Det var godt, at der blev sat en stopper for kommuners lån i schweizerfranc og andre spekulative finansielle instrumenter. Men de nye strammer rammer for kommunernes lånoptag er unødigt begrænsende, mener Bjarne Astrup Jensen og Jesper Rangvid, som begge er professorer ved Institut for Finansiering ved Københavns Handelshøjskole (CBS).

- Det virker som om man fra lovgivers side er blevet forskrækket over alt, hvad der hedder optioner uden at tænke over, at der faktisk er en hel del af dem på markedet, som kunne være ganske fornuftige at bruge i den her sammenhæng, siger Bjarne Astrup Jensen.

Ikke alt er farligt
I et responsum udarbejdet for Haderslev Kommune om kommunens brug af swap kontrakter og andre finansielle instrumenter hæfter han og kollegaen Jesper Rangvid sig særligt ved, at kommunerne har fået frataget muligheden for at sætte loft over et variabelt forrentet lån med en såkaldt ’cap’.

Da en låntager skal betale en præmie for et sådan loft, kombineres instrumentet ofte med en nedre grænse for, hvor langt ned renten kan falde (et såkaldt ’floor’). En sådan aftale reducerer den præmie, der skal betales, men den mulighed eksisterer ikke længere for kommunerne.

- Vi er af den opfattelse, at man her er gået uhensigtsmæssigt langt fra lovgivers side ved at forbyde enhver form for optioner, skriver de to således som en generel kommentar  i responsummet om Haderslev Kommune.

Bjarne Astrup Jensen har svært ved at forstå, at en option i sig selv skulle være noget særligt odiøst.

- Vi kan ikke se noget spekulativt eller angribeligt i, at en kommune som eksempelvis Haderslev brugte enten en cap eller en cap delvist finansieret af et floor i forbindelse med et variabelt forrentet lån. Tværtimod kunne det faktisk være yderst fornuftigt at benytte sig af en sådan afdækning af risikoen ved variable renter, siger Bjarne Astrup Jensen.

En dør på klem
I Økonomi- og Indenrigsministeriet har man imidlertid svært ved at genkende professorernes udlægning af den kommunale lånebekendtgørelse. Her understreger man, at det har været nødvendigt at sætte en streg i sandet mellem, hvilke instrumenter, der regnes for simple, og hvad der regnes for komplekst.

- Der er mulighed for at indgå variable lån med et indbygget renteloft, men det er holdt på det simple niveau. Det vil sige, at optionen skal være direkte knyttet til det underliggende lån. Der må ikke være tale om optioner tilknyttet swap aftaler, som er en overbygning på det underliggende lån, siger Martin Randrup Klintholm, fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der må således gerne lægges loft på et underliggende variabelt lån. Hvis man vil have en swap-aftale bygget oven på, så skal swappen være den rene og simple vare, som er variabel eller fast eller i en valuta, man gerne må være sluteksponeret i.

- Det skal fastholde det simple element, siger Martin Randrup Klintholm, som understreger, at der ikke er mulighed for at tegne et rentegulv (floor),men kun et loft eller en såkaldt pari option på et lån med fast rente.

Budgetsikkerhed er afgørende
Både Økonomi- og Indenrigsministeriet og de to CBS-professorer deler dog opfattelsen af, at budgetsikkerheden er af helt afgørende betydning for, hvilke muligheder kommunerne skal have for at optage lån.

- Med de likviditetsregler, der gælder for kommunerne, må et meget stabilt cash flow have en høj prioritet. Derfor er det, man kan gøre ud fra fornuftige forretningsmæssige dispositioner i en erhvervsvirksomhed, ikke nødvendigvis det fornuftige i en kommune, siger Bjarne Astrup Jensen.

Han bakker da også i alt overvejende grad op om de overordnede linjer i regeringens revision af lånebekendtgørelsen i 2012.

- Det er klart, at det kun er godt at få stoppet brugen af nogle af de mere spekulative produkter, som Haderslev, Furesø og andre kommuner har haft. Der kan ikke være ret mange byrådsmedlemmer, som har mulighed for at gennemskue sådanne finansielle produkter og dermed tage kvalificeret kritisk stilling til dem, siger Bjarne Astrup Jensen.