Strukturreformen udløste offentlig jobfest. Sådan lød en overskrift for nylig i Mandag Morgen, der fortalte, at antallet af offentligt ansatte var eksploderet med ekstra 35.000 efter reformen. En uge forinden kunne man i et nyhedsbrev fra KL læse, at antallet af ansatte i kommunerne nu er nede på niveau med da kommunalreformen blev gennemført.

”Der er noget forvirring over det,” siger chefanalytiker i nationaløkonomi og beskæftigelse Frederik Pedersen fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

”Det er også svært at finde statistik på det her område, hvor du kan sætte to streger under, for statistikkerne er jo heller ikke enige.”

Private vikarer

Som eksempel nævner han, at der findes to statistikker i Danmarks Statistik, som nogenlunde burde vise det samme, men som giver to ret forskellige billeder af, hvor mange arbejdstimer, der er lagt i det offentlige. En ting er statistikkernes tal. En anden ting er, hvad man kan tolke ud af statistikkerne. 

Frederik Pedersen er overbevist om, at en del af stigningen i antallet af ansatte i kommunerne i høj grad dækker over insourcing. Finanskrisen betød flere arbejdsløse, og det har givet kommunerne mulighed for igen at ansætte, hvor de i flere år forinden var nødt til at bruge private vikarbureauer for at få arbejdskraften.

”Specielt det her omkring, hvor meget beskæftigelse det offentlige lægger beslag på, ser jeg lidt som en pseudodiskussion. Hvis det offentlige bare udliciterer mere eller køber endnu flere vikarer, så kan man godt få faldende offentlig beskæftigelse, selv om den offentlige sektor måske lægger beslag på mere arbejdskraft. Det er bare i den private sektor,” siger Frederik Pedersen.

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet er enig i, at der er tale om en pseudodebat som er svær at gennemskue.

”Jeg synes, det er meget vanskeligt at følge med, og så kan man sige, at man heller ikke kan forvente andet af en professor på universitetet, men jeg kan sagtens forstå, at det her går hen over hovedet på langt de fleste,” siger han. 

Misvisende billede

En væsentlig forskel er eksempelvis, om der er taget højde for opgaver gået til og fra kommunerne, samt hvilken slags ansatte man inddrager. I KL’s beregninger ses på antallet af almindeligt ansatte, mens elever og ansatte i jobtilskud og fleksjob ikke indgår. 

”Jeg mener, det giver et misvisende billede at regne elever og ansatte i løntilskudsjob  med til beskæftigelsen. Så kommer det til at se ud som om beskæftigelsen stiger, men det er jo faktisk ikke tilfældet. Sagen er, at kommuner er i gang med at reducere antallet af almindeligt ansatte, men at kommunerne samtidig løfter deres sociale ansvar og lever op til aftaler med regeringen om dette,” siger Tue Thiellesen Bjerborg, konsulent i KL’s forhandlingssekretariat.