Præcisering: Efter publiceringen har Arbejdstilsynet udleveret et nyt datasæt med det samlede antal afgørelser i samme periode. Det skyldes ifølge Arbejdstilsynet, at det oprindeligt udleverede materiale, som Kommunen.dk søgte aktindsigt i, var fejlbehæftet. Efter en gennemgang af det nye materiale har Kommunen.dk foretaget præciseringer i teksten. Læs mere om præciseringerne i faktaboksen i artiklen. 

Ringe arbejdsvilkår med stort tidspres og for dårlige normeringer. Patienter, der ikke får den behandling, de burde få. Dårlig sikkerhed, der sætter de ansatte i fare. Medarbejdere, der flygter fra psykiatrien.

Dårligt arbejdsmiljø flyder over på landets psykiatriske afdelinger, lyder det fra en række organisationer. 

Kommunen.dk kan på baggrund af data trukket fra Arbejdstilsynet give et indblik i, hvad organisationerne kalder et ekstremt pres på psykiatrien, som afspejler sig i antallet af sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet.

I perioden 2020-2023 fylder særligt mangelfuld håndtering af vold og traumatiske hændelser. I alt har psykiatriske afdelinger landet over fået 82 afgørelser i sager i samme periode svarende til mere end en afgørelse i måneden. 

Det vidner om et system, der bløder. Et system, hvor alle advarselslamper blinker rødt. Sådan lyder vurderingerne fra flere organisationer på baggrund af dataudtrækket, egne medlemsoplevelser og undersøgelser samt de mange historier om svigt i psykiatrien. 

Forsker i psykosocialt arbejdsmiljø på Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund vurderer, at tallene belyser en haltende indsats.

- Tallene viser, at det er et problem, man ikke har styr på. Der er nogen, som skal handle på det her. Det er kun i yderste konsekvens, at der kommer en afgørelse. Bagved tallene er der en masse problemer med arbejdsmiljøet. Afgørelserne er kun toppen af isbjerget, siger han.

Den nedadgående spiral 

Psykiatrien har længe været under pres. Organisationer har i årevis krævet handling, mens de har set området fanget i en nedadgående spiral, hvor dårligt psykisk arbejdsmiljø får alvorlige konsekvenser for både ansatte og patienter. 

Kommunen.dk har fået aktindsigt i alle afgørelser om psykisk arbejdsmiljø inden for hospitalsvæsenet i perioden 2020-2023. Samlet har sundhedsvæsenet fået 187 afgørelser, hvoraf 119 er givet til de psykiatriske afdelinger. Det svarer til 63 pct. af alle afgørelser. 

Dataudtrækket omfatter dog ikke alle de gange, hvor Arbejdstilsynet i stedet for et påbud har lavet et ‘aftaleforløb’ med en psykiatrisk afdeling. Det sker blandt andet, når Arbejdstilsynet blot har mistanke om et arbejdsmiljøproblem.

Kommunen.dk har på baggrund af tallene interviewet flere forskere og organisationer, der mener, at de mange afgørelser skyldes ressourceproblemer. De kræver handling, så den negative udvikling i psykiatrien ikke fortsætter. 

Formanden i Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, mener, at tallene er et klokkeklart tegn på, at der er noget, der ikke fungerer, som det skal.

- Det er bekymrende, at tallene i psykiatrien er højere end på det somatiske område. Det viser, at man er nødt til at spørge sig selv, om man gør det rigtigt. Det er en meget ulykkelig udvikling, siger han. 

Han fastslår, at behandlingsniveauet på afdelingerne ikke er godt nok, og at man som patient ikke altid får det tilstrækkeligt bedre af at være indlagt eller modtage behandling. 

Det kan resultere i episoder med vold. 

- Så bliver patienterne dårligere og kommer tilbage, eller også bliver de så dårlige, at de reagerer sådan her, fordi de ikke kan kontrollere deres sygdom på egen hånd, siger han. 

Hos fagforeningen FOA er man især bekymret for stigningen af afgørelser omhandlende vold og traumatiske hændelser. 

Men det er desværre ikke noget, der kommer som en overraskelse, lyder det. 

- Det er nogle meget høje tal, vi kan se, især med vold og traumatiske hændelser og tidspres. Det springer virkelig i øjnene. Men man må spørge, hvad der kom først - hønen eller ægget. Er det på grund af tidspres, at der kommer vold, eller omvendt, spørger fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm. 

Hun henviser til flere tilfælde, som, hun mener, er et udtryk for, at tallene dækker over et større problem. 

- Det vidner om, at psykiatrien er ekstremt presset. Det står soleklart skrevet i neon. Det er en meget presset psykiatri. Det kan vi også se med lægen fra Psykiatrisk Center Glostrup, der blev knivdræbt af en patient, og med Fields-skyderiet, siger hun. 

Netop disse forfærdelige episoder er evidens for, at der er noget helt galt, lyder det også fra Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri. Hun påpeger, at der skal rettes fokus mod behandlingen. 

- Når patienterne får for lidt behandling, så sker der farlige episoder med frustrerede patienter. Det er klart, at vi ikke kan leve med, at det er sådan, siger hun. 

På strukturelt plan kan det nemlig betyde, at der er flere, der søger væk til andre grene af sundhedsvæsenet. 

- Ét er det strukturelle, det andet er, at der ikke er nogen mennesker, der skal frygte for liv og lemmer, når de går på arbejde. Derfor skal regionerne gøre noget ved problemet, siger hun. 

Toppen af isbjerget 

Ifølge ph.d. og forsker i psykosocialt arbejdsmiljø fra Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund afslører tallene ikke blot et øjebliksbillede, men tegn på en dybere strukturel udfordring. 

- Nogen vil sige, at tallene bare er resultatet af øget opmærksomhed. Men det gør ikke sagen bedre, for problemerne er der stadig. Måske er tilsynet blevet mere opsøgende, og arbejdspladserne er måske bedre til at indrapportere, men det viser, at vi har haft et skyggeproblem.

Konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø skal ikke undervurderes, og det er ofte de ansatte, der betaler prisen. 

- Hvis der er mangel på personale og ressourcer, så er det helt oplagt, at vold og trusler fra borgere stiger. Problemet med vold ender med at bide sig selv i halen. Det er ofte desperate mennesker, der forventer at få hjælp, men ender med at møde et sundhedsvæsen, hvor de ikke kan få den. Det skaber en stor risiko for, at en situation eskalerer, advarer Henrik Lambrecht Lund.

Ressourcemangel er skyld i vold 

Han mener, at tallene tydeligt viser, at der ikke bliver gjort nok for at komme problemerne til livs. Men ledelsen står også over for en opgave, der kan virke uoverkommelig, siger han og forklarer videre: 

- Arbejdspladserne har utroligt svært ved at gøre det bedre. Ved påbud om for eksempel høj arbejdsmængde har ledelsen en pligt til at handle og gøre noget inden en frist. Men som regel er problemet skabt af, at man ikke kan rekruttere og fastholde, og så har man jo ikke noget at gøre godt med. Så den eneste måde, de kan fikse det, er at flytte ressourcer fra andre steder, hvor der også er mangel på ressourcer. 

- Førhen havde vi politikere, der ikke ville afsætte ressourcerne, men nu har vi en situation, hvor man gerne vil betale mere, men medarbejderne er der ikke længere. Det kræver et langt, sejt træk, hvor man gør sundhedsvæsenet mere attraktivt, for så begynder ressourcerne at komme, medarbejderne bliver gladere, og så mindskes problemerne med det dårlige arbejdsmiljø, konkluderer han.

Danske Regioner vil have flere midler

Kommunen.dk har  bedt Danske Regioner om et interview, men det har ikke været muligt at stille op til det inden redaktionens deadline. I et skriftligt svar forsikrer organisationen, at der er fokus på, at patienterne får behandling af høj kvalitet.

Regionerne arbejder med en række tiltag i samarbejde med forskere, organisationer og Arbejdstilsynet. Den nye overenskomst har desuden sat gang i et arbejde, der skal sikre flere medarbejdere, bedre organisering af arbejdet og et styrket fokus på arbejdsmiljøet, lyder det. 

Men der er brug for flere midler, mener organisationen. 

“Det kan ikke udelukkes, at presset på psykiatrien og rekrutteringsudfordringerne har betydning for, at der registreres flere hændelser. Det er også derfor, at det er vigtigt med flere midler til psykiatrien, så der kan skabes bedre rammer for behandlingen og mere tid til den enkelte patient,” skriver Danske Regioner.

Danske Regioner henviser desuden til, at der med aftalen fra november 2023 om en bedre psykiatri er afsat midler til at forbedre sikkerheden og klæde ansatte bedre på til at håndtere og forebygge konfliktsituationer. 

“Der er tale om tragiske sager, der berører alle dybt. Især personale og patienter i psykiatrien. De konkrete tragiske hændelser bliver taget meget alvorligt i de regioner, hvor de er sket. Der er et meget stort fokus på dels at undersøge, hvordan det kunne ske, dels finde ud af, hvordan det kan forebygges.” 

I Region Hovedstaden, der har haft en række alvorlige sager med svigt i psykiatrien, er man i gang med at udarbejde en handleplan for bedre sikkerhed og tryghed i psykiatrien. Den skal indgå i tilrettelæggelsen af de konkrete tryghedsskabende indsatser i de andre regioner og kommuner.  

“Endelig er det en del af aftalen, at akut svært syge mennesker kan få hurtig hjælp, så hændelser som fx i Fields så vidt muligt kan forebygges. Der skal bl.a. udvikles en model for implementering af en national psykiatrisk akuttelefon, og der skal ske en styrkelse af akutte psykiatriske behandlings-tilbud, som akuttelefonen kan visitere til, så mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp kan få rette behandling,” skriver Danske Regioner. 

Flere af organisationerne peger på, at løsningen er flere ressourcer. Men trods de seneste års øgede fokus, tiårsplan og medfølgende midler så er organisationerne overordnet stadig bekymrede. 

Helga Schultz, formand for Yngre Læger, mener, at der på samfundsplan er brug et større fokus på de psykiatriske patienter. 

- Vores hovedbudskab er, at vi skal sikre bedre behandling, for patienterne er i udgangspunktet ikke farlige, hvis de er velbehandlede, og psykiatrien har rammerne til at kunne rumme dem. 

- Vi er virkelig glade for, at der er kommet en tiårsplan, og at der kommer penge. Men der sker nedskæringer lige nu, og det er ikke til at holde ud. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi på samfundsniveau ikke prioriterer nogle af vores mest syge borgere, siger hun. 

Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker i arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup, mener, at det er realistisk at få bugt med problemet. Det kræver dog en langsigtet plan. 

- Der er mange ting, man kan gøre. Dels handler det om at sikre de rette kompetencer, at blive ved med at fokusere på den gode kommunikation og deeskalering, lave forebyggende foranstaltninger og indføre supervision. Det er en langsigtet investering, men det handler om faglighed og tid, hvis man skal gøre noget ved den her udvikling, siger han.  

Den sidste episode er ikke set 

Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, mener, at der skal ses på rammerne for, hvordan vi som samfund investerer i psykiatrien. Enten mere frihed til regionerne, så de kan prioritere pengene bedre, eller øremærkning af penge til det, der er evidens for virker. 

- Det, vi er bange for, er, at der er en tendens til at bruge penge på nye ting i stedet for det, der har behov for at blive styrket. Det kan være lidt som at have et hus med K3’er, og man så begynder at bygge en ny udestue og ikke gør noget med det andet. Vi skal udvikle psykiatrien, men vi overser ofte det basale. 

Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, stemmer i. 

- Vi har længe hørt om psykiatriplanen, som sikrer flere ressourcer, men samtidig ser vi afskedigelser og stillinger, der ikke bliver besat. Med den ene hånd siger man, at man gør noget, men med den anden sparer man. 

I lyset af tallene er hun bekymret for, at der kommer flere alvorlige sager, der trækker overskrifter i medierne. Sager med svigt, hvor utilstrækkelig behandling fører til fatale konsekvenser.

- I psykiatrien har vi eksempler på, at der er vold med døden til følge. Det er ganske forfærdeligt. Men jeg tror desværre ikke, at vi har set det sidste eksempel på livstruende vold i psykiatrien. Det er helt afgørende at tage hånd om vold og trusler. Og der er den rigtige løsning, at vi tager ordentligt vare på patienterne.