Det er både dumt og dyrt,” siger Thorstein Theilgaard.

Nye sundhedsaftaler

Alle kommuner har indgået en sundhedsaftale med den relevante region. Et af punkterne går netop på ansvarsfordeling og koordinering. Kritikerne mener, at aftalerne er ufyldestgørende og formuleret i for generelle vendinger.

”Jeg vil sige det på den måde, at der i sundhedsaftalerne er et stort potentiale for udvikling,” siger Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri. 

Forbedringer er måske også på trapperne. Næste generation af sundhedsaftaler skal forfattes de kommende måneder, så de ligger klar fra 2011.

Tina Levysohn, konsulent i KL, er enig i, at de nye aftaler sagtens kan være mere konkrete med klarere ansvarsfordeling. Men problemerne bunder i langt mere komplekse forhold. KL får tilbagemeldinger fra mange kommuner, der oplever, at de udskrevne borgere ikke er tilstrækkeligt færdigbehandlede og derfor udskrives med mere komplekse behov.

”Når regionerne ensidigt vælger at udskrive borgerne tidligere, så vanskeliggør det kommunernes muligheder for at stå parat med de tilbud, som borgerne har brug for. Derfor er det vigtigt at bruge sundhedsaftalerne til at aftale ansvarsfordelingen,” fortæller Tina Levysohn.

Alvorlige følger

Andre forklaringer på det haltende samarbejde er ifølge centerleder Johanne Bratbo, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner alt for sjældent udfyldes efter, hvad der var hensigten. I stedet foregår samarbejdet uformelt, og det glipper ofte, fordi den personlige kontakt og faglige forståelse er for ringe mellem medarbejdere i regioner og kommuner. Konsekvensen er klar.

”Det er ret katastrofalt i de tilfælde, hvor der er tale om borgere med meget alvorlige problemer. Så har du nogle af de sager, hvor det går helt galt, som med personfarlig kriminalitet,” siger Johanne Bratbo.

Thorstein Theilgaard foreslår at lave en fælles handlingsplan for den enkelte patient, hvor kommuner og regioner i dag gør det hver for sig. I KL har man netop fremlagt en række forslag for at fremme et sammenhængende borgerforløb, såsom forsøg med fremskudt sagsbehandling på de psykiatriske afdelinger og tværsektorielle udviklingsprojekter. 

Byg & bo

Kommunernes sagsbehandling af byggesager er blevet markant dyrere gennem de senere år og med store gebyrudsving i kommunerne. Hidtil har det ikke været muligt at finde en dokumenterbar årsag til stigningerne. Ifølge loven må kommunerne ikke tjene penge på byggesagsbehandlingen, og derfor efterspørges en større klarhed på området.

Fra ghetto til attraktiv bydel: En opgave, der er sværere end som så, og handler om mere end fysisk genopretning. Kommunerne skal nøje overveje planlægningen af nye bydele, og måske som i Århus helt endevende boligmassen i socialt belastede områder. 

Handicap & psykiatri

Handicappede venter for længe på en bolig. Der er ingen centrale tal for, hvor lange ventelisterne er rundtomkring i landet, men en stikprøve foretaget af Danske Handicaporganisationer viser, at 5.000 handicappede venter på en bolig i et til tre år, afhængig af, hvilken kommune de bor i. Nyt byggeri og vedligeholdelse af gamle boliger er vejen frem.

Forebyggelsen af psykiske sygdomme halter. I Landsforeningen Bedre Psykiatri foreslår man derfor, at kommunerne gør de nye sundhedscentre til et omdrejningspunkt for psykisk syge for at sikre større nærhed og tilgængelighed. På den måde vil færre psykiske lidelser udvikle sig til alvorligere problemer.

Teknik & Miljø

På vej- og kloakområdet har mange kommuner et betydeligt efterslæb på renovering og vedligeholdelse, hvilket i værste fald underminerer vejnettet. Dette område vil kræve store investeringer de kommende år. 

Mange kommuners sagsbehandling på miljøgodkendelser halter fortsat langt bagefter og vil også i 2010 kræve en stor arbejdsindsats. Derudover stiller regeringens Grøn Vækst strategi bl.a. nye krav om obligatoriske randzoner langs vandløb. For kommunerne betyder det mere tilsyn og kontakt med lodsejere om eventuel kompensation, og afklaring af, om braklagte arealer eksempelvis skal beplantes.

Sundhed & omsorg

Rehabiliteringsindsatsen i kommunerne halter. Kritikken kommer blandt andre fra organisationer med kræft-, hjerte- og gigtpatienter. Meget få patienter får tilbud fra hele paletten af fysiske, psykiske og sociale indsatser, såsom genoptræning, kostvejledning, rygestopkurser og psykologhjælp. Flere tilbud skal oprettes.

For ofte overlades medicinske patienter i stikken, når de er færdigbehandlede. Kommunerne er ikke altid klar med ydelser, når patienterne er klar til udskrivelse. Det drejer sig om hjemmehjælp, sygepleje og plejehjemstilbud, der er forudsætningen for, at patienterne kan vende tilbage. 

Kultur, fritid & idræt

Regeringens udspil ’Kultur til alle’ anviser, at museerne skal skaffe nye gæster med bedre formidling og overveje mulige sammenlægninger og museumslukninger. Der afsættes dog ikke ekstra midler til kulturformidling, så denne opgave påhviler først og fremmest kommunerne.  

Socialt udsatte boligområder bliver et nyt indsatsområde for idrætten. En rapport fra Breddeidrætsudvalget viser, at jo lavere social status, jo mindre fysisk aktivitet. Lokale- og anlægsfonden vil sammen med kommunerne undersøge, hvordan de fysiske rammer påvirker idrætsdeltagelsen, og yde støtte til nye tilbud og sociale mødesteder.